Forsvundne demente er et stort problem: Dramatisk kursus skal hjælpe SOSU'er
SOSU'er vil have mere viden om, hvordan de skal opføre sig, når demente forsvinder.
Op mod 1200 mennesker med demens går hvert år væk fra eksempelvis det plejehjem, hvor de bor.
Den kedelige statistik er årsagen til, at en repræsentant fra SOSU ØSTJYLLAND tirsdag var med til et kursus om, hvordan man skal forholde sig, når et menneske med demens pludselig forsvinder.
Den frivillige organisation Missing People, der flere gange har fundet demente på afveje, stod for kurset under overskriften LOST. Repræsentanter for flere forskellige europæiske organisationer deltog.
En latent risiko
Omdrejningspunktet var en iscenesat eftersøgning af en mand ved Engsøen uden for Aarhus.
- Vi har nogle erfaringer og nogle redskaber, som vi kan bidrage med, og vi kan håbe på, at SOSU-skolen vil bruge nogle af de redskaber, når de arbejder med demente, siger formand for Missing People, Vivian Winther Eriksen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Vi skal forberede vores elever på, at de en dag vil stå i en situation, hvor en dement bliver væk, lyder det fra projektudvikler Niels Vestergaard, der repræsenterede SOSU Østjylland ved dagens kursus.
- Vi uddanner de unge mennesker, som vil være på vagt den dag, hvor en dement bliver væk. SOSU'erne skal kende de rigtige procedurer, når det konstateres, at et menneske går væk, måske med fatal udgang, siger Niels Vestergaard til TV2 ØSTJYLLAND.
Han mener, at det har stor værdi for den selvejende uddannelsesinstitution at deltage i kurset.
Alle følelser er tilladte
Det samme gør elev på SOSU Østjylland, Rebecca Bang, der gerne vil have mere viden om, hvordan hun skal agere, hvis hun en dag oplever at være på job, når et menneske med demens forsvinder.
- Jeg ville være mindre urolig, for så ville jeg have en idé om, hvad jeg skulle gøre i stedet for bare at stå og forestille mig, hvordan det er at være personen, der er væk, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge formanden for Missing People, Vivian Winther Eriksen, handler det i selve situationen om at bevare roen og få alarmeret hurtigst muligt.
På den lidt længere bane er det vigtigt, at pårørende har en fast kontaktperson, som de taler med, så de ikke skal forklare alting forfra hver gang.
- Det betyder rigtig meget, at de bliver anerkendt i de følelser, de har. Alle følelser er tilladte. Vi ser rigtig tit sort humor. Det kan blive tolket som manglende bekymring, men det kan være den måde, man overlever på, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Repræsentanter fra otte europæiske lande deltog tirsdag i kurset ved Engsøen.
