I fem år havde Sabrina uskyldig plet i ansigtet - nu skal hun leve med ar resten af livet
Et stigende antal personer får konstateret basal cellekræft.
Sabrina Søndergaard gik i fem år med det, hun troede var et uskyldigt sår i ansigtet, men som skulle vise sig at være langt mere alvorligt.
Det startede i 2014 som en tør, skallende plet, der ikke ville forsvinde. I de følgende år gik hun gentagende gange til hudlæge og læge, men uden at problemet blev opdaget.
Pletten blev dog kun større og større, ind til hun i 2019 endnu engang gik til hudlægen. Og denne gang var beskeden klar.
- Jeg var ikke engang kommet ind i rummet, før hun sagde 'det der er hudkræft, det skal vi bare have væk i en fart', fortæller Sabrina Søndergaard.
Stigning i antallet af patienter
Såret viste sig at være hudkræft af typen basal cellekræft. Det måtte opereres væk, og det har efterladt arvæv i Sabrina Søndergaards ansigt.
Det kunne dog have været undgået, hvis man allerede havde opdaget hudkræften i 2015.
På kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital er patienter med basal cellekræft meget almindeligt.
- Gennemsnitsalderen for patienter med den type hudkræft er 60-70 år, men vi ser en stigning i antallet af patienter. Og vi ser en stigning i yngre aldersklasser. Så bare fordi man er ung, skal man ikke tænke, at man ikke kan få basal cellekræft, siger Jesper Grau Henriksen, der er overlæge på kræftafdelingen.
Ifølge Jesper Grau skal personer i alle aldre være opmærksomme, hvis de oplever ændringer i huden.
- Når man ser noget, der vokser på ens hud, det kan være en knop, der ikke går væk, kløer eller bløder. Så bør man med de tegn søge sin egen læge eller en hudlæge, siger han.
Vil advare andre
Sabrina Søndergaard håber, at hendes historie kan være med til advare andre, der oplever uregelmæssigheder i deres hud.
- Hvis man har en mavefornemmelse af, at der er noget galt, så synes jeg, at man som sundhedsprofessionel skylder at lytte, siger hun.
Hun vil også gerne opfordre folk til ikke at stoppe, hvis de bliver afvist første gang.
- Man skal ikke bare give op bare, fordi den første siger, at det nok ikke er noget, siger Sabrina Søndergaard.
