Danish Crown vil gafle flere svin og lokker med bonus

Vækstpakke skal sikre Danish Crown flere svin til slagtning, så lukning af et slagteri undgås

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Danish Crown iværksætter nu en offensiv, der skal sikre kødgiganten flere svin til slagtning på landets slagterier.

Offensiven indebærer et kontant tillæg på 50 øre for hvert kilo ekstra leveret svinekød.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden.

Virksomheden er i stigende grad udfordret af, at landmændene sender deres svin til udlandet for at blive slagtet.

- Der kommer masser af grise til verden ude på de danske gårde, men alt for mange af dem eksporteres, siger administrerende direktør Jais Valeur, Danish Crown.

Kødvirksomheden med hovedsæde i Randers venter således en nedgang i tilførslen af svin på omkring seks procent i år.

Hvis den udvikling fortsætter, vil en lukning af et slagteri inden for det næste år være uundgåelig, hedder det i pressemeddelelsen.

- Vi har faktisk en tro på at udviklingen kan vendes, så der igen bliver stigende aktivitet ude på slagterierne, siger Jais Valeur.

Han baserer sin optimisme på, at Folketinget har vedtaget en landbrugspakke, der skaber bedre vilkår for erhvervet, samt en tilskudsordning til nye svinestalde.

Ud over et kontant tillæg på 50 øre for hvert kilo ekstra leveret grisekød udvider Danish Crown en eksisterende tilskudsordning til nye producenter af smågrise til det britiske marked.

Derudover lokker Danish Crown med et introduktionstillæg på 30 øre pr kilo samt en gratis rådgivningspakke til nye leverandører.

Danish Crown er verdens største eksportør af svinekød og Europas største producent af svinekød.

Virksomheden har cirka 7600 andelshavere og modtager cirka 14,5 millioner svin og søer om året fra leverandører i Danmark.

Se et tidligere indslag om Danish Crown-strejke her.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her