Så du den 20 meter høje ildsøjle? Ring ikke til politiet

Et gasselskab brænder her til morgen naturgas af ved motorvejen omkring det sydlige Randers. Selvom det ser vildt ud, så frygt ikke: Det har været planlagt længe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Sådan så det ud i 2011, da Hinnerup Naturgas brændte gas af, fordi en ledning skulle lægges om. Foto: Kim Haugaard - Ritzau Scanpix

Der kan vente et vildt syn, hvis du er en af de mange trafikanter på motorvejen ved den sydlige del af Randers.

Her er der nemlig planlagt en afbrænding af naturgas, og flammerne forventes at være omkring 20 meter høje.

- Der er ingen grund til bekymring, det er en kontrolleret afbrænding af naturgas, skriver Østjyllands Politi på deres Twitterprofil.

Det er gasselskabet Evida, der i cirka en halv time afbrænder gassen, og de har fået lov af både politi og brandvæsen på forhånd. Det er nemlig nødvendigt at tømme de rør, virksomheden har til at løbe i området, og det gøres lettest ved at afbrænde gassen.

Og hvis man udover synet undrer sig over, at morgenradioen pludselig bliver overdøvet udefra, så skyldes det igen afbrændingen. Det kan nemlig give en larm på 110 decibel – altså tilsvarende et lettende F-16 kampfly.

Beboere i området er på forhånd informeret om afbrændingen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her