Kokain udløste fire års fængsel
Politiet kom på sporet af mændene på baggrund af et tip.
Besiddelse at et kilo kokain udløste torsdag fire års ubetinget fængsel til to mænd fra Horsens.
Jimmie Heino Kristensen og Rene List Jensen blev anholdt 30. maj i år, efter Sydøstjyllands Politi havde fået et tip.
De to har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen, og torsdag fik de så hver en dom på fire års fængsel.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er de to mænd på 40 og 46 år begge tidligere straffet, men har ikke tilknytning til rocker- eller bandemiljøet.
De valgte begge at modtage dommen.