Flere bryder kontakten med deres forældre: Vi risikerer et ensomt samfund
Vi danskere finder os ikke længere i alt. Det fortæller en række eksperter, der mener, at der er sket en udvikling over de seneste 30 år
Mange danskere har eller har haft anstrengte relationer til deres forældre. For nogle har det været så slemt, at de har valgt at bryde kontakten.
Svære forældrerelationer har nok eksisteret siden Adam og Eva blev far og mor. Men ifølge Dorit Aagaard, ekspert i familierelationer, er der dog sket en udvikling i måden, vi forholder os til det på gennem de seneste 30 år.
- Vi er blevet meget mere opmærksomme på, hvordan vi har det. Vores sans for retfærdighed, etik og moral er blevet skærpet gennem de seneste år. Vi vil ikke længere finde os i alt, siger Dorit Aagaard.
Kæft, trit og retning
Dorit Aagaard har haft adskillige klienter igennem sin praksis i Skanderborg, der har givet familierådgivning siden 1985. I starten af firserne var der mange klienter, som ikke vidste, hvordan de skulle forholde sig til en konfrontation.
Hun fortæller, at mange klienter tænkte, at man ikke kunne tillade sig at konfrontere sine forældre og stille dem til ansvar. Det var tabu at udtrykke sine følelser på den måde. Man skulle respektere og ære sine forældre, og derfor var der mange, der stiltiende accepterede, at forholdet til forældrene var anstrengt. Og sådan var det bare.
Vi tænker: ”What’s in it for me?”
- Der var mange, der kiggede uforstående på mig, da jeg bad dem om at tale med deres forældre om deres indebrændte oplevelser og følelser. ”Jamen det kan jeg jo ikke tillade mig at sige, Dorit”, var reaktionen fra mange, siger hun.
En kæmpe forandring gennem tiden
Fremtidsforskeren Anne-Marie Dahl er helt enig i, at familieformerne har ændret sig markant gennem tiden. Hun fortæller, at man før i tiden var afhængige af hinanden som familie. Faderen skulle tjene ind og moderen og børnene skulle hjælpe til med at passe huset. Hvis nogen af leddene forsvandt, ville det være et stort problem. Sådan er det ikke længere.
Vores sans for retfærdighed, etik og morale er blevet skærpet gennem de seneste år.
I dag er ingen afhængige af hinanden i familien, andet end at man måske får brug for hjælp til en flytning, lån af penge eller andre praktiske ting. Ellers bruger vi hinanden til at nyde hinandens selskab. Hvis mor og far beslutter at gå fra hinanden, så får barnet blot to nye hjem, der sagtens kan fungere. Tidligere ville det være helt uhørt.
- Vi tænker: ”What’s in it for me?”, og i fremtiden tror jeg, at vi fortsætter i denne retning. Det bliver mere og mere normalt at have en større familie med papforældre og papsøskende, fordi mor og far er gået fra hinanden. Og det gør ikke noget, for både far og mor klarer sig økonomisk og emotionelt, siger hun.
Savner relation
Anne-Marie Dahl fortæller dog også, at vi kan risikere at få et ensomt samfund, hvis alle udelukkende tænker på egne behov og uden omtanke bryder forbindelsen til familiemedlemmer. Man bliver enormt skuffet, hvis man hele tiden forventer, at andre skal opfylde ens egne behov.
- Så render vi rundt og er ensomme, fordi vi egentlig savner en relation, men er for egoistiske til at kunne indgå i en, siger hun.
Det er dog den yderste konsekvens, og hun mener, at det sikkert i mange tilfælde giver mening at bryde kontakten til et familiemedlem, hvis man indgår i et skadeligt eller drænende forhold.
Endnu et tabu er brudt ned
Selvom det stadig er et sårbart emne, er det blevet helt normalt at sige, at man har en svær familierelation. Der er nemlig mange, der kan nikke genkendende til situationen. Man anslår, at hver tiende dansker helt har brudt kontakten med et nært familiemedlem. Det viser flere undersøgelser.
Og netop pointen om, at flere har fået mod til at fortælle åbent om svære familierelationer, er der mange ting, der støtter op om. Der er f.eks. blevet oprettet en lukket facebookgruppe, der hedder: ”Kærlighedshær – os med svære forældrerelationer”.
