Gærfabrik vil gerne hjælpe naboen - men der er et problem
Gærfabrikken i Grenaa vil gerne sende deres overskudsvarme ind i fjernvarmenettet. Nu har de forklaret deres problem for ministeriet.
Gærfabrikken i Grenaa vil så gerne give deres varme vand til naboen. Og naboen, fjernvarmeselskabet, vil så gerne have det varme vand i deres rør - men loven bremser vandet lige nu.
Men onsdag trykkede de to partnere på speederen og landede i København, hvor de i over en time havde møde med seks ansatte i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
- Jeg tror på, at vi vinder den kamp og får fjernet prisloftet på overskudsvarme, som lige nu skaber problemet. Jeg er meget optimistisk efter mødet, siger Søren Gertsen, der er direktør i Grenaa Varmeværk.
- Der er en bred, politisk interesse for at få omgjort den beslutning. Selvfølgelig skal man bruge overskudsvarmen i stedet for at smide den væk.
Begge parter er klar
Når gærfabrikken producerer gær, bliver der dannet en del varme fra gæren, som de hele tiden må køle ned.
Derfor har de en række store tanke med 34 grader varmt vand, som de gerne vil sende få hundrede meter over vejen hen til fjernvarmeværket.
Fabrikken kan spare en halv million kroner årligt på ikke at skulle køle vandet yderligere, og samtidig slipper man for at bruge en række kemikalier, som lige nu bruges på at rense vandet, inden det skal genbruges.
Hos varmeværket hiver de energien ud af det varme vand fra naboen, og så sender de det afkølede vand retur til gærfabrikken.
Men lige nu forhindrer det såkaldte prisloft, at de går videre med planen. Prisloftet skal sikre, at overskudsvarmen ikke må være dyrere end et andet grønt alternativ - som eksempelvis solceller, solvarme eller vindmøller.
Lokalt mener de dog i Grenaa, at prisloftet ikke tager ordentlig højde for, at overskudsvarmen reelt er billigere for forbrugerne end varmen fra flisværket, som lige nu er med til at levere fjernvarme.
- Overskudsvarmen fra gærfabrikken vil i sidste ende gøre fjernvarmen billigere for forbrugerne, og derfor virker prisloftet stik imod intentionen, har varmeværkets direktør Søren Gertsen tidligere udtalt.
Nu rykker politikerne sig
På onsdagens møde i København fik Søren Gertsen lejlighed til at forklare problemet for de embedsfolk, som skal udforme en eventuel ny lovgivning.
Og noget kunne tyde på, at vinden blæser den rigtige vej for gærvarmen og andre projekter med overskudsvarme.
Socialdemokratiets energiordfører har lige udtalt, at han gerne ser, at prisloftet bliver sløjfet.
Hvilket loft?
Det er lidt tricky, men reglen om prisloftet på overskudsvarme trådte i kraft pr. 1. januar 2024. Prisloftet skal beskytte forbrugerne mod for høje fjernvarmepriser fra overskudsvarme. Førhen var der afgifter på overskudsvarme, men de er fjernet for at gøre det mere attraktivt at udnytte overskudsvarmen. Det er her, at både Dansk Fjernvarme og Dansk Industri mener, at prisloftet igen gør det besværligt at satse på overskudsvarmen.
Lige nu er loftet på 110 kroner pr. gigajoule overskudsvarme. Det beregnes hvert år og fastsættes efter, at prisen ikke må være højere end det billigste grønne alternativ – fx solvarmeanlæg eller vindmøller.
I Grenaa er den vurderede pris for overskudsvarmen godt 115 kroner pr. gigajoule – altså lidt over prisloftet for 2024. Lavpraktisk betyder det, at hvis Grenaa Varmeværk fik overskudsvarmen og endte med at levere fjernvarme fra den, som lå over de 110 kroner pr. gigajoule, så måtte de ikke sende regningen videre til forbrugerne. Dermed skulle bestyrelsen selv punge ud, og den risiko vil bestyrelsesmedlemmerne selvsagt ikke løbe.
I Grenaa vil de gerne indberegne det beløb, som de sparer ved at fyre med mindre træflis, men det må de ikke lige nu. Derfor går de ikke videre med projektet.
Kilder: Forsyningsstyrelsen, Grenaa Varmeværk og Dansk Fjernvarme.
Venstres energiordfører Linea Søgaard-Lidell ser også gerne prisloftet fjernet hurtigst muligt.
- Der er mange gode, lokale projekter, som slår sig på prisloftet, og samtidig er der anden regulering, der skal sikre ordentlige forbrugerpriser, så behovet for prisloftet er der ikke, siger hun til TV2 Østjylland.
Hun kender ikke til det konkrete arbejde i ministeriet lige nu, men hun håber snart, at de i regeringen finder en holdbar løsning.
- Der er så meget sund fornuft i at bruge overskudsvarme, og særligt når vi skal tænke mere energieffektivt i fremtiden, siger hun.
- Når man har varme i industrien, der kan udnyttes, er det ikke så smart, at en virksomhed skal bruge energi på at nedkøle det igen i stedet for at sende det ud til folk som fjernvarme.
Resultaterne bliver snart fremlagt
I et skriftligt svar uddyber Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at de efter rådføring med Dansk Fjernvarme har rettet henvendelse til flere varmeforsyningsvirksomheder, der på hver sin måde arbejder med overskudsvarme.
- Der er på den baggrund afholdt en række dialogmøder, som alle har bidraget med relevant viden om forskellige forhold for udnyttelse af overskudsvarme. Resultaterne af branchedialogen vil blive præsenteret for aftalekredsen bag ”Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv. (2021), står der i svaret.
