Hendes søn bor på udskældt bosted: - Vi er rigtig glade for stedet

Louise Damborg er mildest talt chokeret over de beskrivelser og holdninger, som hun har læst og set den seneste uge.

- Det betyder alt for mig, at min søn har det godt, og så chokerer det mig at læse de beskrivelser af hans bosted, siger hun til TV2 Østjylland.

Over flere dage har pårørende til mange beboere fortalt om mistrivsel, mangel på varme hænder og alt for mange vikarer. 

Louise Damborgs oplevelse af bostedet Skovstjernen er en helt anden.

- Men jeg forstår tydeligt de andres frustration, og jeg forstår hvor den kommer fra, men det er ikke min oplevelse af min søns forhold lige nu, siger hun. 

Flyttede hjemmefra og rundt om hjørnet

Jacob Damborg er 18 år. Han er diagnosticeret med infantil autisme og mental retardering. 

- Bogligt er han på førsteklasses niveau, men andre steder er han længere fremme. Han har ikke samme koordinationsevner som andre, beskriver Louise Damborg sin voksne søn.

Det har været en lang proces at få ham etableret på Skovstjernen, men tålmodigheden har belønnet sig.

- De første dage ville han kun bruge terrassedøren og ikke hovedindgangen. Efter fire uger ville han gerne sove der, og i begyndelsen kom han cyklende hjem hele tiden. Nu er det ikke lige så tit, siger Louise Damborg og fortsætter:

- Det var et stort skifte for ham, og det vidste vi også godt. Det er ikke gået rosenrødt, men vi har taget det stille og roligt. 

Den rette hjælp fra begyndelsen

Louise Damborg har været alenemor for sin søn i mange år og beskriver, at hun igennem Jacobs liv har kæmpet for at få den rette støtte og hjælp. 

Det mener hun kan være en af nøglerne til, at overgangen fra hjemmeboende dreng til voksen på Skovstjernen har fungeret godt for hendes søn. 

- Vi har fået det, som hedder 1:1 til ham. Det betyder, at han har en pædagog hele tiden til ham selv. Fra morgenstunden og til 20-21-tiden om aftenen er der en ansat kun til ham. 

Det er meningen, at han skal deltage i aktiveringstilbud i løbet af hverdagen, men det er han ikke klar til endnu.

- Han er blevet moden, og han er vokset med opgaven, siger Louise Damborg. 

Hvad oplever du ellers med din søn?

- Selvfølgelig har vi nogle udsving, hvor han bliver gal eller sur, men det har vi lært at snakke ham stille og roligt fra. Nogle gange kan det godt tage noget tid, og det kan også være, at personalet hjælper de andre beboere ind på værelserne for en stund.

Hun roser afdelingsledelsen for at være lyttende over for hendes og hendes søns ønsker.

- Jeg skal give slip og have tillid til, at de kan klare det, siger hun. 

Mener ikke, at hun er naiv

TV2 Østjylland har været i dialog med pårørende til i alt ti beboere på Skovstjernen, som rejser kritik af forskellige forhold.

Det er mere end 25 procent af de i alt 39 beboere.

Louise Damborg vil ikke forklejne deres oplevelser, men hun vil også have lov til at fremhæve sin egen oplevelse. 

- Min søn har været på institutioner før, og han er aldrig blevet behandlet så godt som her. Jeg har før været nødt til at trække ham hjem fra et botilbud – det kan jeg aldrig se komme til at ske her, siger hun.

Er det, fordi du har valgt at se positivt på det, fordi det er nødt til at fungere for din søn?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg er normalt positivt indstillet, men jeg ser også ting, der skal gøres noget ved, og så snakker vi om det, og så lykkes vi.

Privat er Louise Damborg mental coach for forældre med autisme. Derfor kender hun så rigeligt til, at det kan være svært at se sine børn vokse op og ikke få den rette hjælp. 

- Jeg kan godt se, at det er op ad bakke, hvis man ikke får ressourcerne med fra begyndelsen til sine kære. Jeg forstår, at det er den sidste udvej for de andre pårørende at gå til medierne, og jeg synes, det er ærgerligt, fordi det godt kan gå ud over os andre, siger hun. 

Hvordan? 

- Møder jeg folk i Grenaa, spørger de mig, hvordan jeg kan finde på at få min søn hen til et sted, som har været udskældt på det sidste. Men jeg forklarer dem, at vi altså er virkelig glade for stedet.