Lars Kraghs storebror: Jeg tilgiver ham

- Min familie og jeg har været udsat for en dyb tragedie.

Sådan indleder Thomas Kragh, der er bror til Lars Kragh, som tidligere på måneden blev sigtet for at have slået sine forældre ihjel, en meddelelse, der er sendt ud til offentligheden.

I den fortæller han om den frygtlige sag, hvor krigsveteranen Lars Kragh, der lider af PTSD, tidligere på måneden slog sine forældre fra Låsby ihjel.

Broderen, Thomas Kragh, fortæller i meddelelsen, at han tilgiver sin bror.

- Jeg har tilgivet min bror. Det var hans sygdom, der dræbte mor og far, skriver Thomas Kragh.

Lars Kragh fra Uggelhuse øst for Randers blev anholdt den 13. juli, og i den bil, han kørte rundt i, fandt politiet ligene af forældrene.

Lars Kragh er sigtet efter paragraf 237 for at have dræbt sine forældre i tidsrummet 7.-9. juli med knytnæveslag og en økse på bopælen i Uggelhuse. Lars Kragh blev den 13. juli varetægtsfængslet i fire uger i surrogat.

Herunder kan du læse hele Thomas Kraghs meddelelse. Offentliggørelsen af hele meddelelsen sker efter aftale med familiens pressekontakt Peter Lundberg. 

"Jeg tilgiver min bror

”Min familie og jeg har været udsat for en dyb tragedie,” siger Thomas Kragh.

Lørdag den 9. juli blev mine forældre Kirsten og Jørgen Kragh samt min lillebror Lars Kragh efterlyst, idet de havde været forsvundet siden om torsdagen den 7. juli. Vi frygtede, at der var sket dem noget alvorligt. Herefter blev efterlysningen kendt over hele landet, og der fulgte nogle nervepirrende døgn i uvished omkring deres skæbne.

Tirsdag den 12. juli kl. 16.16 blev min bror anholdt, og politiet fandt ligene af mine forældre bag i bilen.
Det var hårdt, tragisk og fuldstændig surrealistisk. Samtidig var det en lettelse, at vi fik vished om deres skæbne og ikke mindst, at de blev fundet.

Undervejs har politiet holdt mig underrettet omkring udviklingen og status i efterforskningen. De har også fra starten gjort det klart, at jeg skulle være forberedt på det værst tænkelige.

Politiet har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at få opklaret denne sag, også ved fra starten at appellere til offentligheden om hjælp. Den hjælp fik vi, og tak for det. Jeg vil gerne sige politiet en stor tak for den måde, som de har håndteret denne sag på - både i offentligheden og overfor mig som pårørende.

”Hvordan har du det? … og hvordan med din bror?”
Vi sad i bilen på vej hjem fra politigården i Aarhus, da min kæreste spurgte mig.
”Jeg har tilgivet min bror. Det var hans sygdom, der dræbte mor og far.”

Det nemmeste ville jo være at blive vred og ønske det værste for ham. Men det kan jeg ikke.

Den Lars, som jeg er vokset op sammen med, har ikke gjort dette her. Lars er desværre blevet meget syg i sindet, og den psykotiske tilstand, han har befundet sig i, har udløst denne ulykkelige handling.

Lars lider af PTSD. Men jeg vælger at sige, at det er ikke den lidelse, der har fået ham til at dræbe vores forældre. Men da han ikke har erkendt sin sygdom, og derfor ikke har villet i behandling, er han blevet mere og mere syg. Det har så til sidst udløst en psykose, som har været fyldt med vrangforestillinger.
Det er så dybt tragisk.

Mine forældre bad ham indtrængende om at komme i behandling. De kunne jo se, at han var blevet meget syg i sindet og derfor ikke i stand til at tage vare på sig selv. Han trængte til hjælp. Det var så desværre også det, de kom til at betale den ultimative pris for ...

Jo, jeg er også vred. Jeg er vred på sygdommen og på det, som den har gjort ved min bror. 

Men den Lars, som jeg ved, er derinde et sted - den kærlige, omsorgsfulde og beskyttende Lars fra før han blev syg. Ham har jeg tilgivet. Og når det engang bliver muligt for mig, vil jeg give ”denne” Lars en krammer. Jeg håber virkelig, at han må få den fornødne hjælp der, hvor han er nu. Det har han brug for.

Min familie og jeg er blevet mødt med en overvældende omsorg og medfølelse i de sidste dage. Vi er dybt taknemmelige, og det har virkelig været en stor hjælp for os.

Jeg vil gerne takke de personer, som tog initiativ til og deltog i fakkeltogene i både Låsby og Uggelhuse.
Det var smukt og rørende, at så mange viste deres medfølelse og sorg med os.

Nu er ligene af min mor og far blevet frigivet, og vi skal have sagt et sidste farvel til dem i kirken. Tidspunktet for dette bliver tirsdag den 26. juli kl. 14.00 fra Låsby Kirke.

Men bisættelsen bliver privat kun for familien og de nærmeste venner.

Låsbys flagallé er på halvstang. Efter bisættelsen vil rustvognen køre via Hovedgaden til familiens bopæl på Gl. Silkeborgvej, hvor den holder stille lidt.

Med i følget fra kirken til familiens bopæl er nogle veteraner på deres motorcykler, som også gerne på denne måde vil vise parret en sidste ære og sige Kirsten tak for det store arbejde, som hun har gjort indenfor veterankredsene.

Venlig hilsen

Thomas Kragh"