Nu kan historisk badehotel blive dit

Aarhus Kommune udbyder et mere end 100 år gammelt badehotel i Odder til salg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Saksild Strand er bygget i 1906 som badehotel. Foto: Google Street View

Nu kan du få fingre i ejendommen Saksild Strand og det store område, den ligger på ned til vandet. 

Det er Aarhus Kommune, der afhænder bygningerne, som oprindeligt blev bygget som badehotel i 1906.

I dag bruges det af Aarhus Kommune til rekreation for borgere fra kommunen. Det er byrådet, der har vedtaget at sende bygningerne i udbud.

Hotel, restaurant og ferielejligheder

Ejendommen ligger i Odder Kommune, og derfor skal en ny køber vedtage en ny byggeretsgivende lokalplan sammen med kommunen.

Og både Odder og Aarhus kommuners forventning er, at der i forbindelse med en ny lokalplan findes 6.000 byggeetagemeter i området, og at der skabes grundlag for etablering af hotel, restaurant og cirka 20 ferielejligheder.

Det er blandt andet kommunens ønske, at der skal laves bedre adgangsforhold. 

Ifølge udbudsmaterialet har ejendommen et stort potentiale for hele Østjylland.

Interesserede skal smide deres bud senest 29. april.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her