Gammel beton bruges i nye byggerier
Betonelementer fra Gellerup skal være med til at bane vejen for mere bæredygtigt byggeri i fremtiden. Mandag blev flere elementer taget ud.
Hvad kan 50 år gammel beton egentligt holde til?
Det er et af de spørgsmål, som betonelementer fra boligblokken A5 på Dortesvej i Gellerupparken i Aarhus skal være med til at besvare.
Til november begynder nedrivningen af boligblokken A5 på Dortesvej, men allerede mandag blev en del betonelementer frigjort fra blokken. De skal indgå i et landsdækkende projekt, som skal gøre det muligt at genbruge gammelt beton i nye bygninger.
- Det er vigtigt af flere grunde. Vi håber, at man kan få en CO2-besparelse ved at bruge hele elementer. Det man typisk gør i dag, er at knuse betonen og bruge det som erstatning for stabilgrus under veje og pladser eller genanvender den som erstatning for sand og sten i ny beton, forklarer Katja Udbye Christensen fra Teknologisk Institut, der er projektleder på (P)RECAST, som projektet hedder.
Projektet (P)RECAST
I projektet tager man materialer fra boligblokken A5 i Gellerupparken. Formålet er at udvikle det teknologiske og dokumentationsmæssige grundlag for, at præfabrikerede betonelementer kan genbruges som bærende konstruktioner i nyt byggeri.
Projektet er et samarbejde mellem Brabrand Boligforening, Teknologisk Institut, Aarhus Universitet, GXN Innovation / 3XN, Aarsleff, Søndergaard, G. Tscherning, COWI, Peikko Danmark, Hi-Con, AP Ejendomme, Fonden Dansk Standard og branchesammenslutningen Dansk Beton.
Projektet er støttet af MUDP under Miljøministeriet, startede i januar 2022 og løber over 2,5 år.
Kilder: Brabrand Boligforening og Teknologisk Institut
Storudleder af CO2
Elementerne skal altså bruges til det, de oprindeligt var tænkt som. Den primære fordel ved det er CO2-besparelsen, som man forventer der kommer ud af det.
Udregningen på netop dette projekt er ikke lavet endnu, men erfaringen fra andre projekter siger, at der vil være en CO2-besparende effekt.
Det er Brabrand Boligforening, som ejer bygningerne, der skal rives ned. Projektchef Jens Martin Møller forklarer, at man i forbindelse med nedrivningen af blokkene har valgt at gå mere ind i nedrivningen.
Syv blokke rives ned
Som en del af udviklingsplanen for området, skal der rives syv boligblokke ned i Gellerup.
Blokkene ligger på Inger Christensens Gade, Lottesvej, Dortesvej og Jettesvej. De to blokke på Inger Christensens Gade skal vige pladsen for en ny skole, som skal stå klar i 2025.
De resterende blokke nedrives for at give plads til nye, private boliger.
- Det er ingen hemmelighed, at byggebranchen er storudleder af CO2, når vi bygger og driver bygninger bredt i branchen. Vi synes, at vi kunne give et beskedent bidrag ved at få taget hele betonelementer ud, som bliver taget ud til test for at bane vejen for ny lovgivning, forklarer han om årsagen til at være med i projektet.
Ifølge Jens Martin Møller er det en lang proces, når der skal udvikles nye måder, regler og normer at bygge på.
- På den korte bane får vi ikke noget ud af det, men det kan komme os til gavn på et tidspunkt, når vi selv skal bygge, siger han.
Cement- og betonindustrien tegner sig for omkring otte procent af de globale CO2-udledninger, og der er i dag et stort behov for at reducere forbruget.
Ifølge Jens Martin Møller er der 50-100 års yderligere levetid i betonelementerne fra blokkene i Gellerupparken.
