De fandt 900 kilo danmarkshistorie under gulvet: Nu har det udløst en dusør fra Staten

Lene Brandt og Anders Nielsen fra Moeskær øst for Randers fandt noget uventet, da de var i gang med at give huset den helt store tur.

På det tidspunkt havde de boet der i et par år, og nu skulle det totalrenoveres.

En dag rev de alle elementerne ud af køkkenet og fjernede gulvet, og dér - midt i den østjyske muld mellem køkkenets gamle murstensvægge - lå den:

En gigantisk sten, der vejede 900 kilo og målte to meter i længden og 80 centimeter i bredden.

- Vi tænkte wow! Hvad gør vi lige med den? Den var jo enorm, og vi skulle i første omgang bare have den fjernet, så vi kunne komme videre med køkkenprojektet, siger Lene Brandt til TV2 Østjylland, mens Anders Nielsen supplerer:

- Jeg tænkte, vi kunne bruge den som et rustikt havebord. Den var jo allerede hugget til, så den egnede sig perfekt.

Det var i påskeferien 2020, og der skulle blandt andet laves gulvvarme og lægges trægulv i stedet for det gamle af linoleum, så stenen blev med møje og besvær hejst ud og lagt i haven i ét stykke.

I dag er de glade for, at de ikke valgte at hugge den op i mindre bidder, som en nabo foreslog, for stenen viste sig at være en pæn sum penge værd.

Men mest af alt en god historie.

Parret kontaktede en arkæolog fra Museum Østjylland, som kom ud og kiggede på stenen, men han vurderede, at der var tale om en relativt ny sten. Godt nok var den stor og lidt speciel, men så var den heller ikke "vildere".

Sagen var bare den, at arkæologen ikke kunne se den side af stenen, der vendte nedad.

Da stenen senere blev hejst op og over på ladet af en lastbil, blev der taget et billede, som blev delt på Facebook. Solens lysstråler faldt præcist sådan, at man på billedet kunne se antydningen af nogle ristninger i overfladen.

Det opdagede en amatørarkæolog, og hvis det var rigtige runebogstaver, var der pludselig god grund til at undersøge stenen igen.

Så amatørarkæologen kontaktede det lokale museum, der på ny sendte en ekspert ud for at kigge på stenen fra Moeskær, og det satte øjeblikkeligt gang i en proces, der blev afsluttet kort før jul sidste år.

Da kom der en besked i Lene Brandts e-Boks.

- Det var fra Nationalmuseet, som har haft stenen til undersøgelse og vurdering som danefæ. Den slags fører til en dusør, hvis man er så heldig, at man finder noget særligt, så vi var da vældig spændte, da vi læste brevet sammen, siger Lene Brandt.

Hvad stod der?

- Der stod, at stenen var vurderet som ægte danefæ. Den er fra 700-800-tallet og dermed blandt de ældste og største, der nogensinde er fundet herhjemme. Vi vidste godt, at der i forvejen var fundet en masse historiske ting i vores område, men det kom bag på os, at der under vores køkkengulv lå noget så unikt, siger Anders Nielsen, der ikke ønsker at fortælle, hvor stor en dusør fundet har udløst.

- Du kan godt skrive, at der er nok til at dække udgiften til det nye gulv, vi fik lagt, siger han.

TV2 Østjylland kender beløbet og kan derfor konstatere, at den er god nok. De penge kan man godt købe gulvbrædder for.

Ifølge Nationalmuseet er Randers-området lidt af et hotspot, når det gælder runesten, og for nogle år siden fandt man én af Danmarks største sølvskatte, Tinghøjskatten, få kilometer fra Moeskær. Den indeholdt over 2,7 kilo sølv i form af smykker, mønter og barrer.

Der er også udgravet en del velbevarede veje og broer, der fortæller noget om infrastrukturen i vikingetiden.

Kan blive udstillet lokalt

Hos Museum Østjylland siger overinspektør Benita Clemmensen, at Mosekærstenen, som den er blevet døbt (og ikke Moeskær), er den 44. runesten fundet i området. Den befinder sig fortsat på museets magasin et hemmeligt sted, hvor den afventer sin videre skæbne.

Stenen tilhører formelt Staten og Nationalmuseet, nu da der er udbetalt danefæ-dusør, men der er mulighed for, at den kan komme til at indgå i Museum Østjyllands udstilling.

- Det er vi i dialog med Nationalmuseets folk om, for der er nogle ting, der skal afklares med hensyn til sikkerheden, ligesom vi helt lavpraktisk skal sikre os, at der er plads til den i kulturhuset, og at den ikke er for tung at placere i bygningen rent konstruktionsmæssigt, siger Benita Clemmensen.

Arkæologerne mener, at stenen er et tilhugget fragment af en meget større sten. Det forklarer, hvorfor runeskriften ikke er komplet.

Man kan afkode fem ristninger på cirka 30 centimeter. Det er AFT, som betyder "efter". Altså, "rejst efter" eller "til minde om" og så et navn på en person. Måske en magtfuld, levende viking eller et afdødt familiemedlem.

Så er der et mellemrum efterfulgt af B og I, som formentlig er starten på navnet. Det kan være Bjørn, Birger, Birla, Bjarne eller måske en kvindelig Bjørk.

Det får vi formentlig aldrig svaret på. Men man kan konkludere, at der har boet mennesker på Randers-egnen i yngre germansk jernalder og vikingetiden, som havde midlerne til at rejse mindesten og derfor også én eller anden form for politisk indflydelse.