I fem år havde Sabrina uskyldig plet i ansigtet - nu skal hun leve med ar resten af livet

Et stigende antal personer får konstateret basal cellekræft.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Sabrina Søndergaard (privatfoto)

Rettelse

Det fremstod tidligere i artiklen som om, at Sabrina Søndergaard ikke gik til læge mellem 2014 og 2019. Dette er dog ikke korrekt – teksten er derfor rettet til.

Sabrina Søndergaard gik i fem år med det, hun troede var et uskyldigt sår i ansigtet, men som skulle vise sig at være langt mere alvorligt. 

Det startede i 2014 som en tør, skallende plet, der ikke ville forsvinde. I de følgende år gik hun gentagende gange til hudlæge og læge, men uden at problemet blev opdaget. 

Pletten blev dog kun større og større, ind til hun i 2019 endnu engang gik til hudlægen. Og denne gang var beskeden klar.

Det hele startede som en lille plet ved læben. Foto: Sabrina Søndergaard (privatfoto)

- Jeg var ikke engang kommet ind i rummet, før hun sagde 'det der er hudkræft, det skal vi bare have væk i en fart', fortæller Sabrina Søndergaard. 

Stigning i antallet af patienter

Såret viste sig at være hudkræft af typen basal cellekræft. Det måtte opereres væk, og det har efterladt arvæv i Sabrina Søndergaards ansigt. 

Det kunne dog have været undgået, hvis man allerede havde opdaget hudkræften i 2015.

Sabrina Søndergaard fik opereret en stor del af huden på kinden væk. Foto: Sabrina Søndergaard (privatfoto)

På kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital er patienter med basal cellekræft meget almindeligt. 

- Gennemsnitsalderen for patienter med den type hudkræft er 60-70 år, men vi ser en stigning i antallet af patienter. Og vi ser en stigning i yngre aldersklasser. Så bare fordi man er ung, skal man ikke tænke, at man ikke kan få basal cellekræft, siger Jesper Grau Henriksen, der er overlæge på kræftafdelingen.

Operationen påvirkede Sabrina Søndergaard længe. Foto: Sabrina Søndergaard (privatfoto)

Ifølge Jesper Grau skal personer i alle aldre være opmærksomme, hvis de oplever ændringer i huden.

- Når man ser noget, der vokser på ens hud, det kan være en knop, der ikke går væk, kløer eller bløder. Så bør man med de tegn søge sin egen læge eller en hudlæge, siger han. 

Vil advare andre

Sabrina Søndergaard håber, at hendes historie kan være med til advare andre, der oplever uregelmæssigheder i deres hud.

Sabrina Søndergaard har stadig nogle ar tilbage fra operationen, der kan ses. Foto: Sabrina Søndergaard (privatfoto)

- Hvis man har en mavefornemmelse af, at der er noget galt, så synes jeg, at man som sundhedsprofessionel skylder at lytte, siger hun.

Hun vil også gerne opfordre folk til ikke at stoppe, hvis de bliver afvist første gang.

- Man skal ikke bare give op bare, fordi den første siger, at det nok ikke er noget, siger Sabrina Søndergaard.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her