Østjyske forældre råber om hjælp som aldrig før

Alma, Ingeborg og Johanne ligner på overfladen helt almindelige piger på 10 og 12 år. Men det, man ikke kan se, er, at de har det så dårligt, at de ikke kan gå i skole. 

Nogle dage kan de ikke engang stå ud af sengen. 

Pigerne, der alle tre bor i Aarhus sammen med deres forældre, Sarah Nielsen og Thorkild Sundstrup, skriver sig ind i en trist statistik.

De er nemlig nogle af de mange børn, der mistrives i en sådan grad, at de har brug for hjælp fra kommunen.

Nye tal viser, at antallet af børn og unge under 18 år, der henvender sig til de østjyske kommuners Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, er eksploderet de senere år. 

Hvor PPR-afdelingerne i de østjyske kommuner i 2017 fik 7.448 henvendelser, var det tal steget til 11.019 henvendelser i 2022 - en stigning på hele 48 procent. 

Største stigning i Aarhus

Det står værst til i Aarhus Kommune. Her er antallet af henvendelser til PPR steget med 128 procent fra 2017 til 2021. Og kigger man udelukkende på skoleområdet er henvendelserne steget med 192 procent fra 558 henvendelser til 1631 henvendelser. 

Tredoblingen af henvendelser fra børn i problemer kan mærkes i PPR. Det fortæller Helle Mølgaard, der er chef for PPR i Aarhus Kommune. 

- Det er brandslukning lige nu. Vi har haft - og har stadig - rigtig, rigtig travlt. Vi har for mange opgaver og derfor en ventetid på vores indsatser, siger Helle Mølgaard. 

Forældre mister tro på systemet 

Sarah Nielsens og Thorkild Sundstrups tre døtre var i mistrivsel længe, og allerede tilbage i 2017 rakte familien ud efter hjælp hos skole og PPR. 

I ventetiden fik pigerne det tiltagende dårligt. Deres tvillingepiger stoppede med at tale, når de kom i skole. Og storesøster havde det så skidt, at hun ikke ville i skole og f.eks. kunne finde på at blive væk for i stedet at gå rundt i nogle kolonihaver.

- Pigerne har en autismespekterdiagnose, som skolen og PPR ikke har formået at skabe de rette rammer i forhold til, så de også kunne få lov at få et godt skoleliv. Derfor er de nu i mistrivsel og med diverse belastningsreaktioner bl.a. selektiv mutisme, som betyder angst for at tale, hvor du ikke er tryg, siger Sarah Nielsen.

To af pigerne går derhjemme fuld tid, mens den ene netop for fjorten dage siden startet i et specialtilbud to en halv time om ugen. 

- Jeg tror sagtens, noget af alt det her kunne have været undgået, hvis der var blevet sat nogle indsatser i gang tidligt, da vi første gang sagde, der var noget galt. Jeg føler, vi er blevet kastet rundt i systemet uden at være blevet taget alvorligt, siger Sarah Nielsen. 

Hun arbejdede egentlig som skolelærer, men tog orlov for at kunne tage sig af sine børn og forsøge at skaffe dem den rigtige hjælp og de rigtige tilbud. 

- PPR i Aarhus er blevet så store, at de ikke ved, hvad der sker internt i firmaet. PPR er heller ikke gode til at arbejde med børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling eller familiecentret, fordi de hører til i forskellige økonomiske kasser. Og så synes jeg, PPR burde have kontor på skolerne, så psykologerne kendte de børn, de skal forsøge at hjælpe, siger Sarah Nielsen. 

Hun er meget bekymret over, hvilke konsekvenser forløbet får for hendes døtre. 

- Det er en stor sorg at tænke på, hvordan fremtiden mon ser ud for mine børn. Er der overhovedet nogen god fremtid? Jeg har mistet troen på, at der er nogen i systemet, der kan hjælpe, siger Sarah Nielsen. 

Penge på vej til PPR i Aarhus

Helle Mølgaard, der er chef for PPR i Aarhus Kommune, fortæller, at kommunens analyser af området viser, at der er mange som Sarah Nielsen og Thorkild Sundstrup, der oplever, at systemet er svært og krævende at finde rundt i. 

- Noget af det, vi arbejder med, er, hvordan vi får bedre styring på forløbene. For når familier bliver tovholdere for egne processer, kan det blive lidt tilfældigt, hvad det er for nogle indsatser, der bliver iværksat omkring barnet, siger hun. 

Aarhus Kommune har i seneste kommunalbudget afsat 55 millioner kroner til området , ligesom der også er udarbejdet en stor analyse af problemerne med mistrivsel. I foråret 2023 skal der arbejdes på en konkret handleplan.

Helle Mølgaard er glad for, at der er blevet tilført midler. 

- Nu skal der være mindre brandslukning og mere forebyggelse. Kurven skal knækkes, siger hun. 

- Der har være mange individuelle indsatser de senere år, så vi er også interesserede i at se, hvordan det kan forebygges, hvordan strukturen i klassen er, og hvad det er for nogle pædagogiske kompetencer lærer og pædagoger i højere grad skal have, siger hun. 

Hver andet barn med autisme har svært ved at gå i skole

Det er langt fra kun Sarah og Thorkilds børn, der har ufrivilligt fravær fra skolen, fordi de ikke trives. Tal fra Landsforeningen Autisme fra 2022 viser, at 49 procent af de autistiske børn har skolevægring. 

Marianne Banner er formand for foreningens østjyske afdeling, og hun er både vred og ked af det. 

- Jeg kunne tude over det. i 2016 var det 'kun' 29 procent, der havde skolevægring, i år er det 49 og vi regner med, at det lander på 53 procent næste år. Det er en katastrofe. Der er børn, der kaster op, bare de lugter papir. Så slemt er det, siger hun. 

Hun mener, problemerne på autisme-området begyndte med kommunalreformen i 2007, hvor amterne blev nedlagt, og kommunerne fik ansvar for specialområdet. Ifølge hende skete der en afspecialisering, hvor der blev for langt mellem de eksperter, der har særlig viden om autisme.

Derudover peger hun på skolereformen i 2013, hvor mange elever med autisme blev inkluderet i de almindelige klasser i folkeskolen.

- Vi sætter alle i almindelige klasser, indtil de knækker. Skoleforvaltningerne rundt omkring producerer kæmpe mistrivsel og er storleverandør af opgaver til socialforvaltningerne. Der er blevet prioriteret helt forkert, siger Marianne Banner.