25-årig blev udskrevet til gaden: 48 timer senere var han død
Jonatan Heide Becker blev udskrevet til gaden. Op mod hver fjerde patient på psykiatrisk hospital udskrives på samme måde, vurderer overlæge i psykiatrien
Han kan hverken mærke sult, træthed eller sin egen krop. Sådan står der i 25-årige Jonatan Heide Beckers journal.
Han løber, indtil hans tånegle falder af, for at holde sin psykose på afstand. Han tager ikke sin medicin. Og få uger før han bliver udskrevet i august 2017, svømmer han så langt ud ved Risskov Strand, at der må ringes 112.
Alligevel vælger det psykiatriske hospital i Risskov den 26. august i år at udskrive Jonatan Heide Becker - i mangel af bedre foreslår de ham at tage ud til et buddhistisk center, Gomde, på Helgenæs. Centret er ikke et botilbud, men nærmere et sted, hvor interesserede tager kurser og mødes for at meditere.
Du kan se TV2 ØSTJYLLANDs webdok om Jonatan Heide Becker via linket her.
Straks efter ankomsten genoptager han sin adfærd med at løbe og svømme i timevis uden at tage vand eller føde i sig. Det ender med at tage livet af ham.
Den 28. august 2017, 48 timer efter udskrivelsen, bliver han fundet druknet på en strand på Helgenæs.
Et eksempel på et større problem
Linda Heide Ottosen har valgt at stå frem med sin søns historie. Hun mener, at sønnens død er et eksempel på, at psykisk syge udskrives til gaden, uden at nogen griber ind.
- I de to år hvor Jonatan ofte har været indlagt, har jeg set et nedsmeltet system. Der er kun medicin og tvang. Ikke nok sengepladser. Ikke nok tid til samtale. Psykisk syge dør, fordi de ikke får den rette eller tilstrækkelige hjælp fra hverken Aarhus Kommune eller Region Midtjylland, siger Linda Heide Ottosen til TV2 ØSTJYLLAND.
Den dag, hvor Jonatan Heide Becker bliver udskrevet, er Linda Heide Ottosen sygemeldt på grund af en hjernerystelse.
Derfor siger hun for første gang nogensinde ’nej’ til lægerne, da de foreslår, at hun tager sin søn hjem til sig.
Der er kun medicin og tvang. Ikke nok sengepladser. Ikke nok tid til samtale. Psykisk syge dør, fordi de ikke får den rette eller tilstrækkelige hjælp fra hverken Aarhus Kommune eller Region Midtjylland.
Hun beskriver den beslutning som en skyld, hun må leve med resten af livet.
- Jeg sagde ’nej’, fordi jeg var presset. Fordi jeg ville presse dem til at finde en akutplads til ham, så han kunne få den rette hjælp. Fordi jeg de seneste to år har måttet låse hoveddøren indefra for at hindre ham i at løbe om natten. Og fordi jeg har måttet overtale ham til at tage sin medicin og tilkalde politiet, når jeg ikke kunne finde ham, forklarer Linda Heide Ottosen.
Lægerne forsikrer Linde Heide Ottosen om, at hendes søn godt kan klare sig på egen hånd på det buddhistiske center. For en gangs skyld vælger hun at stole på andres vurdering i stedet for sin egen.
Som at udskrive til en fodboldklub
I Jonatan Heidi Beckers journal kan man læse følgende om hans udskrivelse:
Han kan bo på det buddhistiske center, som vi anbefaler ham, fremfor et forsorgshjem.
Centerets leder, Kathrine Olldag, bliver i august ringet op af en person fra det psykiatriske hospital, der spørger til, om Jonatan Heide Becker er velkommen på centeret.
- Jeg sagde, at han som udgangspunkt var velkommen, hvis han som havde det godt. Dog ikke i de kommende måneder, da vi lukkede ned for vinteren. Jeg sagde specifikt, at vi måtte kigge på det igen til foråret, når vi genåbnede, hvis han havde det godt. Jeg var på baggrund af samtalen meget overrasket over at høre, at han dukkede op herude, fortæller Kathrine Olldag til TV2 ØSTJYLLAND.
Jeg sagde, at han som udgangspunkt var velkommen, hvis han som havde det godt. Dog ikke i de kommende måneder, da vi lukkede ned for vinteren (...) Jeg var på baggrund af samtalen meget overrasket over at høre, at han dukkede op herude.
Knud Kristensen, der er formand i landsforeningen SIND, ryster på hovedet, da han hører, hvad Kathrine Olldag fra det buddhistiske center fortæller.
- Det her er på alle tænkelige måder en udskrivning til gaden. De kunne lige så godt udskrive ham til en fodboldklub, siger SIND-formanden til TV2 ØSTJYLLAND.
Men han er ikke i tvivl om, hvorfor psykiatrien vælger at udskrive den unge mand til det buddhistiske center.
- Hvorfor lader man ham falde mellem stolene? Svaret er, at der er andre i kø, der måske endda er farlige eller selvmordstruede, som har brug for hans plads, siger Knud Kristensen.
Og der er rift om de psykiatriske sengepladser i Region Midtjylland. I 2016 lå belægningsprocenten helt oppe på 98 procent, mens den i resten af landet lå mellem 86 og 92 procent, viser en rapport fra Danske Regioner.
Den lørdag i august, hvor Jonatan Heide Becker udskrives, er belægningsprocenten 98,20 procent på det psykiatriske hospital i Risskovs sengeafsnit P2, mens der er overbelægning på 106,30 procent på sengeafsnittet Q2. Den lørdag var der derfor 18 patienter på et 17-sengs afsnit, viser en aktindsigt.
