Indført i Folketinget: Nu vil Aarhus også
SF og Venstre foreslår at indføre borgerforslag i Aarhus. Målet er at få nye ideer i spil og at engagere flere borgere i lokalpolitik.
Aarhusianere skal have bedre mulighed for at deltage i demokratiet.
Sådan lyder det fra SF og Venstre, der foreslår, at der indføres borgerforslag i Aarhus.
Det skal ligne den nationale ordning, hvor man kan stille et forslag til Folketinget og samle støtter via en hjemmeside. Opnår forslaget det fornødne antal stemmer, kommer det på Folketingets dagsorden.
Det er sket flere gange. Folketinget har blandt andet diskuteret borgerforslag om uddannelsesloft, omskæring, organdonation, ministerpension og dansk klimalov
I Aarhus skal man på samme måde have mulighed for at komme til orde i den politiske proces, lyder det fra den utraditionelle alliance over midten. De foreslår, at antallet af stemmer nedskaleres i forhold til Aarhus’ indbyggertal, så byrådet skal tage forslaget op, hvis det opnår 3000 stemmer inden for 180 dage.
Skal engagere unge
Formålet er at mindske afstanden mellem systemet og borgerne, lyder det fra SF’s byrådsmedlem og politiske leder i Aarhus, Thomas Medom.
- Vi synes, at det er nødvendigt at udvide demokratiet i Aarhus for at få flere ideer på banen. Få mennesker er politisk aktive eller klar over, at de kan tage fat i et byrådsmedlem og få dem til at stille et forslag, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Men er det nødvendigt, når I allerede er valgt til at repræsentere borgerne?
- Jeg synes, at det vil være en styrkelse af demokratiet og give mulighed for, at flere kan komme til orde, siger Thomas Medom.
Han håber samtidig, at de lokale borgerforslag vil engagere særligt de yngre aarhusianere.
- Aarhus er en ung by. Unge kender folketingspolitikere, men væsentligt færre kender et byrådsmedlem. Jeg håber, at borgerforslagene vil blive brugt bredt, men især at unge vil tage det til sig, siger han.
Få borgerforslag vedtaget nationalt
I Venstre peger man på, at erfaringerne fra den nationale ordning kan vise vejen for en tilsvarende lokalt i Aarhus.
- Fra folketinget har ordningen med borgerslag også bevist, at vigtige emner, sager og især etiske og principielle spørgsmål finder en vej til den offentlige debat og nogle gange også fører til beslutninger og vedtagelser, der ellers ikke var blevet til virkelighed, siger Louise Louring, der er byrådsmedlem for Venstre i Aarhus, i en pressemeddelelse.
Det har været muligt at stille forslag til Folketinget siden 24. januar 2018. Ifølge borgerforslag.dk har man modtaget 880 forslag, hvoraf 22 har modtaget den fornødne opbakning og dermed er landet på den politiske dagsorden.
Men det er endnu de færreste, der er blevet vedtaget. Det skete eksempelvis, da borgerforslaget om at indføre en dansk klimalov blev vedtaget i maj 2020.
Alligevel er det ifølge Thomas Medom (SF) værd at skele til de nationale erfaringer.
- Nogle er blevet vedtaget med ændringer. Det er en del af demokratiet, at man indgår kompromisser, og sådan vil det også være i Aarhus, siger han.
- Borgerforslagene i Folketinget har rejst nogle debatter, der ikke umiddelbart kommer frem ellers.
Andre kommuner har allerede indført borgerforslag. Her vil man indhente erfaringer til den aarhusianske udgave, fortæller Thomas Medom.
Her kan du allerede stille et borgerforslag
I flere østjyske kommuner er det allerede muligt for borgerne at stille et forslag til det lokale byråd. Det gælder for:
- Horsens
- Skanderborg
- Odder
Det varierer, hvor gammel man skal være for at kunne stille et forslag. Nogle steder
Kommunerne har ligeledes forskellige grænser for, hvor mange stemmer et forslag skal nå, før det tages op i byrådet.
Kilder: Horsens Kommune, Skanderborg Kommune og Odder Kommune
