Frygter presset akutpsykiatri: Langt de fleste får ikke en sengeplads
Når psykisk sårbare bliver henvist den psykiatriske skadestue i Aarhus, får næsten to tredjedele af dem ikke tilbudt en sengeplads eller et videre forløb i psykiatrien.
Det viser friske tal fra Region Midtjylland, som TV2 ØSTJYLLAND har fået trukket.
Jonathan Løw er tidligere psykiatribruger og tidligere bestyrelsesmedlem i Depressionsforeningen. Han frygter, at tallet er udtryk for, at psykiatrien er presset.
- Det er er svært at forestille sig, at de, der har henvendt sig, ikke har haft brug for og forventet at få hjælp via psykiatrien. Og så får de den ikke, siger Jonathan Løw.
Han har været i berøring med psykiatrien to gange. Så sent som i slutningen af 2020 i forbindelse med, at han fik en stressrelateret depression. Her var det efter eget udsagn omtrent umuligt at få en tid hos en psykiater.
'Man bliver sendt på gaden'
Fra 1. januar 2021 og frem til nu har den psykiatriske skadestue på Aarhus Universitetshospital - Akut Psykiatri - modtaget lidt over 4500 patienter.Af disse er 36,5 procent blevet viderehenvist til en regulær indlæggelse eller et andet forløb i psykiatrien, viser tallene.
Interesseorganisationen SIND frygter, det er udtryk for, at syge mennesker, som burde have haft en sengeplads eller et andet forløb i psykiatrien, bliver sendt hjem uden den hjælp, de har behov for.
- Jeg bliver rigtig bekymret. Det er netop det, der bekræfter, hvad jeg har mistanke om. At der er mennesker, som ikke får den hjælp, de har brug for, siger formand i SIND, Mia Kristina Hansen, der frygter, at det kan eskalere den enkelte patients psykiske problemer.
Men man skal vel heller ikke bare indlægge folk for at indlægge folk?
- Der er mennesker, som henvender sig, som ikke har brug for at blive indlagt. Og hvis de bliver tilbudt en anden hjælp, er det jo fint. Men vores oplevelse er, at det gør man ikke altid. Man bliver sendt på gaden uden at få en håndholdt hjælp, hvor man bliver fulgt videre i systemet, siger Mia Kristina Hansen.
Mangler psykiatere
Hospitalsledelsen hos Aarhus Universitetshospital understreger, at det til enhver tid er en lægefaglig vurdering, hvilke forløb psykiatriske patienter bliver viderehenvist til fra akutpsykiatrien.- Jeg er rolig ved de tal. Alle vores patienter, der kommer i akutmodtagelsen, bliver vurderet af psykiatrisk personale, siger Tina Eber, der er hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland.
Derfor har hun også en forventning om, at de, der skal behandles videres i psykiatrien, faktisk bliver det.
Tina Eber anerkender, at psykiatrien er presset. Ifølge hende er den største udfordring, at der mangler psykiatere. Og det vil således ikke være nok til at løsne op for presset at tilføje penge eller åbne flere sengepladser.
- Vi behandler de patienter og henvisninger, vi får. Det er også derfor vores personale løber rigtig stærkt, og der er måske nogen, der tænker, at de er ved at nå limit for, hvor meget man kan håndtere. Så der er ingen tvivl om, at vi kigger på en presset psykiatri, siger hun.
Region Midtjylland oplyser, at den benytter sig af såkaldte sub-akutte tider, der betyder, at nogle patienter får et tilbud om at komme igen nogle dage efter den første konsultation i akutpsykiatrien, hvilket ikke fremgår af tallene, TV2 ØSTJYLLAND har fået.
Og derudover får patienter, som ikke bliver viderehenvist til en indlæggelse eller et forløb i psykiatrien, vejledning og anbefalinger med på vejen fra mødet i akutpsykiatrien.
Hvad er Akut Psykiatri på Aarhus Universitetshospital?
Hvis du har akut brug for psykiatrisk hjælp, kan din egen læge eller lægevagten henvise dig til Akut Psykiatri, som ligger ved Akutafdelingen i Skejby.
Her vurderer en psykiatrisk sygeplejerske, om du skal tilses af en psykiatrisk læge eller en akutlæge afhængig af, hvad du primært fejler. Nogle gange kan der være behov for, at du skal tilses af flere læger. I skadestuen er der psykiatriske sygeplejersker på arbejde døgnet rundt, ligesom en psykiatrisk læge er til stede eller på tilkald hele døgnet.
Herefter kan du som patient enten forvente, at:
- Du skal blive og overnatte i et sengeafsnit tilknyttet skadestuen.
- Du kan få en tid til ambulant behandling i psykiatrien.
- Du kan blive indlagt direkte på en af de psykiatriske afdelinger
- Du færdigbehandles og bliver sendt hjem.
Massedrab er ikke psykisk sygdom
Lige nu raser debatten om psykiatri. Det sker, efter det er kommet frem, at den 22-årige mand, som er sigtet og fængslet for drab og drabsforsøg i storcentret Fields på Amager, har kæmpet med psykiske problemer.Jonathan Løw anerkender, at der er brug for politisk handling, så mennesker som den 22-årige ikke ender med at begå alvorlig kriminalitet. Men han frygter, at sagen kommer til at skygge for de største udfordringer i psykiatrien.
- Jeg frygter, at det giver politikerne en mulighed for at sætte en pose penge af til den mest akutte psykiatri og retspsykiatrien, og så lukker de den der, konstaterer Jonathan Løw og fortsætter:
- Det er et fåtal af psykisk syge, der ender med at begå drab. Til gengæld er der hundredetusindvis af danskere, der har brug for og forventer hjælp. Nu bliver de sat i bås. Narrativet bliver 'massedrab', og det er rigtig uheldigt.
Regeringen har lovet, at der kommer en 10-årsplan for psykiatrien i Danmark. Den er fortsat på tegnebrættet.