Selma blev flyttet mod sin vilje: - Kommer til at ødelægge flere børn
Selma Abdinasir Jama var en af de tosprogede børn, der blev henvist til skoler væk fra lokalområdet, fordi hendes danskkundskaber haltede. I dag kæmper hun stadig med ar på sjælen.
- Hver dag, jeg så den bus, gjorde det mig ked af det. Jeg vidste, at det ville blive endnu en dag, hvor jeg skulle gå og være ked af det.
Sådan siger Selma Abdinasir Jama fra Gellerup om de år, hvor hun af Aarhus Kommune blev frataget sit frie skolevalg og henvist til en skole i Tilst. Langt væk fra tryghed, kammerater, familie og dagligdag i Gellerup.
Hver morgen skulle hun sammen med en busfuld andre ikke-etnisk danske børn med sprogvanskeligheder køres til den nye skole, som kommunen havde henvist dem til.
Jeg vidste, hvad de andre børn tænkte, når jeg steg af den bus. ’Du er helt sikkert ude fra ghettoen. Du er helt færdig. Du kan ikke finde ud af en skid'.
- Jeg vidste, hvad de andre børn tænkte, når jeg steg af den bus. Det var pinligt, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Der var allerede fra start en stigmatisering i klassen og på skolen om, at ’du er helt sikkert ude fra ghettoen. Du er helt færdig. Du kan ikke finde ud af en skid'.
Kort om Aarhus Kommunes henvisningsordning:
- Aarhus Byråd beslutter i 2006, at tosprogede børn med sprogstøttebehov skal henvises til andre skoler, hvis mere end 20 procent af eleverne på årgangen har sprogvanskeligheder.
- Den 15. maj i år offentliggøres et nyt forskningsprojekt, der viser, at busbørnene kæmper med isolation og mistrivsel, og derudover klarer sig dårligere i blandt andet dansklæsning og matematik end de børn, der blev tilbage på de lokale skoler.
- Baggrunden for at fratage eleverne og forældrene deres frie skolevalg er en vurdering af, at henvisningen skal kunne give barnet en bedre læringssituation på den nye skole.
Kæmper med konsekvenserne otte år senere
Selma Abdinasir Jama blev henvist til Tilst Skole, hvor hun gik fra 6. til 8. klasse. I starten havde hun lyst og vilje til at være der, forbedre sit dansk og indgå i nye relationer med de andre børn. Men allerede efter et par uger forsvandt gejsten.
Hun kunne mærke, at hun ikke blev accepteret af de andre børn. Derudover hun trivedes ikke socialt - hverken med de andre børn eller med lærerne - og hun blev ikke bedre til dansk.
Mine år i Tilst var den værste oplevelse i hele min skolegang. Den dag i dag kæmper jeg stadig med at være social, fordi jeg blev så ødelagt af det.
- De andre var bedste venner, havde gået i samme børnehave og boede i det samme område. Og så kom jeg ind ude fra og prøvede at få venner, men den gik ikke. De kendte mig jo ikke, så hvorfor skulle de tale til mig, spørger hun og tilføjer:
- Mine år i Tilst var den værste oplevelse i hele min skolegang. Jeg havde aldrig gode karakterer i de år, og de har betydet, at jeg den dag i dag stadig kæmper med at være social, fordi jeg blev så ødelagt af det.
Udebane skaber usikkerhed
Et nyt forskningsprojekt har vist, at Selma Abdinasir Jama ikke er et enkeltstående tilfælde. Busbørnene klarer sig generelt dårligere i blandt andet dansklæsning og matematik end de børn, der blev tilbage på de lokale skoler.
Derudover viser den, at en del af dem ikke trives på de nye skoler, hvor de oplever at føle sig ensomme og lide af både hoved- og mavepine.
- Børnene er på en måde på udebane. De kender ikke det lokale miljø, og deres forældre kommer ikke derud. De færdes ikke på skolen med samme selvsikkerhed, som de lokale børn gør, og derfor er de mere forsigtige og sætter ikke sig selv på spil i relationerne til de lokale børn, siger forsker bag rapporten, Sidsel Vive Jensen fra VIVE.
Abdinasir Jama Mohamed er far til Selma og frygtede fra start, hvad ordningen kunne få af konsekvenser for hans datter. Han mener ikke, at politikerne har lyttet til indvendingerne.
- Som far gør det ondt, at der bliver truffet nogle beslutninger, som man ikke har indflydelse på. Jeg forstår godt, at man ikke kan have skoler kun med elever af anden etnisk baggrund, men problemerne skal løses lokalt, og børn skal ikke være forsøgskaniner, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Vil fortsætte ordningen
De nye forskningsresultater skal endevendes i børne- og ungeudvalget i Aarhus Kommune i dag, onsdag. Dog er der ikke noget der tyder på, at man overvejer at droppe ordningen.
- Vi kan ikke bare sige, at vi stopper. I stedet synes jeg, at man skal kigge på grundlaget for, at børnene overhovedet bliver henvist. Her kan man for eksempel øge sprogindsatsen, allerede mens de går i daginstitution, siger formand for børne- og ungeudvalget i Aarhus Kommune Eva Borchorst Mejnertz (Rad.V.) til TV2 ØSTJYLLAND.
I Enhedslisten stiller man sig dog undrende over for, at man vil fortsætte ordningen.
Jeg kender ikke til andre tilfælde, hvor man ikke tager forskning alvorligt. Jeg forstår det ikke. Ordningen er diskriminerende, og den hjælper ikke på det egentlige formål.
- Jeg kender ikke til andre tilfælde, hvor man ikke tager forskning alvorligt. Jeg forstår det ikke. Ordningen er diskriminerende, og den hjælper ikke på det egentlige formål. Det viser undersøgelsen jo tydeligt, og det er meget bekymrende, at man bare ignorerer resultaterne og på den måde smider børnene ud med badevandet, siger medlem af børne- og ungeudvalget Lone Norlander Smith (Enhl.) til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge hende er det særligt det gode forældresamarbejde, når de ikke kan følge deres børn i skole og få et indblik i dagligdagen, man går glip af.
Mobning og stigmatisering
Eva Borchorst Mejnertz er enig i, at henvisningen ikke har fungeret optimalt hidtil. Hun vil på dagens udvalgsmøde kigge på, hvordan man kan tilføre indsatsen flere ressourcer, og om man i højere grad kan anbefale børnene SFO- og fritidstilbud i samme område som skolen frem for deres lokalområde.
Vi er nødt til at sikre, at børn ikke får den oplevelse. Derfor er det på dagsordenen i udvalget, så vi kan sikre, at børn ikke føler sig som gæster på deres skole fremover
- Forskningen viser, at det slet ikke fungerer. Det er ikke acceptabelt, og vi er nødt til at sikre, at børn ikke får den oplevelse. Derfor er det på dagsordenen i udvalget, så vi kan sikre, at børn ikke føler sig som gæster på deres skole fremover, siger Eva Borchorst Mejnertz.
Tilbage sidder Selma Abdinasir Jama, der i dag er elev som SOSU-assistent og ærgrer sig over, at det nu ser ud til, at busbørnordningen fortsætter.
Det kommer kun til at ødelægge flere børn, hvis det fortsætter
- Jeg tænker tilbage på, hvor godt jeg kunne have haft det. Hvor meget bedre jeg ville have haft det socialt. Jeg kunne jo se, hvor meget bedre de andre børn i mit område havde det, mens jeg blev kigget mærkeligt på, slået, skubbet og revet på min nye skole, siger hun og tilføjer:
- Det kommer kun til at ødelægge flere børn, hvis det fortsætter.
