Rasmus inviterer naturen tæt på: - De vilde planter er mine venner

Rasmus Ejrnæs hakker sin greb i jorden, mens han smiler.

Han har jord på hænderne, og han ved, hvad der venter ham, når han får delt jorden og vippet noget til side.

Det er blevet præcist, som han havde drømt om, men han er slet ikke i mål endnu.

Den 57-årige biologiprofessor bor i et økosamfund i Hjortshøj nord for Aarhus, hvor naboerne har givet ham lov til at gå all in på udearealerne, og den opgave tager han alvorligt.

Derfor vokser der et hav af forskellige plantearter frem i hele det store boligområde, som siden starten af 1990'erne har været hjem for flere hundrede mennesker, der kan lide tanken om at leve et lidt anderledes liv end de fleste.

- Her har vi smalbladet klokke, og dér står nogle blåhat, djævelsbid, ærtebælgene fra en almindelig kællingetand, røllike, citronmelisse og almindelig brunelle, opremser Rasmus Ejrnæs uden at hive efter vejret, og han fortsætter med hjertegræs, slangehoved og skabiose med de blå-lilla blomster.

Fra bar mark til blomstrende eng

Man kan tydeligt mærke hans begejstring, mens han roder rundt i jordbunden. Her er anslået omkring 150 forskellige vilde planter i hans egen have, som for det utrænede øje nok bare ser grøn ud.

For naturtrænede øjne som Rasmus' er det et virvar af biodiversitet, der åbenbarer sig for beskueren.

- Jeg har interesseret mig for emnet, biodiversitet, siden jeg startede på biologistudiet. Hele formålet med min have er at sprede glæde, og jeg håber, at jeg med min viden kan være med til, at vi alle sammen får et bedre liv, siger Rasmus Ejrnæs, som derfor på alle måder føler, at han er havnet på den rette hylde i universitetsverdenen.

Her handler det som bekendt om at søge og dele viden. Rasmus Ejrnæs har så bogstaveligt talt taget skridtet videre ved også at sprede blomsterfrø i sit lokalområde, hvor der for år tilbage var dyrket mark uden skyggen af blomster og mangfoldighed.

- Hvad siger naboerne til det?

- Jeg tror, de fleste er lettede over, at jeg har påtaget mig opgaven med at holde arealerne. Mange har ikke tid til at passe en have, men de er stolte over at bo et sted med masser af liv.

Frøene er primært fra hjemmehørende arter – det vil sige arter, der vokser naturligt i Danmark. Det skyldes, at mange insekter har specialiseret sig i at leve på nogle bestemte plantearter.

- Mange sommerfuglelarver kan kun spise en bestemt planteart. Det samme gælder for mange bladlus. Danske hjemmehørende træer og buske har vildt mange insekter og svampe knyttet til sig. Langt flere end de eksotiske arter, forklarer Rasmus Ejrnæs.

Hvis man vil lave den bedste buffet til de vilde insekter, skal man altså sørge for at have hjemmehørende arter. De har mest liv knyttet til sig.

- Man skal huske på, at man sagtens kan have ordnede kanter, bede og stier med masser af æstetik og samtidig have masser af biodiversitet i sin have. Det ene udelukker ikke det andet, siger Rasmus Ejrnæs.

Hans egen have er som nævnt groet til i planter, bærtræer og -buske og potter med stiklinger, som for nogen virker rodet at se på. Men det er altså helt bevidst.

- Jeg kender folk, der kan sove dårligt, hvis de ved, der er meget mos eller et svampeangreb i deres have. Sådan har jeg det ikke. Jeg er mere optaget af, hvad jeg skal plante næste gang, end at jeg skal rydde op, siger Rasmus Ejrnæs.

Hvad er det, der driver dig?

- Jamen, alle de her vilde planter er mine venner. Jeg havde et ønske og et begær efter at invitere dem ind og bo sammen med mig. Det har været min drivkraft. I bund og grund handler det om, at det er helt vildt meningsfuldt for mig at give plads til alt det andet liv, der omgiver os, siger Rasmus Ejrnæs.

- Jeg bilder mig ikke ind, at jeg redder hele planeten eller noget i den stil. På den måde har min forskning og rådgivning på universitetet langt større effekt. Det, jeg foretager mig derhjemme, går ud på at fejre, hvor stort et mirakel det i virkeligheden er, at vi har så meget liv omkring os i form af planter, smådyr og svampe.

Sommerfuglefest i grusbunken

Rasmus Ejrnæs har for nylig sat gang i et helt nyt projekt.

Bag hans hus ligger der en stor bunke grus, hvor der hist og her stikker en lille plante op på den sydvendte skråning. Hvis alt går efter planen, skal bunken være hjemsted for alt fra bier til sommerfugle og græshopper.

Han forventer en regulær "sommerfuglefest" fra maj til juli.

- Det er vigtigt, at vi hjælper alle de vilde insekter. De færreste tænker nok over, at der er 290 forskellige arter af bier her i Danmark, og de fleste af dem boer ikke i insekthoteller. De bor faktisk nede i jorden, hvor de kan bygge deres gange og reder i varmt, tør jord. Det kan de virkelig godt lide, forklarer biologiprofessoren.

Et lagkagestykke med alt det bedste

Rasmus Ejrnæs har også gang i noget helt andet. Det ser i øjeblikket ikke ud af noget særligt, men det kan det meget nemt vise sig at være.

Et firkantet område på godt tre gange seks meter er markeret med små pæle, og mellem dem har han sået en helt masse forskellige frøsorter, så her kommer til at vrimle med planter, når rødderne først får fat.

- Tanken er, at det skal skæres op i små runde lagkagestykker og så sælges for 100 eller måske 120 kroner stykket. Det er der altså ikke nogen, der kan sælge deres græsplæne for, siger Rasmus Ejrnæs og understreger, at det ikke ambitionen at blive millionær på foretagendet.

Ideen er, at folk kan købe sådan et stykke tørv, som de kan tage med hjem og bruge til at etablere en ny blomstereng. Frøene er spredt sådan, at samtlige stykker tørv indeholder alle de planter og mos, man kan ønske sig. I jorden er der rødder med svampe og bakterier, og er man heldig, får man også myrer med i sin tørv.

- Hvis man så brækker stykket ned i mindre stykker, fordeler det og supplerer med flere frø, jamen, så tyder al forskning på, at det er den allerbedste måde at etablere et nyt stykke blomstereng.