Se videoen: Mange østjyder synger fra altanerne

Mange sang med fra egen altan mandag eftermiddag, og tirsdag ventes endnu flere at slutte sig til konceptet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Rundt i Aarhus sang mange med fra deres altaner, da der mandag kl. 17 var fællessang hver for sig.  

Vi skal være sammen uden at være sammen, lyder det i disse dage fra myndighederne.

Og den opfordring har mange aarhusianere taget til sig. Mandag kl. 17 dukkede mange frem fra vinduer og altaner i hver deres lejlighed for at synge sammen.

Og i en baggård i det centrale Aarhus havde Kirsten Saurus Mehlsen og fire andre kvinder stillet sig frem for at spille og synge for, når opgangens beboere sang fra altanerne. Mandag blev der sunget "Det er i dag et vejr”, og tirsdag skal der synges "Papirklip".

Aldrig prøvet før

Overalt i Aarhus havde borgere mandag åbnet vinduer og altandøre for at synge med.

- Jeg har ikke spillet på den i årevis, og det går jo ikke så godt, grinte Kirsten Saurus Mehlsen om sin harmonika efter sangen.

- Det er sjovt, at folk står ude på altanerne og klapper. Det har jeg aldrig prøvet før, supplerede Henriette Wedel Nielsen, der også sang med i baggården.

Tirsdag har lige over 4000 mennesker tilkendegivet, at de er interesserede i at synge med kl. 17. 

Altansangen stammer fra Italien, hvor COVID-19 epidemien har tvunget rigtig mange mennesker til at blive sammen. Mandag aften nåede fænomenet til Aarhus. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her