Byrådspolitiker melder sig ud af DF efter sexsag

John Rosenhøj har ifølge sin partikammerat i Odder meldt sig ud af Dansk Folkeparti. Det sker, efter anklager om at han skulle have solgt kvinde som sexslave til afføringssex.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
John Rosenhøj er byrådsmedlem i Odder Kommune og har netop meldt sig ud af Dansk Folkeparti efter anklager om at have solgt en kvinde som sexslave.

Først trak han sig som borgmesterkandidat i Odder Kommune og nu melder han sig ud af Dansk Folkeparti. 

Byrådsmedlemmet John Rosenhøj var stemmesluger ved kommunalvalget i 2017, hvor han fik 45 procent af alle stemmer på Dansk Folkeparti. Men fra nytår er den politiske karriere slut. 

John Rosenhøj blev lørdag morgen i Ekstra Bladet anklaget for at have solgt en kvinde som slavetøs til ekstreme sexydelser som afføringssex. Påstandene kommer fra en tidligere prostitueret, som bakker sin historie op med beskeder, hun har skrevet med byrådspolitikeren. 

Farvel til DF

Og lørdag eftermiddag fortæller partifællen og DF-lokalformanden i Odder Jan Jørgensen til TV2 ØSTJYLLAND, at John Rosenhøj har meldt sig ud af Dansk Folkeparti. 

- Han ringede til mig og fortalte, at han melder sig ud, siger Jan Jørgensen (DF)

Partisektretær og folketingskandidat i Dansk Folkeparti Steen Thomsen bekræfter udmeldelsen.

- Det er korrekt, at han har meldt sig ud af Dansk Folkeparti, så han er ikke længere medlem, fortæller Steen Thomsen (DF). 

Partisekretæren vil ikke direkte løfte sløret for, om det er John Rosenhøj selv, der har taget initiativ til at melde sig ud eller om han er blevet opfordret til det: 

- Vi har haft en snak om det og det har resulteret i, at han har sendt sin udmeldelse, lyder forklaringen. 

Fuld opbakning 

John Rosenhøj fortsætter imidlertid som byrådsmedlem i Odder Kommune frem til nytår og det har han Jan Jørgensens fulde opbakning til: 

- Man kan vende og dreje en historie, som man vil, og før der er syn for sagn, før er han ikke en paria eller noget som helst. Han har min fulde opbakning, siger han. 

Lokalformanden Jan Jørgensen, overtager nu John Rosenhøjs plads som partiets spidskandidat i Odder ved det kommende kommunalvalg.

TV2 ØSTJYLLAND har lørdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra John Rosenhøj.

 

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her