Bagedyst-Micki: Folk elsker det uperfekte

Micki Cheng, der er kendt fra Den store bagedyst, mener, at det er det uperfekte ved deltagerne i talent-programmer, der gør, at deltagerne ender som kendisser

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er ikke kun i udlandet, at helt almindelige mennesker som den syngende telefonsælger Paul Potts fra England eller Susan Boyle har braget igennem i talent-programmer på tv og er blevet en hel nations darlings.

Også herhjemme har tv-programmer som Danmark Har Talent, X Factor og Den store bagedyst stor succes, og det er nogle af de mest sete tv-shows.

Lige nu hitter blandt andet østjyske Morten Nørgaard fra Odder i X Factor, og tidligere har det syngende postbud Henning Vad fra Asferg ved Randers vundet mange hjerter, efter han deltog i tv-programmet Danmark har Talent.

VIDEO: Henning sagde sit job op. Nu lever han af at være syngende postbud.

Ifølge Micki Cheng fra Glesborg på det nordlige Djursland, som nok mest er kendt som 'bagedyst-Micki' efter sin deltagelse i Den store bagedyst, hvor han med sit muntre humør og positivitet har bagt sig vej ind i mange danskeres hjerter, er årsagen til den store succes for helt almindelige mennesker i talent-programmer, at folk elsker og kan relatere til dem og det uperfekte ved dem.

- Der er mange mennesker, som stiler efter det perfekte, men det er bare så rart og afslappende, at der er nogen, der bare er sig selv og lige præcis er uperfekte. Og det tror jeg, at der er mange, der kan nikke genkende til, siger Micki Cheng, der selv var frygtede, hvordan folk ville tage imod ham.

VIDEO: X Factor-Mortens søskende: Der skulle ske noget anderledes.

- Jeg har altid været meget usikker på mig selv, og jeg gruede faktisk rigtig meget for det, dengang jeg skulle på skærmen første gang, men der var ikke nogen, der kommenterede mit udseende eller min vægt. Det var mere: ’Vi synes, at du er en mega sej person.’ Så det var sådan lidt: Nøj, det er mig som menneske, de ser, og ikke denne her indpakning, siger Micki Cheng.

Han glæder sig nu over hvor mange mennesker, der følger ham og hans bageri på de sociale medier. For lige så hurtigt som berømmelsen kommer, kan den også fosvinde igen.

- Hvis man ikke holder sig til, så er det ud. Jeg er bare rigtig glad for, at jeg har alle mine følgere, som synes, at jeg er sjov og laver nogle lækre kager. Og jeg er hver dag taknemmelig for, at jeg er, hvor jeg er, siger den østjyske kendis-konditor.

Du kan se interviewet med Micki Cheng i videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her