Her står alle i samme situation – netop at man har et anstrengt forhold til enten sin mor eller far.
Med gruppen her ønsker vi at skabe et rum for at kunne sætte ord på den sorg, frustration og magtesløshed, der er i forbindelse med udfordrende forældrerelationer. (...) Man kan fortælle om den forløsning, afklaring og fremgang, der også vil opstå.
Sådan står der under beskrivelsen af facebookgruppen. Selvom gruppen er helt ny og lukket, det vil sige, at man skal inviteres ind i gruppen, har den allerede over 600 medlemmer.
Brud med alkoholiske forældre
Også organisationen, TUBA, der tilbyder gratis hjælp til unge, der vokser op i et hjem med misbrug, oplever travlhed i forbindelse med at rådgive om svære forælder-relationer. De oplever en stigning i antallet, der kontakter dem, men er dog i tvivl om årsagen til det.
- Det er blevet mindre tabuiseret, og flere tør søge hjælp, og vi har for nylig også gjort en stor indsats for at komme rundt i landet og vise, at vi er her. Og så er folk måske også blevet mere bevidste om, hvad de vil finde sig i. Jeg tror, der er mange grunde til det, siger Alex Kastrup Nielsen, faglig chef hos TUBA.
Alex Kastrup Nielsen fortæller, at de svar, som TUBA løbende indsamler fra de unge, viser, at forældrene spiller den største rolle, når unge henvender sig til TUBA. 60 pct. svarede i en spørgeundersøgelse, at årsagen til, at de henvendte sig, var problemer i relationen til en misbrugende forælder. 40 pct. svarede, at det var problemer i relationen til den øvrige familie.
- Nogle har allerede brudt kontakten til en forælder, nogle ovevejer at gøre det og har brug for rådgivning til at træffe et valg, og andre vil helst ikke bryde kontakten og vil høre, hvad de kan gøre for at bibeholde kontakten, men samtidig ikke lide under forholdet, siger han.
Børn føler sig ikke hørt
Ifølge Dorit Aagaard skyldes årsagen til svære forældrerelationer typisk, at børnene ikke føler sig hørt eller set. Det har dog som oftest ikke været et bevidst valg fra forældrenes side. De har bare ikke kunne magte den del af forældrerollen. Også forældrene har deres grunde og deres historie, ligesom børnene har omvendt.
Men der er to mennesker i et forhold. Det er sjældent, man kan løse noget alene.
Og netop evnen til at se indad og sætte sig i en andens situation, er en af de store udfordringer, der bremser en eventuel løsning på problemet. Med andre ord tager egoet ofte overhånd. Nogle gange kræver det, at børnene også skal arbejde med sig selv og prøve at ændre noget. Og det er ikke alle, der er villige til det i første omgang, fortæller Dorit Aagaard.
- Folk er blevet meget mere bevidste om, hvor deres grænser er, og hvordan de vil føle. Men der er to mennesker i et forhold. Det er sjældent, man kan løse noget alene. Det kræver stor selvindsigt at kunne sætte sig ind i andres situation, og det tager tid at lære, siger hun.
7 gode råd fra Dorit Aagaard, hvis man har en svær forælder-relation:
- Ved en konfrontation: Undlad at komme med beskyldninger. Prøv at lade være med at føle dig angrebet.
- Begræns samværet. Sæt f.eks. tid på, hvor længe du vil tale i telefon med den forælder, du har en konflikt med. Eller hvor tit du vil have kontakt i det hele taget. Overhold det!
- Hvis konflikten bliver større: Hold en pause. Distancér dig til din forælder, hvis jeres forhold er ved at gå galt. Prøv at lade være med at have dårlig samvittighed - det hjælper nemlig ingen.
- Giv dig selv ro til at tænke. Skriv det ned.
- Tag kontakt til en professionel. Han/hun kan hjælpe dig med at få talt udfordringer igennem og komme med løsningsforslag.
- Vælg at acceptere, ændre eller forlade situationen.
- Husk, at det altid er dig, der bestemmer over din tilværelse. Mærk efter, hvad du selv synes, er det rigtige at gøre.
Dorit Aagaard har udgivet en bog, der sætter fokus på svære forældrerelationer, der hedder: "Find ud af familien".
