Brusende vandfald åbner Aarhus Festuge
Et otte meter højt brusende vandfald på en central plads i byen skal bygge bro mellem byen og naturen. Det er et af højdepunkterne under Aarhus Festuge
Først blev der plantet skov på Store Torv. Så blev der indrettet bypark uden adgang for biler i Frederiks Allé, en af byens ellers mest trafikerede veje.
Og i år er turen så kommet til Vesterbro Torv, der bliver rusket op i, når Aarhus Festuge fredag skydes i gang.
Trods dens centrale placering er Vesterbro Torv ikke andet end en gold parkeringsplads omgivet af veje til alle sider.
Men under festugen rejses et stillads med grønne træer på toppen og et otte meter højt brusende vandfald.
Festugen har tradition for at skabe oplevelser, hvor vi forandrer en del af byrummet, som folk kender, til noget helt anderledes.
Det er blevet et kendetegn for festugen, at der vendes op og ned på dele af byrummet.
Og det er der en bagtanke med, forklarer festugens direktør, Rikke Øxner.
- Festugen har tradition for at skabe oplevelser, hvor vi forandrer en del af byrummet, som folk kender, til noget helt anderledes, siger hun.
Attraktioner sætter varige spor
Nogle af eksperimenterne sætter sig varige spor og får lov at leve videre, når festugen lukker og slukker.
- Vi har for eksempel fået indrettet Bispetorv med træer, efter at vi havde lavet Store Skov på Store Torv, siger Rikke Øxner.
Temaet for årets festuge er "brobygning". Et tema, der skal afspejles i de flere end 1000 arrangementer, der finder sted de kommende ti dage.
Den grønne oase på den kedelige parkeringsplads er ifølge festugens direktør netop et eksempel på brobygning mellem byen og det grønne.
Fakta om festugen
- Aarhus Festuge blev etableret i 1964 og afholdt første gang i 1965.
- Festugen blev tænkt som et eksperiment, der skulle aktivere byens institutioner og foreninger for at præsentere byens kulturelle profil.
- Meningen var at skabe en folkelig fest, der samtidig var med til at positionere Aarhus som kulturel aktør over for både hovedstaden og messebyerne Fredericia og Herning.
- Festugen udviklede sig i løbet af de næste 10-15 år til ikke bare at være et vindue for aarhusiansk kunst, men dansk kunst og kultur i det hele taget med internationalt fokus og opmærksomhed.
- Aarhus Festuge tæller nu flere end 1000 arrangementer fordelt på over 100 forskellige scener og steder.
- Festugen har hvert år et tema, som er inspirationskilde for årets arrangementer. I år er temaet "Brobygning".
Kilde: Festugesekretariatet
Selv om Aarhus ligger nær vand og skov, kan der ifølge Rikke Øxner godt være behov for at blive mindet om det.
Specielt når byen i den grad er vokset og vokset, som det har været tilfældet i Aarhus.
En nye bydel, Aarhus Ø, er skudt op ved havnefronten. Og byens nye transportmiddel, letbanen, har holdt sit indtog og pløjet spor gennem byens gader.
Aarhus har med andre ord ligget i byggerod nærmest konstant de seneste år.
Brobygnings-temaet genfindes også i fredag aftens gallaåbning, som overværes af festugens protektor, dronning Margrethe.
Her giver musikeren Simon Kvamm nyt liv til den danske sangskat sammen med kor, dansere og skuespillere med forestillingen "Lyden af de skuldre vi står på".
Festugen, der hvert år har cirka en halv million gæster, slutter søndag 3. september.
Vesterbro Torv får et noget andet udtryk end normalt i løbet af festugen:
