Delte meninger om udligningen - særligt ét sted er utilfredsheden stor
Landets kommuner fik i tirsdag af vide, hvordan pengene skal fordeles mellem dem via den såkaldte udligningsreform. Mens smilene nogle steder er store, frygter man for fremtiden i Skanderborg Kommune
Nogle kommuner kan se frem til at få tilført ekstra millioner, mens andre skal af med en masse ekstra penge årligt.
I Skanderborg Kommune hører de til den sidste del. 42,8 millioner kroner mere årligt skal kommunen af med, og det kommer til at kunne mærkes på velfærden, lyder meldingen fra rådhuset.
- Det kommer til at betyde, at vi kigger ind i måske at skulle sætte skatten op, og at vi kommer til at kigge ind i at rationalisere og effektivisere, siger borgmester i Skanderborg Kommune Frands Fischer (S).
I Skanderborg Kommune bare stiger og stiger børnetallet, men succesen med at tiltrække børnefamilier spænder nu ben for kommunen i forbindelse med udligningsreformen. Kommunen skal aflevere 42,8 millioner kroner til fattigere kommuner, da man ikke udligner på børneområdet.
Aftalen er en stor reform af det udligningssystem, der omfordeler milliarder mellem landets kommuner.
Formålet er i grove træk, at velfærden skal være mere lige i landet, ved at rige kommuner afgiver penge til fattige kommuner.
'Det er helt urimeligt'
Både Socialdemokratiet og Venstre i Skanderborg mener, at reformen er skuet forkert sammen, da den ifølge dem ikke tager hensyn til kommunens mange udgifter til dagtilbud og skoler.
- Når vi snakker så meget om børn nationalt og i forhold til normeringsdebatten, så ærgrer det mig, at den debat ikke også er flyttet ind i udligningsordningen, siger Frands Fischer.
Og den holdning deles i Venstre.
- Jeg synes, det er helt urimeligt, og jeg synes slet ikke, man lykkes med den opgave, man egentlig satte sig for i de her forhandlinger, nemlig at skabe et system, hvor kommunerne få ens mulighed for at levere velfærd for den samme skattesats, siger Anders Rosenstand Laugesen (V), der er formand for socialudvalget i Skanderborg Kommune.
For at lukke hullet varsles der altså om mulige skattestigninger, selvom kommunen allerede har en højere trækprocent end landsgennemsnittet.
- Kunne de ikke starte med at hæve deres skatteprocent, indtil de når vores, og så kan vi finde ud af, hvordan vi udligner derefter, siger borgmester Frands Fischer.
'Vi har ikke mere at give af'
Venstre spår, at kommunekassen er tom om bare tre år, men vil forsøge at finde pengene uden skattestigninger. Det kan blandt andet gå ud over dagtilbuddene
- Det er svært at forestille sig, at det ikke kommer til at gå ud over de store velfærdsområder – skoler, ældre og dagtilbud. Det er vanskeligt at finde så mange penge, uden at vi kigger der, siger Anders Rosenstand Laugesen.
Med mulige serviceforringelser og skattestigning i sigte, er bønnen klar fra dagtilbuddet Porskjær i Galten, hvis sparekniven skal findes frem
- At det ikke er her. Vi har ikke mere at give af. Børnene fortjener ikke at have færre voksne, siger Lisbeth Højvang, daglig leder af Porskjær Integreret Vuggestue og Børnehave.
Læs også:
Udover Skanderborg, som nu altså skal til at spare markant, skal fire andre kommuner, nemlig Aarhus, Odder, Favrskov og Horsens også betale til fællesskabet hvert år.
Dem kommuner - Randers, Syddjurs, Norddjurs, Samsø og Silkeborg får derimod del i millionerne via den udligningsaftale, som regeringen, Venstre, SF, De Radikale og Alternativet tirsdag præsenterede.
Aftalen har til formål at fordele pengene mellem kommunerne - så de der ikke har så meget, får lidt mere.
Aftalen ser i grove træk således ud:
- Som et af hovedpunkterne får kommuner, der taber på reformen, lov at hæve skatten. Andre kommuner kan få tilskud til at sænke skatten tilsvarende.
