Politiet: Hjælp os med at holde øje i påsken

Østjyllands Politi opfordrer folk til at være opmærksomme her i påsken, så man kan mindske antallet af indbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Hjælp hinanden. De kriminelle holder ikke fri eller bliver hjemme, lyder det fra politiet.

Lige nu er der et stort fokus på coronavirus alle steder. Også hos Østjyllands Politi.

- Vi prioriterer meget højt, at folk overholder de regler, så vi ikke får spredt smitten, siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

Det er ikke alle kriminelle, som bliver hjemme eller holder fri.
Klaus Arboe Rasmussen, Østjyllands Politi.

Samtidig står påsken for døren. Ferier generelt er et oplagt tidspunkt for tyve at begå indbrud i, når folk ikke er hjemme.

- Det er ikke alle kriminelle, som bliver hjemme eller holder fri, siger Klaus Arboe Rasmussen.

VIDEO: Østjyllands Politi appellerer til, at man hjælper dem med at holde øje med naboens hus, hvis naboen er væk.

Selvom de fleste har været hjemme de seneste uger, så skal man stadig være opmærksom, hvis man tager i sommerhus eller på camping i påsken.

- Vi vil gerne appellere til, at man hjælper os, og holder øje med naboens hus, hvis naboen er væk. Og gør det svært at begå indbrud i de huse, der måske kommer til at stå tomme nu, siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen fra Østjyllands Politi.

Politiet vil holde ekstra øje, men har brug for hjælp

Politiet har stadig fokus på andet politiarbejde udover alt det, der hører til coronakrisen, forklarer chefpolitiinspektøren.

- Vi kommer til at holde ekstra øje med villakvarterer, og der hvor vi kan se, at folk er taget på camping eller i sommerhus, siger Klaus Arboe Rasmussen.

Hvis man opdager et eller andet der afviger fra normalen, en varebil som kører forbi, som ikke plejer at gøre det, så giv os et ring.
Klaus Arboe Rasmussen, Østjyllands Politi.

Men politiet kan ikke klare det hele selv, og derfor opfordrer Østjyllands Politi til, at man er ekstra opmærksom i påskedagene.

- Hvis man opdager et eller andet, der afviger fra normalen - en varebil som kører forbi, som ikke plejer at gøre det, så giv os et ring, så skal vi nok følge op på det, siger Klaus Arboe Rasmussen.

 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her