Husk din egen kuglepen: Her er de nye anbefalinger til valget

En af anbefalingerne fra myndighederne er at brevstemme. Det er der en fordel ved, lyder det fra valgforsker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Myndighederne opfordrer blandt andet til at brevstemme i stedet for at møde fysisk op på valgstedet.

Kommunerne er klar med en række smitteforebyggende tiltag, så vælgerne trygt kan sætte deres kryds til kommunal- og regionrådsvalget tirsdag 16. november.

Det sker, efter Sundhedsstyrelsen har udsendt en række anbefalinger til kommunerne i forbindelse med valget i en tid, hvor smitten med corona stiger

Det oplyser Kommunernes Landsforening i en pressemeddelelse.

Tiltag kan variere

Anbefalingerne er blandt andet, at vælgerne på valgstederne har adgang til håndsprit og mundbind, god plads, ekstra afstand, og at der er udluftning.

Derudover kan kommunerne også gøre brug af såkaldte vognstemmer, hvor borgere i risikogruppen kan stemme udenfor, i telte eller fra egen bil.

Borgerne kan også vælge at medbringe egen kuglepen eller blyant, når de afgiver deres stemme på valgdagen. Ligeledes opfordres der til at brevstemme eller stemme uden for myldretiden for at undgå kø.

De forskellige tiltag kan variere i de enkelte kommuner og på valgstederne. 

Flere brevstemmer end tidligere

At der opfordres til at brevstemme, er der dog ikke noget nyt i. Det blev der også ved sidste kommunalvalg – og det kan ses i antallet af brevstemmer.

- Vi brevstemmer meget mere. Ved de senere valg har man faktisk valgt at udvide adgangen til at brevstemme. Det har borgerne gjort i et stort omfang, siger valgforsker ved DMJX i Aarhus Roger Buch til TV2 ØSTJYLLAND. 

Dog er der ifølge valgforskeren også en anden grund til, at flere vælgere brevstemmer i forhold til tidligere.  

- Det hænger også sammen med, at man med den anden hånd har gjort det sværere at stemme fysisk. Man har nedlagt over 25 procent af valgstederne. Det er meget, meget uklogt og har den modsatte effekt, siger Roger Buch.  

- Det kan nemlig betyde, at vælgerne ikke gider at møde op på valgstedet for at stemme, hvis det ligger for langt væk, siger han.

- Det vigtigste at få med er, at man kan brevstemme flere gange. Men kan man ikke stemme på valgdagen, hvis man har brevstemt, siger Roger Buch. 

Der er mulighed for at brevstemme frem til fredag 12. november klokken 16. Det er den senest afgivne brevstemme, der gælder.   

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her