Eks-ryger om nyt forbud: - Folk vil ryge i totterne på hinanden

En bekymret eks-ryger frygter stigmatisering, konflikter og anarki, hvis borgere selv skal håndhæve det nye omfattende rygeforbud på udearealer. Vi har talt med fem aktører på området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Tinnah Solear mener, at det nye rygeforbud rammer forbi målet, og at folk vil ryge i totterne på hinanden, når de selv skal til at håndhæve det.

Nu er det slut med at ryge en cigaret, mens man venter på bussen eller i pausen under en forestilling på Musikhuset.

Onsdag kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle, at et enigt Aarhus-byråd havde vedtaget en historisk aftale, hvor rygning nu også forbydes på mange af kommunens udearealer.

Som eks-ryger bakker Tinnah Solear op om en mere røgfri fremtid, men mener dog, at den nye aftale fjerner ansvaret fra myndighedernes skuldre og tilskynder, at borgerne selv adfærdsregulerer hinanden.

Der er dog ikke tale om en lov med sanktionsmuligheder over for de, der vælger at tænde smøgen alligevel. Det bliver derfor op til folks egen samvittighed, og måske deres medborgere, at håndhæve forbuddet.

54-årige Tinnah Solear fra Aarhus bakker op om de røgfri ambitioner, men mener, at kommunen skyder forbi med forslaget.

Jeg frygter, at udsatte vil føle sig stigmatiseret, og at folk vil ryge i totterne på hinanden, hvis man skal være politibetjent over for hinanden.
Tinnah Solear, studerende på VUC i Aarhus

- Man deler befolkningen op i to og siger, at det du gør, det er forkert. Det tilskynder folk til at lege politi over for hinanden, og jeg kender en masse rygere - både unge mennesker og psykisk sårbare - der vil føle sig voldsomt stigmatiseret over det her. Det ender galt, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Allermest frygter jeg faktisk, at det kan føre til konflikter, hvor man ryger i totterne på hinanden, når man skal til at være politibetjent over for hinanden.

Vi har valgt at efterprøve Tinnah Solears kritik på fem aktører tællende alt fra politikere til den lokale korshærspræst.

Sidstnævnte mener blandt andet, at man risikerer at få 'en på bærret', hvis man beder andre om at slukke smøgen.

De delte holdninger til aftalen og dens konsekvenser - positive som negative - kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Rådmand affejer kritik

- Jeg er helt sikker på, at de fleste vil efterleve det og ikke udsætte andre for passiv rygning. Der vil blive sat skilte op, hvor man takker folk for, at de ikke ryger her, siger rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Jette Skive (DF) til TV2 ØSTJYLLAND.

Rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Jette Skive (DF), står med opbakning fra et enigt byråd bag et historisk rygeforbud.

Som rådmand har hun været den bærende kraft i tilblivelsen af den aftale, hun mener skal ses som en kulturændring, der stille og roligt forplanter sig i befolkningen.

- Det er helt utænkeligt at tænde en cigaret på en restaurant i dag. Det vil i den grad blive påtalt. Sådan har det ikke altid været, og det er den retning vi går i som samfund. Jeg vil ikke være med til at problematisere, at vi har taget endnu et skridt i bekæmpelsen af en af samfundets største dræbere, siger hun.

Psykolog: - Det vil skabe konflikter

Professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, Henrik Høgh-Olsen, mener dog godt, at man kan problematisere dele af aftalen.

- Der er ingen tvivl om, at det vil skabe konflikter. Der er tale om forholdsvis store og åbne udearealer, hvor man sagtens kan ryge på afstand af andre. Hvis andre nu har ret til at påtale over for hinanden, at det du gør, det er forkert, så er der ingen tvivl om, at det vil skabe konflikter, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) ser ikke noget problem i, at borgere i mellem påtaler det over for hinanden, hvis det nye forbud ikke efterleves.

Kommunens borgmester, Jacob Bundsgaard (S), tror derimod sagtens, at borgerne kan håndhæve de nye regler på egen hånd.

- Vi regner med, at de fleste retter sig efter det, når nu vi har lavet et forbud. Hvis det ikke er tilfældet, så må man gerne opfordre hinanden til det, men det skal selvfølgelig gøres på en ordentlig og venlig måde, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Kan gå ud over unge udsatte

Tinnah Solear er nabo til det kommunalt støttede ungetilbud Ungdomskulturhuset, hvor unge fra alle lag af samfundet mødes. Flere af husets gæster er socialt udsatte unge, hvor der også er rygere i blandt.

- Jeg frygter da, at de vil opleve det som en heksejagt mod dem, hvis de skal gå et andet sted hen. Og mange af dem vil måske ikke reagere helt positivt, hvis nogen kommer og fortæller dem det, siger hun.

Tinnah Solear tror, at folk kan ende med at ryge i totterne på hinanden, hvis almindelige borgere skal til at være 'rygeforbudspoliti'.

Ungdomskulturhusets daglige leder, Lone Jensen, bakker som kommunal institution op om den beslutning, et enigt byråd onsdag nåede frem til, men er samtidigt bekymret for, hvordan det kommer til at blive håndhævet.

- Det kan være skadeligt for det samarbejde vi har med den mangfoldige skare af unge hernede. Styrken ved stedet er netop mangfoldigheden blandt brugerne af huset, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Jeg har ikke lyst til, at skulle påtale det, hvis nogen tænder en cigaret uden for, og hvis det bliver noget de unge påtaler hinanden for indbyrdes, så kan det betyde, at nogen vil føle sig udskammet.