- Der flyttes i alt 1,4 milliarder kroner til Danmarks 30 yderkommuner.
- Udligningen for kommuner, der har mange udlændinge, justeres. Det samlede tilskud til kommunernes håndtering af udlændinge reduceres til det halve.
- Der indføres loft over indtægter fra parkering på 320 kroner per indbygger. Modregning af indtægter under loftet afskaffes.
- Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner hæves fra 200 millioner kroner til 350 millioner kroner.
- Der afsættes fem millioner kroner årligt per boligområde, der har særlig høj kriminalitet. For områder større end 5000 beboere udgør tilskuddet ti millioner kroner årligt.
- Nogle kommuner kæmper med meget udsatte familier på socialområdet. Derfor ændres systemet, så flere sager kan blive omfattet af refusionen, som gøres højere end i dag.
- Der ændres ikke i kommunernes serviceloft, så kommunerne kan bruge flere penge på den kommunale service.
Kilde: Ritzau
Kunne have været værre for Favrskov
Også i Favrskov Kommune, der altså skal aflevere flere penge, 20,1 millioner kroner, kan det betyde serviceforringelser for borgerne, varsler borgmesteren.
- Nu skal vi først have regnet på parametre, men umiddelbart ser det halvt så slemt ud, som vi kunne have frygtet. Men det er stadig ikke godt. At vi overhovedet skal betale penge til andre kommuner er ikke tilfredsstillende, siger Nils Borring (S), borgmester i Favrskov Kommune, og fortsætter:
- Jeg har på nuværende tidspunkt ingen idé om præcist, hvad det her vil betyde, men vi får åbenlyst færre penge til lokal service til borgerne.
Store smil i Randers
Og tager vi så springet nogle kilometer mod nord til en anden socialdemokratisk borgmester - Torben Hansen i Randers Kommune - bliver dagens udligningsaftale fra Christiansborg modtaget med kyshånd.
- Herfra er der ros til regeringen for en aftale, der sikrer bedre balance mellem øst og vest. Det var forventeligt, at vi skulle have penge fra andre på baggrund af vores demografi. Så det er positivt, at det også er tilfældet, siger Torben Hansen. Han og resten af Randers Kommune kan se frem til at modtage 81,7 millioner kroner mere.
- Nu skal vi først have en kommuneaftale på plads, og så skal der lægges et budget i efteråret. Her får vi formentlig flere penge til børn, skole, ældre og anlæg, siger Torben Hansen.
Samsø jubler
Også på Samsø er smilene ekstra store i dag. Kommunen kan se frem til at modtage 16,2 millioner kroner. Og det er nærmest som at vinde i lotto, hvis man spørger borgmesteren.
- Jeg er virkelig, virkelig glad! Ifølge de tidligere udspil stod vi til at få mellem syv og ni millioner. Hvis vi endte der, ville vi stadig skulle finde besparelser på budgetterne de næste år, men med den her nye aftale kan vi undgå det, siger Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S).
Ingen pengefest i Norddjurs - skal bruges klogt
I Norddjurs Kommune er der 56,7 millioner kroner på vej i udligning. Og nogle af dem må gerne finde vej til skoleområdet, mener Bjørn Johansen, formand for skolebestyrelsen på Søren Kanne Skolen.
- Jeg tror, jeg kan snakke på alle skolers vegne, når jeg siger, at de gerne vil levere en bedre kvalitet, end den der er råd til i dag. Det vil lærerne også gerne, siger han.
På borgmesterkontoret i Grenaa er Jan Petersen (S) glad for aftalen, men han kan ikke allerede nu give nogle garantier for, hvordan pengene skal bruges.
- Vi skal bruge det her klogt. Vi skal ikke holde fest den første dag og så have ondt i hovedet dagen efter. Det her skal holde i mange år. Vi skal have en stabil, tryg og positiv udvikling, og det gælder både de ældre, personer med handicap, i skolerne og i dagtilbuddene, siger Jan Petersen.
