Aarhus skal have bedre vejnavne - opråb mødt med begejstring
Vejnavne er vores historie, lyder det fra aarhusiansk politiker, der vil have vejnavne over på politikernes hænder
- Vejnavne er byens hukommelse, og de kan bruges til at lave en fortælling om Aarhus.
Lone Hindø, medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokratiet, har længe kigget lidt skævt til de navne, hun møder, når hun bevæger sig rundt i byen.
Navnene kan være med til at fortælle vores efterkommere, hvem der har levet her, og hvad der er sket.
Et forslag, hun har fremsat, er lige nu til udvalgsbehandling, og Lone Hindø er sikker på, at det bliver vedtaget i starten af maj.
Forslaget handler om, at man i Aarhus Kommune skal sætte større fokus på navngivningen af gader, veje, torve.
- Stort set alle partier i byrådet bakkede op om det, for jeg tror, de kan se, at en kommune sender et vigtigt signal med sin navngivning af veje, siger Lone Hindø til TV2 ØSTJYLLAND.
Til efterkommerne
Hun vil gerne af med 'kønsløse' vejnavne og fremhæver i den sammenhæng fuglekvarteret i Frydenlund.
69-årige Lone Hindø er sognepræst og meget interesseret i lokalhistorie. Hun har med egne ord arbejdet for en anden tilgang til vejnavne i Aarhus i mange år.
- Navngivning er meget vigtigt, og navnene kan være med til at fortælle vores efterkommere, hvem der har levet her, og hvad der er sket, siger Lone Hindø til TV2 ØSTJYLLAND.
Napoleon og Harald Jensen
Hun er eksempelvis begejstret for et vejskilt i Trige. På skiltet står der Peter Vilkens Vej.
- Peter Vilkens har været med i Napoleonskrigene. På den måde får man knyttet en borger, der ligger på Trige Kirkegaard, til en mand, der har deltaget i Napoleonskrigene, siger Lone Hindø.
Peter Vilkens var gennem mange år soldat i Napoleons hær. Han endte sine dage i Trige, hvor han stiftede familie og arbejdede som daglejer og husmand. Peter Vilkens fik en militær begravelse, da han døde.
- I Åbyhøj er der en vej, der hedder Staghøjvej, og der har engang stået en galge, hvor man hængte folk. Hvis man undersøger, hvorfor Harald Jensens Plads hedder, som den gør, vil man finde ud af, at den er opkaldt efter en af Aarhus' vigtige borgmestre, siger Lone Hindø.
Ligestilling for øje
Hun ser gerne, at Aarhus Kommune efter københavnsk forbillede får et vejnavnenævn. På den måde vil det være politikere med passion for lokalhistorie, der bestemmer navnene, i stedet for som nu forvaltningen.
Der skal være langt flere vejskilte med kvindenavne på, hvis det står til Lone Hindø. Projektet om vejskilte er også et ligestillingsprojekt, lyder det fra den 69-årige politiker.
- Kvinderne er i et meget, meget stort undertal. Aarhus skal også huske sine kvinder. Hvis man køber en lejlighed på havnen, kan det være, man undrer sig over navnet Dagmar Petersen Gade, og så kan man jo måske læse lidt om hende, Lone Hindø til TV2 ØSTJYLLAND.
Dagmar Petersen er den første kvinde nogensinde, der kom ind i Aarhus Byråd i 1909. Inden da var byrådet forbudt for kvinder.
I 2003 var 2 procent af de nye vejskilte i Aarhus udstyret med kvindenavne - i 2018 er den procentdel steget til 7.
