Anna Sofie og Tim stod i deres livs dilemma: Abort eller livet?
Par fra Randers venter et barn, der fødes med alvorlig hjertefejl. De har stået i det sværeste valg, man kan forestille sig
23-årige Anna Sofie Højmark og Tim Honoré fra Randers fandt i begyndelsen af 2018 ud af, at de skulle være forældre. En nyhed de begge jublede over, men glæden forsvandt. For det ufødte barn er ikke rask, og de blev derfor sat i deres livs dilemma.
Her kommer deres historie.
Alt ser fint ud, lige indtil den søde sygeplejerske når til hjertet. Noget er galt. Hun er nødt til lige at hente sin kollega.
Det hele begynder i midten af januar. Anna Sofie får en underlig fornemmelse i kroppen og især i maven. Noget er anderledes. Hun er gravid. Tre test med de lykkebringende to streger bekræfter hendes mistanke. Hun og kæresten Tim er i den syvende himmel. De er så klar til et liv som forældre.
Alt tegner lyst, da Anna Sofie og Tim får resultatet fra nakkefoldsscanningen i uge 12. Barnet er sund og rask og bevæger sig livligt. Men noget er alligevel ikke, som det skal være, viser det sig senere.
Halvvejs i graviditeten i uge 20 skal parret til misdannelsesscanning på sygehuset i Randers.
Ventetid føles som en evighed
- Jeg ligger mig på briksen, Tim sidder ved siden af, og vi følger spændt med på skærmen. Alt ser fint ud, lige indtil den søde sygeplejerske når til hjertet. Noget er galt. Hun er nødt til lige at hente sin kollega, fortæller Anna Sofie.
Der går højst et par minutter, inden kollegaen kommer, men det føles som en time, husker Anna Sofie:
- Jo længere der går, jo mere nervøs bliver jeg. Så kommer meldingen. Der er noget galt med barnets hjerte, og vi skal til en ny scanning om mandagen, tre dage efter. Vi sætter os ud i bilen, og det er som om, jeg først her kan give slip og stortude. Jeg græder og græder og græder, og kan slet ikke stoppe igen.
Parret har indtil nu troet, alt er i den skønneste orden. Nu venter den længste weekend i Anna Sofie og Tims 23 år lange liv.
- Jeg tænker alt muligt. Skal barnet ud med det samme? Bliver vi ikke forældre alligevel? Hvad skal der ske, siger Anna Sofie.
Lukker ned og går i sort
Mandagen kommer, og igen ligger Anna Sofie på en briks på en fødeafdeling med Tim i hånden. Denne gang på Skejby Sygehus. Det hele er mere alvorligt.
Barnets hjerte er bygget forkert op og har to huller. En operation inden for de første fem levedøgn er nødvendig. Risikoen for, at det går galt, er fem procent. Barnet skal, selv hvis det går godt, til kontrol resten af livet.
Jeg er nok meget firkantet. Jeg synes, at det er synd for barnet, at det skal fødes med en hjertefejl.
- Jeg lukker helt ned, tiden går i stå, og jeg går helt i sort. Det vrimler rundt med tanker og frustrationer i mit hoved. Tim og jeg er nødt til at tage snakken. Skal vi overhovedet have barnet?
Her er det tidligere så lykkelige par meget uenige, og det ender med flere heftige diskussioner. Diskussioner om et af livets store spørgsmål. De ved nu, at det er en lille pige, som Anna Sofie venter, men hvad der skal ske med pigen, ved ingen af dem.
- Jeg er nok meget firkantet. Jeg synes, at det er synd for barnet, at det skal fødes med en hjertefejl. Samtidig er vi førstegangsforældre, og jeg har lidt svært ved at se, at vi har overskuddet til et sygt barn, siger Tim i dag.
Prøve afgør barnets fremtid
- Det var meget nemmere for Tim at afbryde graviditeten. Jeg syntes, at det kom for tæt på. Jeg kunne mærke liv, fortæller Anna Sofie.
Parret bliver enige om at lade den kommende fostervandsprøve afgøre barnets fremtid.
- Hvis barnet fejlede mere, var vi begge enige om, at så var det simpelthen for synd at sætte det i verden. Og vi ville heller ikke selv kunne magte det. Respekt til dem der vælger at få et barn med eksempelvis Downs. Vi tvivler på, at vi har ressourcerne, siger Anna Sofie.
Svaret fra fostervandsprøven er positivt. Anna Sofie og Tim vælger at få barnet.
Nu begynder de i stedet at se frem mod, hvad der venter dem. Anna Sofie melder sig ind i Facebook-grupper for folk i samme situation som dem, og hun starter sin blog 'mit lille hjertebarn'.
Der er altså en risiko
- Venner og familie forsøger selvfølgelig også at støtte os, og mange fokuserer på, at der jo kun er fem pct. risiko for, at det går galt. Men jeg er nødt til at sætte ord på, at barnet kan dø. Der er en risiko. Jeg tager kontakt til andre, der har mistet. Det hjælper os, forklarer hun.
Det er en form for forebyggende sorgbearbejdelse. Lige så langsomt begynder parret at kunne glæde sig til fødslen og til mødet med den lille ny.
Jeg tager mig selv i at vaske noget af hendes nyindkøbte tøj og tænke, hvad nytter det egentlig at bruge tid på det her, hvis hun dør.
- Indtil her har især jeg levet i et vakuum. Jeg tager mig selv i at vaske noget af hendes nyindkøbte tøj og tænke, hvad nytter det egentlig at bruge tid på det her, hvis hun dør. Men min blog og andres fortællinger gør, at jeg kan nyde min graviditet lidt mere, fortæller Anne Sofie og fortsætter:
- Men det er altså stadig ikke en lykkelig graviditet.
Angsten og frustrationerne ligger konstant i baghovedet hos det unge par. Men de er glade for, at de har taget valget – det rigtige valg for dem.
Deres valg er det rigtige
- Det er forældrene, der tager valget, og så bakker vi dem op uanset hvad. Deres beslutning er altid den rigtige, lyder det fra overlæge Jesper Bjerre.
Han har været parrets nærmeste kontakt på Skejby Sygehus gennem hele processen.
- Vi har været meget faglige og nuancerede i vores tilgang, men beslutningen er forældrenes. Vi gør bare, at de har det bedste grundlag for at træffe valget, siger Jesper Bjerre.
Anna Sofie er sat til at føde den 5. september, og under alle omstændigheder kommer hun til at være åben med, hvordan det går. Det har hun nemlig valgt.
Parret står derfor blot tilbage med et valg. Hvad skal barnet hedde?
