Ekspert i forurenet jord: Bekymrende, hvis de har mistet kontrollen
Tonsvis af jord, der er kategoriseret som "lettere forurenet", køres fra Nordic Waste i Ølst til andre steder i Jylland hver dag.
Det er ikke hverdagskost, der bliver serveret for de ansatte fra firmaet Akut Miljø Service fra Egå lige for tiden.
De render rundt i det område i byen Ølst nær Randers, som er ramt af et stort jordskred ved virksomheden Nordic Waste, og her tager de prøver af jorden til undersøgelse.
Én prøve pr. 120 tons jord, forklarer direktør Lars Bjørn Hansen fra Akut Miljø Service til TV2 Østjylland.
- Vi tager mange jordprøver i det daglige, men det her er langt ud over det sædvanlige, siger han.
Lige nu kører lastbiler i pendulfart fra Nordic Waste i Ølst til Forsvarets arealer i Tirstrup, hvor det testes for forurening.
Når jorden er testet, køres det videre ud til forskellige lokationer i det jyske, der har sagt ja til at modtage den, som TV2 Østjylland fortalte forleden.
Det drejer sig om Aalestrup nord for Viborg, Randers Havn, Fasterholt ved Herning, Støjdragen i Silkeborg og Balle ved Silkeborg. Randers Kommune overvejer desuden at placere jord til test på Juventusvej i Paderup.
Tidligere har Randers Kommune placeret jord til test ved genbrugspladsen på Ørneborgvej i den sydlige del af Randers.
Spørgsmålet er, hvor forurenet jorden i virkeligheden er.
Mette Christophersen er afdelingsleder hos Rambøll og ekspert i forurenet jord. Hun forklarer, at der grundlæggende findes tre typer af jord:
Ren jord, der selvsagt ikke udgør nogen fare for mennesker.
Let forurenet jord, som man ikke bør dyrke grønsager i, men som man ellers godt kan opholde sig i.
Og endelig - forurenet jord, hvor der begynder at være en risiko for mennesker og dyr.
Af Randers Kommunes hjemmeside fremgår det, at jorden fra Nordic Waste er fra kategorien "lettere forurenet", og den slags bruger man ofte til eksempelvis at lave støjvolde langs motorvejen.
Nordic Waste har dog også haft jord på matriklen, der er kategoriseret som forurenet, og det bekymrer Mette Christophersen, for der er en risiko for, at de forskellige kategorier nu er blandet sammen som følge af jordskreddet.
- Hvis de så at sige har mistet kontrollen over det parti jord, som er forurenet, så kan det jo være blevet blandet i alt det andet jord, påpeger hun.
- Og hvis man har med forurenet jord at gøre, og man skal leve helt op til kravene, så skal man tage én prøve pr. 30 tons, siger hun, men der tages altså lige nu som nævnt kun én prøve pr. 120 tons jord.
Er du bekymret for, om der bliver taget nok prøver?
- Det vil altid være rart, hvis der blev taget flere prøver, for det er den eneste måde, vi kan få sikkerhed for, at der er styr på det, siger Mette Christophersen.
Det handler sagen om
Nordic Waste modtager forurenet jord til rensning og kan modtage op til 1.000.000 ton jord om året. Over tid er der derfor kørt enorme mængder jord til området.
Men en del af jorden ligger oven på en tidligere lergrav, og da store mængder regn ramte i efteråret, gjorde vandet jorden tung og leret vådt. Derfor ”glider” jorden nu hen over leret.
Det vurderes, at jordskredet omfatter op mod 2,5 millioner ton jord, som bevæger sig frem over Nordic Wastes område mod Alling Å og Gammel Århusvej. Nordic Waste har derfor været nødt til at rive flere bygninger ned, før jordskredet smadrede dem.
I et forsøg på at stoppe jordskredet lavede Nordic Waste også en dæmning af hvid microfiller, der er et restprodukt fra cementproduktion. Håbet var, at et bjerg af tung microfiller kunne stoppe jordskredet, men det lykkedes ikke.
Ifølge Miljøbeskyttelsesloven er Randers Kommune som tilsynsmyndighed forpligtet til at gribe ind for at afværge forurening, og den 16. december vurderede kommunen, at det var nødvendigt at sætte gang i yderligere tiltag for at beskytte Alling Å.
Hvis jorden vælter ned i Alling Å og stopper vandgennemstrømningen, vil det resultere i en oversvømmelse af området syd for Nordic Waste.
Samtidig er der frygt for, at den forurenede jord og den microfiller, der blev brugt til at forsøge at stoppe jordskredet, vil skade vandkvaliteten i åen, der munder ud i Randers Fjord.
Den 19. december opgav Nordic Waste at stoppe jordskredet, da det ifølge virksomheden ikke længere var forsvarligt at opholde sig i området. Dermed overtog Randers Kommune hele indsatsen.
Kommunen forsøger at etablere en pumpeløsning, så vandet fra Alling Å pumpes forbi Nordic Waste, men arbejdet besværliggøres både af jordskredet og den regn, der er faldet de seneste uger.
Kilder: Randers Kommune og Miljøstyrelsen
I Silkeborg Kommune siger Rune Kristensen (S), formand for klima- og miljøudvalget, at man ikke bør være bekymret, selv om kommunen lige nu modtager 10.000 tons jord fra Nordic Waste.
- Hvert læs skal holde sig inden for de grænseværdier, der er blevet screenet i den miljøgodkendelse, der er ved at blive udarbejdet. Vi afhjælper Randers Kommune i en helt ekstraordinær situation, og vi håndterer det her lettere forurenede jord på helt korrekt vis, siger Rune Kristensen.
Tidligere mandag kom det frem, at Nordic Waste nu vil sætte gang i en uvildig undersøgelse, der skal fastslå, hvorfor situationen med jordskreddet overhovedet opstod.
Til det arbejde er hyret rådgivningsvirksomheden GEO, skriver Nordic Waste i en pressemeddelelse.
Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra hverken Nordic Waste eller Randers Kommune omkring den sag.
