Horsens-borgmester: Jeg bliver siddende på posten

Peter Sørensen (S) fortsætter som borgmester i Horsens Kommune i yderligere fire år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var en stolt og lettet Peter Sørensen (S), der efter midnat kunne konstatere, at han har opbakning til at fortsætte som borgmester i Horsens.

- Vi er det klart største parti og tæt på 40 procent af stemmerne, og det er vi tilfredse med, selvom vi er gået tilbage, siger Peter Sørensen til TV2 ØSTJYLLANDs udsendte reporter.

Konstitueringen med de øvrige partier er endnu ikke endeligt aftalt og er først bindende, når den er underskrevet. 

Socialdemokraterne har mistet 4,7 procentpoint vælgeropbakning i forhold til sidste valg, men har stadig opbakning fra 38,5 procent af vælgerne.

Flere uformelle samtaler 

Efter Peter Sørensens udmelding har TV2 ØSTJYLLANDs reportere set flere uformelle samtaler mellem partier på rådhuset i Horsens, og det tyder på, at der stadig arbejdes på magtfordelingen.

Følg valget i Horsens her

Senere på natten fortæller Peter Sørensen, at den endelig konstituering først aftales onsdag.

Som i mange andre kommuner gik Konservative voldsomt frem. I Horsens betød det mere end en fordobling, så det nu er 10 procent af vælgerne, der bakker op om liste C.

Venstre formåede trods national nedgang at forbedre resultatet i Horsens med 1,1 procentpoint til et endeligt resultat på 24,1 procent.

Valgets største taber blev Dansk Folkeparti, der fik mere end halveret sin stemmeandel og endte på 5 procent. Dermed vil der i den kommende valgperiode sidde bare én DF'er i Horsens' byråd mod tre i den nuværende.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her