Valgforbund: Dem trykker dit parti hånd med

Partierne til kommunal- og regionsvalget har på kryds og tværs indgået valgforbund. Det betyder, at din stemme kan hjælpe med at få valgt en kandidat fra et andet parti.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
I Silkeborg kan en stemme på Konservative som følge af et valgforbund komme blandt andre Liberal Alliance til gode, mens et kryds ved Enhedslisten puljes sammen med stemmer på Socialdemokratiet og SF. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Hvem stemmer du på til kommunalvalget 2021?

Svaret på spørgsmålet er ikke så simpelt endda, for en ting er, hvor du sætter dit kryds, mens det kan være en anden sag, hvem der høster din stemme.

I Horsens Kommune kan en stemme på Venstre for eksempel blive til gavn for Nye Borgerlige, kristendemokraterne, Det Konservative Folkeparti eller Maren Spliid Gruppen.

På samme måde kan en stemme på Enhedslisten i Odder også komme SF og Radikale Venstre til gode.

Det skyldes, at mange af partierne i samtlige 10 østjyske kommuner samt i region Midtjylland har indgået valgforbund på kryds og tværs.

Hjælp til de små

Valgforbundene kan hjælpe mindre partier med at få noget ud af stemmerne. Ved at slå pjalterne sammen kan eksempelvis tre små partier, der ikke hver især får stemmer nok til et mandat, pulje deres stemmer, og er der samlet set stemmer nok til et mandat, få partiet med flest stemmer plads i byrådet.

Ifølge valgforsker og kommunalvalgsekspert på Syddansk Universitet Ulrik Kjær, som TV2 har talt med, blev valgforbundene oprindeligt indført, så små partier, der måske ikke var store nok til at få hvert sit mandat, kunne slå sig sammen som i eksemplet ovenfor. Derved kan de i teorien gøre bedst muligt brug af alle afgivne stemmer.

Men nu har også mange af de store partier indgået valgforbund, og så bliver fordelen ved valgforbund ifølge Ulrik Kjær vredet om til de store partiers fordel.

Partier kan kun indgå i ét valgforbund, og det skal være indgået inden valgdagen.

Tjek valgforbundene

Ulrik Kjær forstår godt, hvis det kan virke forvirrende for vælgerne.

- Det er uigennemskueligt for vælgerne. Det ville være meget nemmere, hvis alle bare stemte på en politiker eller et parti, og så blev dem, der fik stemmer nok, valgt ind, siger Ulrik Kjær.

Han påpeger, at langt de fleste vælgere ikke ved, hvad valgforbund er, og hvordan de ser ud i deres egen kommune.

Det kan der ifølge valgforskeren være et demokratisk problem i, og han har en opfordring på valgdagen.

- Man skal undersøge, om det parti, man vil stemme på, er i et valgforbund, Og så skal man gøre op med sig selv, om man kan leve med, at ens stemme går til de andre partier i valgforbundet, før man stemmer, lyder det.

Her er de østjyske valgforbund:

Aarhus Kommune:

Valgforbund 1: Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre.

Valgforbund 2: Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF.

Valgforbund 3: Veganerpartiet, De Grønne. Enhedslisten og Alternativet.

Norddjurs Kommune:

Valgforbund 1: Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Valgforbund 2: SF og Enhedslisten.

Valgforbund 3: Dansk Folkeparti og Venstre.

Syddjurs Kommune:

Valgforbund 1: SF og Radikale Venstre.

Valgforbund 2: Enhedslisten og Alternativet.

Valgforbund 3: Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Venstre.

Randers Kommune:

Valgforbund 1: Socialdemokratiet og SF.

Valgforbund 2: Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

Valgforbund 3: Dansk Folkeparti og Venstre.

Valgforbund 4: Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Valgforbund 5: Beboerlisten, Velfærdslisten og Enhedslisten.

Favrskov Kommune:

Valgforbund 1: Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Valgforbund 2: Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Valgforbund 3: Det Konservative Folkeparti og Samlingspartiet Favrskov.

Silkeborg Kommune:

Valgforbund 1: Socialdemokratiet, SF, Deltagerlisten og Enhedslisten.

Valgforbund 2: Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Valgforbund 3: Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Alternativet.

Skanderborg Kommune:

Valgforbund 1: Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF.

Valgforbund 2: Hanne Stender Damkjær, Enhedslisten og Alternativet.

Valgforbund 3: Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Valgforbund 4: Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Venstre.

Odder Kommune:

Valgforbund 1: Radikal Venstre, SF og Enhedslisten.

Valgforbund 2: Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Venstre.

Samsø Kommune:

Valgforbund 1: Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

Valgforbund 2: Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre.

Horsens Kommune:

Valgforbund 1: Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

Valgforbund 2: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Kristendemokraterne, Maren Spliid Gruppen og Nye Borgerlige.

Region Midtjylland:

Valgforbund 1: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Valgforbund 2: Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Valgforbund 3: Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Venstre og Fremskridtspartiet.

Valgforbund 4: Veganerpartiet, Psykiatri-Listen og Alternativet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her