Elektroder måler hjerneaktivitet: Afhjælper hovedpine og stress

Ansatte med søvnproblemer, stress eller hovedpine i Randers Kommune har haft mulighed for at prøve hjernefeedback

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: I Randers Kommune har de haft et anderledes tilbud til ansatte, der har problemer med for eksempel stress, hovedpine eller søvnproblemer.

Farver, lyde og en vibrerende pude kan træne hjernen til at slappe af. I Randers Kommune har de ansatte haft et noget anderledes tilbud til ansatte, der har problemer med eksempelvis stress, hovedpine eller søvnproblemer.

- Jeg døjer en del med migræne, og jeg har prøvet forskellige tiltag for at blive fri for det uden at spise medicin. Det her er mit nyeste tiltag, som lover godt, fortæller Caroline Boldsen, som er ansat i Randers Kommune.

Caroline Boldsen lider af migræne og prøver derfor med neurofeedback, hvor hun har elektroder på hovedet, som måler hendes hjerneaktivitet. 

Måler hjerneaktiviteten

Metoden kaldes for neurofeedback, hvor der placeres elektroder på hovedet, som måler hjerneaktiviteten bestemte steder i hjernen, og så reguleres billederne, lydene og vibrationen i puden, som vedkommende sidder med.

Det er en helt anden måde at arbejde med stress og ubalance på. De fleste synes nok, at det er lidt underligt, men vi har gode resultater.
Rie Andersen, leder af Godt i Gang, Randers Kommune 

- Det er en helt anden måde at arbejde med stress og ubalance på. De fleste synes nok, at det er lidt underligt, men vi har gode resultater. Folk kommer til os og fortæller, at det var overraskende, siger Rie Andersen, som er leder i Godt i Gang i Randers Kommune.

Caroline Boldsen slapper af, når hun sidder med elektroderne på hovedet.

- Det er meget behageligt og afslappende. Der er masser af lyd og farver. Jeg sidder i min egen verden, når jeg gør det.

Elektroderne afmåler hjerneaktiviteten bestemte steder i hjernen, og tempoet på billeder, lyde og vibrationer i puden reguleres herefter. 

Få hjernen til at slappe af

Ifølge indehaver af EEG-Neurofeedback Peter Laugesen, så er det ikke en behandling, men en træning i at få hjernen til at slappe af.

- Det er ikke en behandling, vi laver. Det er en træning, som hjælper hjernen til at gå mere i balance, så den kan fungere bedre.

Når elektroderne måler hjerneaktiviteten, så ser man eksempelvis et rumskib. Hvis hjerneaktiviteten er høj, så flyver rumskibet langsommere.

Vi kan ikke lide at se, at rumskibet flyver helt langsomt. Så hjernen vil regulere indtil, at den får god fart på igen.
Peter Laugesen, indehaver EEG-Neurofeedback, Randers  

- Vi kan ikke lide at se, at rumskibet flyver helt langsomt. Så hjernen vil regulere indtil, at den får god fart på igen, fortæller Peter Laugesen.

Caroline Boldsens migræne er ikke væk endnu, men den er blevet mindre, og så har det hjulpet på hendes søvn.

- Jeg sover klart bedre og dybere. Jeg har fået langt bedre søvnkvalitet, fortæller hun.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her