Svindelnummer fortsætter: Her er politiets gode råd

Østjyllands Politi oplever fortsat, at svindlere ringer op til folk og udgiver sig for at være fra politiet. Her er deres råd, hvis du er i tvivl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det er ikke kun "Tina", som ringer og prøver at franarre folk deres NemID-oplysninger. Nu gør "Simon" det samme. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

I sidste uge kunne vi fortælle om en svindler, som ringede folk op og sagde, at hun hed Tina og kom fra Østjyllands Politi.

Hun var blevet kontaktet af en bank og berettede om et mistænkeligt lån optaget i borgernes navn, og derfor skulle kun bruge NemID-oplysninger og andre følsomme oplysninger.

Nu er også en "Simon" på spil, oplyser Østjyllands Politi på Twitter fredag aften.

- Vi har igen i aften haft flere borgere, som er blevet ringet op af "Østjyllands Politi", hvor "Simon" har forsøgt at lokke oplysninger ud af dem, står der blandt andet i opslaget.

Det får Østjyllads Politi til at komme med en række råd, hvis man skulle blive kontaktet og er i tvivl om, hvorvidt det er Østjyllands Politi eller en svindler. Det er nemlig nogle uspekulerede svindlere, som er på spil.

- Når de ringer op, så står vores nummer 87311448 i displayet, fordi de har en app, hvor de kan udforme en forside til displayet, men det er vigtigt, at folk er opmærksomme. Derfor er det en god ide, at stille nogle kontrol sprøgsmål, siger Martin Christensen, der er vagtchef hos Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:

- Hvis du er i tvivl, om det er politiet, du har i røret, så bed om et navn og personens afdeling. Læg så på og ring op til politiet, og spørg efter den pågældende betjent, siger han.

Når de ringer op, så står vores nummer 87311448 i displayet, fordi de har en app, hvor de kan udforme en forside til displayet.
Martin Christensen, vagtchef, Østjyllands Politi 

Østjyllands Politi påpeger dog, at hvis personen i første omgang har bedt om din NemID-oplysninger, så kan man være helt sikker på, at det ikke er politiet.

- Når vi ringer op, så beder vi aldrig om at få oplyst NemID eller andre personfølsomme oplysninger. Dem har vi allerede, hvis vi ringer, siger Martin Christensen.

Martin Christensen påpeger desuden, at det ikke kun er i Østjylland, hvor man skal være opmærksom.

- Vi har fået meldinger om folk, som er gået i fælden, men det er ikke kun i Østjylland, det florerer. Vi har kendtskab til andre politikredse, hvor der kommer anmeldelser om det sammen, siger han.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her