Aarhus er langt fra målet om 200 el-delebiler

Der mangler reserverede p-pladser til el-biler i Aarhus, lyder et af kritikpunkterne

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aarhus Kommune satser på, at el-delebiler er vejen frem.

Ambitionen er, at der i 2017 skal være 200 el-delebiler i Aarhus.

Foreløbig er der 18 el-delebiler. Eller snart kun 17, da et af firmaerne, der står bag el- delebilerne er ved at trække deres el-bil ud af det aarhusianske marked.

Et af de store kritikpunkter er, at der mangler reserverede p-pladser til el-bilerne.

- Der er relativt mange el-ladestandere, men de er ikke alle sammen reserveret til el-biler, siger Martin Messer Thomsen, der er formand for Forenede Danske Elbiler, København.

Det kan være svært at finde en parkeringsplads, hvor man kan lade sin bil op.
Martin Messer Thomsen, formand, Forenede Danske Elbiler

Enhedslistens medlem af teknisk udvalg i Aarhus Kommune, Peter Hegner Bonfils, erkender, at selv om året endnu ikke er gået, er der langt til ambitionen om de 200 el-delebiler.

- Ambitionen fejler ikke noget. Men vi skal have fuld fart fremad på det her. Jeg har da tænkt mig at spørge rådmanden, hvor resten af el-delebilerne bliver af, siger Peter Hegner Bonfils.

Det er op til kommunen at reservere p-pladser til el-delebiler.

- Vi har en regering, der hænger noget i bremsen i forhold til juraen på det her spørgsmål. Men jeg synes da, at vi skal tage det op i teknisk udvalg. Hvis der er en juridisk hindring i dag, skal vi da anmode om at få et frikommuneforsøg, siger Peter Hegner Bonfils.

Der er ikke mange el-delebiler i Aarhus. Men TV2 ØSTJYLLAND har fundet en. Og Søren Rasmussen er en af brugerne. Han er ganske godt tilfreds med ordningen.

En af dem, der benytter sig af en af el-delebilerne i Aarhus, er Søren Rasmussen.

- Jeg har kun positive tanker om det. Det er en god ide, siger han.

El-delebilen booker han igennem en app. Bilen kan efterlades på enhver lovlig parkeringsplads. Gennem appen kan den låses og låses op.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan el-delebilsordningen fungerer i praksis.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her