Randers-burgersted sælger landets bedste burger

De østjyske burgerelskere er forkælede, for for andet år i træk kan landets bedste burger spises i Østjylland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Danmarks bedste burger kan fås hos Hungry Dane i Randers.

OBS

Siden denne artikels publicering er der blevet rejst kraftig kritik af konkurrencen. Blandt andet fordi manden bag den vindende kæde Peter Kolos selv var med til at opfinde konkurrencen. Ekstra Bladet har også skrevet, at flere dommere nu har trukket sig.

Link til Ekstra Bladets artikel

- Kunderne skal have noget lækkert mad!

Og det har Hungry Dane i Randers nu beviset på, at kunderne også gør.

Burgerkæden har nemlig lige vundet prisen for Danmarks Bedste burger.

- Der er kæmpestor konkurrence på burgererscenen, det stormer jo frem. Det gør det bare endnu vigtigere, at man tænker på smagsvarianterne, siger Mo Lykke Karim, der er indehaver af Hungry Dane i Randers og partner i kæden.

Deres burger er bygget op imellem to halvdele af en burgerbolle lavet på kogte kartofler og fyldt med en velstegt bøf, tomatrelish og rødkål.

Og ikke mindst deres særlige osteblanding med cheddar, gedeost og en georgisk ost.

- Det er vigtigt, at den lige smelter, for det giver en ekstra nuance i smagen, fortæller Mo Lykke Karim.

Men selvom der er tænkt over og kælet for hver enkelt ingrediens, er budskabet dog klart:

- Det er 100 procent smagen, vi går op i her, og derfor er kodeordet ”keep it simple”, siger Mo Lykke Karim.

Pia Brixved, der er dommer ved Danmark Bedste-konkurrencen, ved, hvad hun leder efter i en god burger.

- Der skal være noget balance i burgeren – noget surt, sødt, salt og crispy. Burgeren behøver ikke være den dybe tallerken, man opfinder, men den skal være god.

Ifølge nogle amerikanske historikere var det faktisk en dansk immigrant, der serverede den første hamburger i USA i 1895. Dengang bestod den primært af en bøf og to stykker toastbrød.

I Danmark var det især efter de store fastfoodkæders indtog i 1980’erne, at burgeren blev allemandseje, og i dag sælges der hvert år flere millioner burgere på tværs af landet.

- Rigtig mange ildsjæle på burgersteder over hele landet gør sig virkelig umage, fortæller Pia Brixved.

Sidste år var det den aarhusianske burgerbar Kødstadens Burger Joint, der løb med prisen for Danmarks bedste burger. En pris, der lynhurtigt fik efterspørgslen for kædens mad til at stryge i vejret.

- Der er bare blevet knaldtravlt, sagde indehaver Steffen Distler i 2020 til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Se indslag om Hungry Dane her

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her