Varetægtsfængslet: Spritbilist kørte ældre kvinde ihjel

En dommer i Randers har tirsdag besluttet, at en 53-årig mand skal varetægtsfængsles i foreløbig fire uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Tirsdag blev manden fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers, hvor han blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

En 53-årig mand havde drukket en del vin gennem mange timer, inden han mandag formiddag satte sig ud i sin bil. Det fik tragiske konsekvenser.

På Udbyhøjvej i Øster Tørslev ved Randers påkørte han en 78-årig kvinde med rollator, da hun krydsede vejen. Det kostede hende livet.

- Der kommer en mand kørende i bil, og på samme tidspunkt vil kvinden paserere vejen med sin rollator. Hun dør på stedet, siger Jesper Rubow til TV2 ØSTJYLLAND.

Grundlovsforhør

Tirsdag blev manden fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers, hvor han blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Specialanklager Jesper Rubow fra Østjyllands Politi oplyser, at manden erkendte de faktiske omstændigheder, altså at det var ham, der påkørte kvinden.

- Han forklarede, at han havde drukket vin om formiddagen. Han forklarede også, at han havde drukket vin i løbet af søndag og natten til mandag, fortæller Jesper Rubow til Ritzau.

Mandens promille blev ifølge specialanklageren umiddelbart efter ulykken målt til 1,70. Grænsen for spirituskørsel er 0,50.

Landsdommere skal vurdere sagen

Manden nægter sig imidlertid skyldig i, at der skulle være tale om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, som er den bestemmelse, han er sigtet for.

Og da dommeren valgte at følge Jesper Rubows begæring om varetægtsfængsling, var svaret da også fra manden at kære til Vestre Landsret.

Det betyder, at tre landsdommere skal vurdere, om de er enige i byrettens kendelse.

Dommeren i Randers vurderede, at hensynet til retshåndhævelsen taler for, at manden skal varetægtsfængsles.

Det betyder med andre ord, at der er så tungtvejende beviser for mandens skyld i den rejste sigtelse, at det vil krænke den almindelige retsfølelse, hvis han får lov at være på fri fod.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her