Læger efter besparelser på hospitalet: Ingen bedring i sigte
Aarhus Universitetshospital står til at skulle spare 325 millioner, og det har fået lægerne til at råbe vagt i gevær. De frygter, at det koster på kvaliteten.
Konsekvenserne af de kommende millionbesparelser på Aarhus Universitetshospital bliver så store for både personale og patienter, at lægerne nu har skrevet et fælles bekymringsbrev til hospitals-ledelsen og regionsråds-politikerne.
Lægerne frygter for både hospitalets almindelige funktioner og de højt specialiserede områder. I brevet står der blandt andet, at patienterne fremover risikerer at skulle køre langt for at blive behandlet, fordi besparelserne vil give færre hænder på hospitalet i det nordlige Aarhus.
Plejepersonale og servicepersonale har rigtig travlt på det her sygehus. De vil også blive berørt af besparelserne.
- Hvis man som pårørende oplever, at personalet har travlt, så er der ingen grund til at forvente, at der er nogen bedring i sigte umiddelbart, siger Sven Felsby, der er ordførende tillidsrepræsentant for overlægerne på Aarhus Universitetshospital.
Besparelserne lyder på 325 millioner kroner, og med et samlet budget på 7,1 milliard er det noget, der kan mærkes.
- Der er ingen på hospitalet, som ikke bliver påvirket. Når der skal findes over 300 mio. kroner, er det uundgåeligt, sagde Poul Blåbjerg, der er hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital, i sidste uge.
De mange millioner kroner skal findes, fordi en sammensmeltning af de fire hospitalsafdelinger i Skejby er blev dyrere end planen. Derfor skal hospitalets ledelse nu finde ud af, hvor sparekniven gør mindst muligt ondt.
- Det er ikke sådan, at patienter skal frygte, at der ikke er behandling af højeste kvalitet, men med det pres, vi er under, risikerer vi at udtynde vores kapacitet og vores faglighed, og det er det, vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer, siger Poul Blåbjerg til TV2 ØSTJYLLAND.
Fremlægger plan for Regionsrådet
I næste måned skal direktionen i Region Midtjylland desuden fremlægge en plan for regionens politikere, hvor det står klart, hvordan Aarhus Universitetshospital også i fremtiden kan kalde sig landets bedste.
- Vi kommer til at drøfte, hvordan vi kan genoprette økonomien på AUH og stabilisere driften på en måde, som betyder, at det ikke går ud over de meget væsentlige funktioner, som Aarhus Universitetshospital har, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Meldingen om besparelserne har skabt stort røre blandt lægerne på hospitalet, og de skriver blandt andet, at de er "maksimalt presset pga. for mange opgaver og for lidt personale".
Derfor er arbejdsmiljø også noget af det, der skal tages hånd om.
- Vi skal finde en måde, som sikrer, at arbejdsmiljøet også er i orden, så vi ikke risikerer, at personalet rejser andre steder hen, siger Anders Kühnau til TV2 ØSTJYLLAND.
Brevet er underskrevet af Gitte Anna Madsen, der er fællestillidsrepræsentant for yngre læger, Sven Felsby, der er ordførende tillidsrepræsentant for overlægerne og Niels Juul, der er formand for overlægerådet.
Men brevet er på vegne af mange flere.
- Det er jo ikke kun et spørgsmål om, at der er tre læger, der har stillet sig op. Plejepersonale og servicepersonale har rigtig travlt på det her sygehus. De vil også blive berørt af besparelserne, siger Sven Felsby.
Brevet fra lægerne
Til Region Midt og Hospitalsledelsen, AUH.
Overlæger og yngre læger på Aarhus Universitetshospital ser med stor alvor på beslutningen om at
fastholde det urimelige sparekrav til AUH.
Vi frygter at kravet vil medføre:
Tab af ekspertise til andre universitetshospitaler i Danmark.
Personaleflugt til stillinger uden for AUH med anstændige arbejdsvilkår.
En dagligdag på AUH præget af konstante konflikter pga. manglende personale.
Da beslutningen om et fælles AUH blev truffet, pålagde politikerne hospitalet en alt for stor besparelse
baseret på formodede stordriftsfordele ved effektivisering.
Hospitalspersonalet har i mange år fået flere administrative opgaver og flere muligheder for og krav om
udredning og behandling. Patienter med mange lidelser presser vores udsultede sengeafdelinger.
Vi har ved tidligere sparerunder allerede beskåret og omlagt. Vi har gjort det, som vi er blevet pålagt, og vi
har afsluttet patienter til almen praksis - en opgave som endnu ikke fuldt ud kan løftes af almen praksis.