I Ungdomskulturhuset på Tage-Hansens gade i Aarhus mødes unge fra alle grene af samfundet. Stedets daglige leder tror, at den nye aftale kan få problematiske konsekvenser for samarbejdet med de mere psykisk sårbare brugere af huset.

Den bekymring køber rådmand Jette Skive dog ikke ind på.

- Det er ingen undskyldning, at man er sårbar og ung, og et sted som Ungdomskulturhuset bør man slå ekstra hårdt ned på, fordi det netop er de unge, vi gerne vil hjælpe, siger hun.

Korshærspræst: - Du risikerer at få en på bærret

Men også Kirkens Korshærs lokale præst, Morten Aagaard, ser problematiske konsekvenser ved aftalen, når det kommer til de socialt udsatte.

Mange af de hjemløse, der har deres daglige gang omkring værestedet på Klostertorv, og som Morten Aagaard dagligt omgås, kan nemlig være svære at trænge igennem til med et sådant budskab.

- Du risikerer at få en på bærret, hvis du fortæller en af dem, at de skal slukke deres cigaret. Grundlæggende forsøger de at følge lovgivningen, men de lever lidt i deres egen verden og kan oven i købet være lidt beruset, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Korshærspræst Morten Aagaard har jævnligt kontakt med byens hjemløse og udsatte. Han advarer kraftigt mod, at borgere påtaler, hvis for eksempel brugerne af varmestuen ved Kloster Torv ryger en cigaret omkring busstoppestedet.

Han mener dog, at idéen grundlæggende er god, og at man - på venlig vis og med et smil - sagtens burde kunne forvente, at de fleste efterlever reglerne.

Kræftens Bekæmpelse: - Mest omfattende forbud i Danmark

Aftalen gælder blandt meget andet busstoppesteder, biblioteker, Musikhuset, Aros, diverse sportshaller og lokalcentre. På sigt er planen, at forbuddet skal udvides, så det også gælder parker som for eksempel den velbesøgte Botanisk Have.

Formålet er at bevæge sig mod en røgfri befolkning. I dag vurderes det, at tobaksrygning årligt koster 14.000 mennesker livet. Undersøgelser foretaget af Kræftens Bekæmpelse viser yderligere, at trods oplysning om de mange negative konsekvenser, er andelen af rygende unge stigende.

VIDEO: Den nye aftale indbefatter også en kampagne, hvor man opfordrer folk til at droppe smøgen på gågaden. Men på strøget var det i august ikke alle der syntes, at smøgerne skulle forbydes. Videoen er fra den 29. august 2019.

- Det er uden tvivl det mest omfattende forbud, som nogen kommune nogensinde har indført, siger Kræftens Bekæmpelses projektchef for tobaksforebyggelse, Niels Them Kjær, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Vi skal tilbage til rygeloven i 2007, for at se noget lige så omfattende, hvor det tog flere år før folk begyndte at tænke, at det da var det mest naturlige, at man ikke måtte ryge indendørs på arbejdspladser og i det offentlige rum.

Borgmester: - De færreste står og lader vandet mens de venter på bussen

Niels Them Kjær tror og håber derfor, at forbuddet på samme måde vil være det nye normale i en ikke fjern fremtid.

Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager, køber ikke helt, at det nye forbud kan sammenlignes med Rygeloven.

- Det falder ikke helt under kategorien symbolpolitik, fordi der med skiltene er en handlingsanvisning, som borgerne kan - og ofte nok også vil - rette sig efter. Men i sidste ende er det jo op til borgerne selv, om de ønsker at gøre det, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er de færreste, der stiller sig op og lader vandet ved busstoppestedet.
Borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S)

Borgmester Jacob Bundsgaard mener dog godt, at et forbud kan have succes uden håndhævelse fra myndighedernes side eller sanktionsmuligheder.

- Der er masser af eksempler på forbud der efterleves, fordi det er socialt uacceptabelt snarere end at nogen håndhæver det. Det er for eksempel de færreste, der stiller sig op og lader vandet ved busstoppestedet, siger han.

Erfaringer fra togperroner

Jacob Bundsgaard nævner som et andet eksempel DSB's togperroner, hvor det siden 2014 har været forbudt at ryge.

Ifølge kommercielle underdirektør i DSB, Aske Wieth Knudsen, oplever man i kundetilfredshedsundersøgelser, at kunderne har en mere positiv vurdering af forbuddet år efter år. Der ryges dog fortsat, og det kan af og til også munde ud i konflikter.

DSB oplever fortsat, at der bliver røget på deres stationer, men kundetilfredshedsundersøgelser tyder på, at det bliver bedre og bedre år for år.

- Vi oplever, at det virker med nudging-agtige tiltag, som for eksempel, at vi stiller askebægre ved indgangen til perronerne, så man mindes om, at man skal slukke cigaretten, inden man træder ind, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Vores medarbejdere kan påtale det eller bortvise folk, hvis nogen alligevel tænder cigaretten. Og det sker af og til, og der kan vi godt opleve, at nogen reagerer på ubehagelig vis. Vi instruerer derfor vores medarbejdere i, hvordan de skal agere eller forsøge at undgå konflikter, hvis de er af fysiske eller truende karakter.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her