Politi efterlyser flugtfange: Råbte "corona" og hostede betjente i ansigtet
20-årig fra Tilst stak af fra politiet, da han skulle køres til politigården.
Den 20-årige har meldt sig selv
Denne artikel har tidligere indholdt navnet på den 20-årige mand og et billede af ham. Det er nu blevet fjernet. Torsdag den 2. april har den 20-årige mand nemlig meldt sig selv til politiet.
Flygtet fange har meldt sig selv - truede betjente med coronaØstjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en 20-årig mand fra Tilst.
Han flygtede søndag formiddag fra politiet, kort efter at retten i Aarhus havde afsagt kendelse om, at han skulle varetægtsfængsles i fire uger for vold mod polititjenestemand.
Læs også:
Natten til søndag blev en bil, den 20-årige mand var passager i, stoppet i forbindelse med en rutinekontrol.
Forlod bil
Her steg den 20-årige mand ud af bilen, råbte ”corona”, hvorefter han hostede mod begge betjentes hoveder.
Det skete, efter at der opstod nogle uenigheder mellem politibetjentene og den 20-årige mand, da han, imod politiets anvisninger, forlod bilen.
Manden blev anholdt og sigtet for vold mod polititjenestemand.
Han blev søndag formiddag klokken 10.30 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Aarhus, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.
- Angrebet mod de to politifolk er udtryk for en fuldstændig tankeløs og hensynsløs adfærd. Betjentene varetager en samfundskritisk opgave på et tidspunkt, hvor vi befinder os i en meget alvorlig situation, siger anklager hos Østjyllands Politi, Jacob Gents, i en pressemeddelelse.
Den 20-årige mand kærede byrettens kendelse til Vestre Landsret.
Flygtede fra politiet
Efter grundlovsforhøret skulle den 20-årige mand køres retur til politigården i Aarhus.
Læs også:
I den forbindelse lykkedes det ham at stikke af fra politiet i forbindelse med ankomsten til hovedpolitistationens indgang ved Sønder Allé kort før kl. 12.
Østjyllands Politi har haft en massiv eftersøgning i gang for at finde manden, men foreløbigt uden held.
Østjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.