Nye specialenheder skal bekæmpe vanrøgt af dyr

Tre nye specialenheder i politiet skal forebygge ulovlig handel og mishandling af dyr på tværs af landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
De 61 vanrøgtede hunde fra Gjerlevsagen kom på internater, hvor de blev grundigt undersøgt. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Politiet vil fremover rette større opmærksomhed mod ulovlig handel med hunde, handel med truede dyrearter og vanrøgt af heste og andre dyr.

Mandag har Rigspolitiet således oprettet tre specialenheder, der skal forebygge og efterforske sager om mishandling, vanrøgt og anden uforsvarlig behandling af dyr. Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Enhederne kommer til at arbejde på tværs af landets politikredse og kommer til at holde øje med blandt andet handel, import og pasning af dyr.

61 misrøgtede hunde i Gjerlev

Specialenhederne blev skrevet ind i finanslovsaftalen for 2019. Det skete i kølvandet på flere sager om vanrøgt af hunde. I Gjerlev nord for Randers blev der eksempelvis i 2017 fundet 61 misrøgtede hunde. Hundene var både afmagrede og indsmurt i afføring, og sagen beskrives en af de værste dyreværnssager i nyere tid. En 71-årig kvinde blev i oktober 2018 idømt et års betinget fængsel efter sagen i Gjerlev. Derudover blev hun frakendt retten til at have med dyr at gøre i ti år.

- Oprettelsen af de nye, specialiserede enheder er udtryk for det brede politiske fokus, der er på dyrevelfærd, og markerer samtidig en styrkelse af politiets indsats på dyreværnsområdet, siger Erik Terp, centerchef i Rigspolitiet.

VIDEO: De senere år har flere sager om vanrøgt af hunde rystet Østjylland. i Horsens var nogle af dem på gåtur for at samle ind og vise støtte til udsatte hunde. En af dem er hunden Rocky, som blev fundet mishandlet i en stald i Gjerlev nord for Randers. Videoen er fra den 10. februar.

Hver dyrevelfærdsenhed består af tre betjente og en jurist.

Enhederne bliver placeret ved Midt- og Vestsjællands Politi, Sydøstjyllands Politi og Nordjyllands Politi.

Skal også forebygge

De nye afdelinger skal løfte særligt komplekse dyreværnssager, fortæller Erik Terp fra Rigspolitiet. Det kan være sager, hvor der er tale om systematiske eller organiserede overtrædelser af loven.

Og det kan være sager, hvor overtrædelserne har medført en betydelig økonomisk vinding for de involverede gerningsmænd.

- Ud over den efterforskningsbaserede indsats forventer vi, at dyrevelfærdsenhederne kan varetage en præventiv indsats, så vi kan forebygge eller fange vanrøgtssager i opløbet, siger Erik Terp.

- Derudover håber vi, at enhederne ved blandt andet monitorering af internettet kan opfange nye tendenser på dyreværnsområdet, som dyreværnsenhederne i politikredsene endnu ikke har erfaring med.

Stort ønske fra Dyrenes Beskyttelse

Hos Dyrenes Beskyttelse har man i flere år haft et ønske om særlige enheder i politiet, der netop kan arbejde på tværs af landet for at forbedre dyrevelfærden, fortæller direktør Britta Riis.

- Mange af de alvorlige dyreværnssager flytter ofte mellem politikredsene, når enkeltpersoner flytter. Det har vi blandt andet set i forbindelse med nogle af de alvorlige hundesager, der har været.

- Og der er overvågningen af sagerne gået tabt mellem politikredsene. Der er ingen tvivl om, at det vil styrke efterforskningen, at enhederne nu får tværgående kompetencer, siger Britta Riis til Ritzau.

Hun henviser blandt andet til sager med såkaldte "hvalpefabrikker", hvor ejere avler på deres hunde alene for at tjene penge - alt imens hundene og deres hvalpe bliver vanrøgtet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her