Slår besøgstal: Knap halvdelen af gæsterne kommer fra samme sted

Den Gamle By er blevet overrendt af gæster fra Randers Kommune, der i dag kommer gratis ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Sådan så det ud, da gågaden i den Gamle By blev indviet i sommer. I dag er den årsagen til, at folk fra Randers Kommune kommer gratis ind. Foto: Den Gamle By

Lørdag er der gratis adgang til Den Gamle By for folk fra Randers Kommune, og det har mange kronjyder valgt at benytte sig af.

Klokken 13 havde 1095 gæster fra kommunen været forbi billetlugen, og med 2347 gæster i alt må det siges at være et ekstraordinært højt tal fra samme sted.

Budskabet er i hvert fald nået ud til dem.
Kitt Boding-Jensen, museumsinspektør, Den Gamle By

- Det er helt uhørt og usædvanligt. Budskabet er i hvert fald nået ud til dem, siger museumsinspektør i Den Gamle By Kitt Boding-Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Den Gamle By forventer at slå besøgstallet fra samme dag i 2019, som man mener at kunne sammenligne med.

Det var før corona, og også i en weekend med 70'er-tema.

Sådan ser der ud i 70'er-gågaden i Den Gamle By. Foto: Den Gamle By

Inspiration fra gågade i Randers

Et særligt fokus på 1970'erne er hele årsagen til, at der er gratis adgang for folk fra Randers Kommune.

For i sommer åbnede Den Gamle By en gågade i det såkaldte 1974'er-kvarter, og inspirationen er hentet i netop Randers.

Her indviede man nemlig Houmeden, som var landets første permanente gågade. Den åbnede som gågade i Randers i 1963.

- Som en gimmick og en slags tak for hjælpen i forbindelse med gågaden inviterer vi derfor borgere fra Randers og Skive kommuner i Den Gamle By i forbindelse med 70'er festival "Ta' tilbage til 1970'erne", har kommunikationschef i Den Gamle By Lars Vesterlykkegaard tidligere fortalt til TV2 ØSTJYLLAND.

Hele familien med

Blandt gæsterne lørdag var Jeanette Holmgaard fra Randers Kommune.

Hun fortæller, at den gratis adgang betyder, at hele familien er afsted.

Nu kan hele familien komme med.
Jeanette Holmgaard, Randers

- Vi er stolte af, at det netop er vores by, de har fået inspirationen fra. Og så syntes vi, det er fedt, de inviterer til en gratis dag, så det bakker vi op om, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er også hentet inspiration fra Skives gågade, så beboere i Skive Kommune har gratis adgang i morgen, søndag den 11. september.

Jeanette Holmgaard er afsted med sønnen Pelle og resten af familien. Foto: Privatfoto

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her