Ikke plads til Jonathan i botilbud
Man kan læse ud af Jonatan Heide Beckers journal, at Aarhus Kommunes Center for Myndighed har været i færd med at finde et botilbud til ham. Men der var ikke et tilbud klar på udskrivningsdatoen.
Hvorfor man ikke ventede på, at en plads blev ledig, ønsker overlæge Merete Bysted fra det psykiatriske hospital i Risskov ikke at svare på, fordi hun har tavshedspligt.
Merete Bysted har ansvaret for P2, som var det afsnit på hospitalet, hvor Jonatan Heide Becker var indlagt.
Hvis man er ældre og lider af demens, får man en plads et godt sted i løbet af få dage, men er der tale om en psykisk syg, kan der gå halve år, før man får et bosted og måneder, før man ser sin kommunale bo-støtte i sit hjem. Det er ikke rimeligt.
Som følge af at der ikke er en ledig plads til ham, bliver hans mor flere gange i forløbet op til udskrivelsen kontaktet og spurgt, om hun kan tage ham hjem, fremgår det af journalen.
Men Merete Bysted mener ikke, at de pårørende får lagt et for stort ansvar over på sig, når det gælder behandling af deres psykisk syge familiemedlemmer.
Hun afviser også, at patienter udskrives for tidligt.
- Man bliver ikke raskere af at være længe på et hospital. Vi har patienter, der bliver dårligere af at være her for længe. De skal tilbage ud i samfundet til et ordentligt tilbud, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Men de ordentlige tilbud, som Aarhus Kommune har ansvar for, er der langt mellem, mener hun.
- Vi oplever at Aarhus Kommune ikke lever op til sine forpligtelser. Hvis man er ældre og lider af demens, får man en plads et godt sted i løbet af få dage, men er der tale om en psykisk syg, kan der gå halve år, før man får et bosted og måneder, før man ser sin kommunale bo-støtte i sit hjem. Det er ikke rimeligt, siger hun.
Men hvorfor vælger et hospital at sende en ung mand, med hang til at løbe i timevis og ikke tage sin medicin, ud til et buddhistisk center på Djursland uden nogen i den anden ende til at tage imod ham?
- Jeg kan ikke svare på den konkrete sag. Jeg kan bare sige, at vi gør vores bedste. At vi først udskriver folk, når de er færdigbehandlede. Nogle gange kan vi ikke forudse, hvad der vil ske. Nogle gange er vores bedste ikke godt nok, siger Merete Bysted.
Ingen penge til ekstrapladser
Når psykisk syge forlader det psykiatriske hospital i Risskov, er det i Aarhus Kommune centerchef Ditte Sachse Dupont fra Center for Myndighed, der har det overordnede ansvar for, at der er et tilbud klar til dem.
Men belægningsprocenter på de kommunale tilbud er op mod 100 procent, oplyser centerchefen.
Generelt kan jeg sige, at vi ofte ikke får nok tid til at finde det rette tilbud til folk.
Og der er ikke afsat penge i de kommunale budgetter til at have eksempelvis to akutpladser til at stå tomme og parate til personer, der bliver udskrevet.
Der er altså hverken ledige pladser i kommunens botilbud eller nogle akutpladser. Det samme gælder hos andre udbydere, hvor kommune kan tilkøbe pladser, når de selv mangler. Det fremgår af et notat fra Aarhus Kommunes socialforvaltning.
Centerchef Ditte Sachse Dupont erkender, at der er behov for akutpladser, men hun mener, at der er en anden problemstilling, der udfordrer.
- Jeg kan ikke sige noget om den konkrete sag. Men generelt kan jeg sige, at vi ofte ikke får nok tid til at finde det rette tilbud til folk. Vi har som udgangspunkt ikke tomme specialiserede pladser stående på standby, siger hun.
Men hvad er god tid? Ville ti dage være ok tid til at finde en institutionsplads, så man slap for forsorgshjem eller at skulle bo på gaden?
- Ja, det vil jeg mene, men det kræver, at vi får at vide, når folk bliver udskrevet, siger Ditte Sachse Dupont.
Siger du til mig, at I ikke vidste, at Jonatan Heide Becker blev udskrevet den lørdag?
- Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag. Jeg kan bare sige, at vi nogle gange oplever, at vi ikke får besked, før folk er udskrevet. Og ja, vi kunne godt bruge flere pladser, men først og fremmest handler det i mine øjne om, at folk ikke skal udskrives, før de er raske nok, og at vi skal have tid til at finde et egnet tilbud, siger hun.
Ikke en pind bedre end Uganda
Hvor mange, der udskrives til gaden ligesom Jonatan Heide Becker, uden at nogle er klar til at gribe dem, er det ikke lykkedes TV2 ØSTJYLLAND at få oplyst.
Men spørger man overlæge Peter Møller Andersen, der selv arbejder på det psykiatriske hospital i Risskov, så vurderer han, at det er 30 procent af patienterne.
Der er en voldgrav mellem det psykiatriske hospital og Aarhus Kommune.
Udover at være overlæge, er han repræsentant for det nye parti Psykiatrilisten, der er stiftet i frustration over sager af samme karakter som Jonatan Heide Beckers.
- Vi udskriver dem til gaden, fordi vi har for få sengepladser, og fordi kommunen ikke har nok ordentlige bosteder. Der er en voldgrav mellem det psykiatriske hospital og Aarhus Kommune, siger Peter Møller Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Prisen? Den betaler de psykisk syge - og deres pårørende, mener han.
- Det betyder, at rigtig mange patienter, der bliver udskrevet herfra, ender med at blive forældrenes ansvar, og så er vi tilbage ved, at vi ikke er en pind bedre end Uganda, siger Peter Møller Andersen.