Lige nu rækker fantasien ikke til, hvor vi kan skære. Skal vi fjerne de almindelige funktioner eller de
højtspecialiserede?
Fjerner vi basisfunktionerne, må Aarhusborgerne vænne sig til at mange behandlinger i fremtiden foregår
langt væk fra deres hjem. Samtidigt får vi udfordringer i forhold til uddannelse af den kommende
generation af læger og andet sundhedspersonale. Udover problemet hvis ”almindelige” sygdomme flyttes
fra AUH, hører vi allerede i dag om utilstrækkelig uddannelse på AUH. Når ambulatorier, operationer og
stuegange skal passes, er det forskning og uddannelse der viger for patienter og produktion.
Hvis vi fjerner specialiserede funktioner, vil vores personale der varetager disse funktioner også forsvinde -
men deri ligger jo også en besparelse. Vi har i dag et universitetshospital, som overtager patienter fra
regionshospitalerne, når sygdommen er for kompleks, fordi vi har de højt specialiserede læger ansat -
endnu.
Vi har i dag vakante stillinger på AUH – i nogle fagområder har vi svært ved at fastholde og rekruttere. Flere afdelinger er maksimalt presset pga. for mange opgaver og for lidt personale. De drives med overarbejde og vikarer. Vagtplaner med systematiske overtrædelser af arbejdsmiljøloven er desværre ikke en sjældenhed. Det kan man kun gøre i kort tid uden konsekvenser for kvaliteten, arbejdsmiljøet og
uddannelsen af yngre kolleger.
I forbindelse med byggeriet af PJJB blev det besluttet at der skulle bygges én sterilcentral. Man kan
forestille sig at dette rummer en stordriftsfordel, men i virkeligheden har det medført store udgifter for
AUH. Det kaos der har fulgt implementeringen har været betinget af en initial voldsom undernormering af
personalet og et mangelfuldt IT-system. Indkøringsvanskelighederne har betydet massive aflysninger og
flytning af patienter til andre hospitaler, noget som AUH skal betale for. Derudover har konceptet med én
sterilcentral medført behov for indkøb af ekstra instrumenter til mange millioner kroner. Vi er ikke vidende
om at der er kommet ekstra bevillinger til dette.
I forbindelse med sammenlægningen af de fire somatiske hospitaler har der været talt meget om
”synergieffekter”. Afdelingerne er blevet pålagt en besparelse på 8% af driftsbudgettet med planer om
realisering straks efter udflytningen. Dette besparelsespotentiale er på ingen måde realistisk. Enkelte
vagthold har kunnet nedlægges, men samtidig har der været behov for at oprette nye, eksempelvis har det politiske krav om oprettelsen af et børneanæstesivagthold været ufinancieret. Det er ligeledes korrekt at sengeantallet nok er reduceret, men kompleksiteten af patienterne i sengene og den hurtige turn-over
kræver mere personale. De faglige fællesskaber på de fire hospitaler havde fintunet mange
behandlingsforløb gennem årene, men disse fællesskaber er nu brudt op. Vi er ikke i tvivl om at personalet
med tiden vil kunne optimere mange arbejdsprocesser i forhold til i dag, men vi kan ikke gøre fra dag 1.
Også her mener vi der er tale om uimodsagt ønsketænkning og vi stiller spørgsmålstegn til
dokumentationen af den forventede ”synergi”-besparelse.
Vi frygter at kravet om at fastholde den aktuelle besparelse vil gå ud over de højt specialiserede funktioner
på hospitalet. I forvejen er der skåret voldsomt på personaleressourcerne. Langt de fleste af de
højtspecialiserede funktioner er nu, på grund af tidligere sparerunder, så skrøbelige at blot minimale
nedskæringer vil medføre at disse ikke kan videreføres. Da grønthøsteren ikke kan køre hen over
afdelingerne endnu en gang, kan en konsekvent gennemførelse af den udmeldte besparelse medføre et
massivt indhug i AUH’s højtspecialiserede funktioner.
Ingen grad af politisk-administrativ skønmaling kan skjule konsekvenserne af denne besparelse:
Tab af ekspertise til andre universitetshospitaler i Danmark.
Personaleflugt til stillinger uden for AUH med anstændige arbejdsvilkår.
En dagligdag på AUH præget af konstante konflikter pga. manglende personale.
Underskrevet
Gitte Anna Madsen, FTR Yngre Læger
Sven Felsby, ordførende TR, Overlægerne
Niels Juul, Formand for Overlægerådet
