Drukneulykke afværget: Mand reddet op af vandet
En sejlbåd kom manden til undsætning
Østjyllands Brandvæsen og en helikopter blev torsdag aften sendt ud mod Aarhus Bugten ud for Skæring Strand til, hvad der lød som en potential alvorlig drukneulykke.
- En mand var blevet ramt af en bom om bord på et skib, og han var faldet i vandet, fortæller indsatsleder hos Østjyllands Brandvæsen, Anders Jensen, til tv2oj.dk.
Kom på sygehuset
Men heldigvis blev manden faktisk reddet i land, inden brandvæsenets båd nåede frem.
- Der var en anden båd, som kom manden til undsætning. Vi havde også en helikopter i luften, men den blev hurtigt afmeldt. Så hvis folk har set sådan en i luften omkring Skæring, var det derfor, forklarer Anders Jensen.
Manden var i forbindelse med tiden i vandet blevet afkølet, og han blev derfor sendt på sygehuset, men skulle eftersigende være sluppet billigt.