Fitness-ejer må ikke åbne: - Det vil være livstruende at vente til august

Mens kulturinstitutioner, gymnasier, højskoler og dyreparker endelig har fået grønt lys til genåbning, må fitnesscentre stadig vente.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Niels Bilde Rasmussen ærgrer sig over, at fitnesscentre stadig ikke må åbne.

Der er nok ikke nogen erhverv, der ikke har trippet for at få lov til at genåbne. Og for mange blev onsdag aftens nyhed om, at Regeringen har udvidet genåbning, taget godt imod.

Blandt andet må museer, teatre, biografer og zoologiske haver åbne straks, mens en lang række andre ting kan åbne fra 27. maj.

For andre igen er udsigten til genåbning endnu længere væk. Blandt andet fitnesscentre. Til stor ærgrelse for Niels Bilde Rasmussen, der har Dansk Fitness i Randers.

- Vi er kede af, at vi fortsat ikke kan åbne, men inderst inde havde jeg nok ikke regnet med det. Jeg havde håbet på den 8.-9. juni. Det var mit lille håb, siger Niels Bilde Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

Maskinerne står bare og samler støv i Dansk Fitness Randers.

Lige nu ser det ud til, at træningscentre kan få lov til at åbne til august. Men trods hjælpepakker kan den lange ventetid få fatale konsekvenser for Niels Bilde Rasmussen.

- Vores medlemmer har betalt indtil den 1. juni, og så skal hjælpepakkerne hjælpe os over sommeren. Men det ville være rigtig irriterende at skulle vente til august. Det ville være livstruende for os, siger han.

Men indtil en aftale om yderligere genåbning falder på plads, har han fundet en ny, mere coronavenlig måde at holde kontakten med medlemmerne.

- Vi har lige fået lov af politiet til at bruge vores gård til at lave holdtræning, der kan vi være 10 mennesker. Vi sætter spinningcykler ud og får måtter og andet udstyr ud, og så kan vi køre timer ude i gården. Det er ikke nok for os, men det er for at komme i gang, siger Niels Bilde Rasmussen.

Det gælder om at være kreativ for at holde på sine medlemmer som fitnesscenter for tiden. I Odder Fitness har de derfor valgt at låne deres udstyr ud til medlemmerne, så de kan træne derhjemme. Indslaget er fra 29. april 2020.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her