Kommuner skal skabe overblik over beskyttelsesrum
Bekymringer udløst af krigen i Ukraine får Beredskabsstyrelsen til at efterlyse overblik over beskyttelsesrum.
Beredskabsstyrelsen har bedt landets 98 kommuner om at skabe overblik over, hvor mange beskyttelses- og sikringsrum der findes i kommunerne.
Anmodningen skyldes bekymringer, som krigen i Ukraine har udløst hos nogle borgere, forklarer kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen.
- Vi fik en del henvendelser om beskyttelsesrum, da invasionen (i Ukraine, red.) begyndte.
- Så krigen i Ukraine har givet os anledning til at kigge på den seneste status, som er næsten 20 år gammel, siger han til Ritzau.
Ingen grund til bekymring
Kontorchefen understreger samtidig, at der ikke vurderes at være en militær trussel mod Danmark.
- Der er som borger ingen grund til at være bekymret, men som myndighed må vi have et opdateret overblik, siger Henrik G. Petersen.
Den seneste opgørelse over antallet af beskyttelsespladser i tilfælde af krig, en giftsky eller eksplosioner er fra august 2002.
Den blev udarbejdet som konsekvens af al-Qaedas angreb i USA. Angrebet fandt sted 11. september 2001.
Opgørelsen viste dengang, at der var 4,7 millioner pladser i danske beskyttelses- og sikringsrum.
Det svarer til, at der vil være plads til 80 procent af Danmarks godt 5,8 millioner indbyggere.
Men siden da er nogle af rummene blevet nedlagt, og der har ikke været krav om at opbygge nye.
Det har fået partierne Venstre og De Konservative til at efterlyse en opdateret status på antallet af beskyttelsespladser.
Stor forskel i det østjyske
I begyndelsen af marts stod det klart, at der i de østjyske kommuner er stor forskel på, hvor godt overblikket er, når det kommer til beskyttelsesrum. I nogle kommuner har man lister, som viser adresser på kommunens beskyttelsesrum, mens man i andre kommuner først skal i gang med det arbejde.
- Der er levn fra den kolde krig, men der er ikke holdt øje med dem, ligesom de heller ikke er blevet serviceret. Dengang var der krav om sikringsrum ved nye byggerier - også for private. Men de er jo siden blevet brugt til alt muligt andet, sagde Niels Henrik Nielsen, operativ chef for Beredskab og Sikkerhed for Randers, Favrskov og Djursland dengang til TV2 ØSTJYLLAND om beskyttelsesrum.
Fra Horsens Kommune forlød det, at man allerede dengang ville sætte gang i arbejdet med at danne sig et overblik, mens man i Aarhus har nogenlunde styr på antallet.
Kommunerne har ansvaret
Der er ifølge Henrik G. Petersen ikke fastsat et måltal for, hvor mange beskyttelsespladser der skal være.
Det er kommunerne, der har ansvaret for beskyttelsesrummene.
I fredstid kan rummene anvendes til blandt andet opbevaring af møbler, arkiver og sågar som øvelokaler for musikere.
Men rummene skal med et vist varsel kunne gøres klar til brug.
Hvis kommunerne skal gøre beskyttelsesrum klar, skal anmodningen komme fra forsvarsminister Morten Bødskov (S).
Det har ministeren på nuværende tidspunkt ikke gjort. Han har heller ikke planer om at gøre det, oplyser Forsvarsministeriets presseafdeling til Avisen Danmark.
