Ingen vil betale - men diabetes-udstyr kan give milliongevinst

Det ender med at blive en udgift for skatteborgerne, når kommuner og regioner ikke vil betale for hjælpemidler til kroniske patienter.

Sådan lyder kritikken fra en sundhedsøkonom, der beskylder det offentlige for at tænke alt for kortsigtet, når man ikke vil bevilge de bedste hjælpemidler til for eksempel diabetes-patienter.

Mange millioner at hente

For med en såkaldt flash glukosemåler er det ganske simpelt for en diabetes-patient at måle sit blodsukker - uden at skulle stikke sig i fingeren mange gange dagligt - og derved holde sig velreguleret og have større mulighed for at undgå følgesygdomme.

Mere besværligt er det dog at få politikerne til at investere i de hjælpemidler, som for eksempel flash glukosemåleren, som på kort sigt er en udgift, men på den lange bane kan spare millioner af kroner for det offentlige. Sundhedsøkonom Jes Søgaard mener, at regionerne tænker for snævert, når de kun ser på, hvad det koster i indkøb.

- Du sparer en hel masse penge på, at der kommer færre følgesygdomme, som er enormt belastende for patienterne og dyrt økonomisk. Og så vil mange flere patienter kunne blive reguleret hos deres praktiserende læge, og de skal ikke ud i sygehussystemet, hvor de bliver dyrere, siger Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, til TV2 ØSTJYLLAND.

Svært at få tildelt glukosemåler

Kritikken kommer i kølvandet på TV2 ØSTJYLLANDS artikler den senere tid om, hvor svært det er for patienter med type 1-diabetes at få bevilget en flash glukosemåler af kommunen eller regionen. 

Faktisk er det sådan, at de østjyske kommuner giver langt flere afslag på flash glukosemålere, end de giver bevillinger.

I Region Midtjylland handler det om økonomi og benhård prioritering. 

- Jeg er glad for, at vi kan tilbyde dem, der er dårligst reguleret, den her nye mulighed, fordi det klart vil betyde, at de får mindre risiko for at få følgesygdomme, og jeg ville ønske, at vi kunne brede det ud til nogle flere, sagde Hanne Roed, næstformand i Region Midtjylland (Rad. V.), til TV2 ØSTJYLLAND for to uger siden.

Patienter med type 1-diabetes, som ikke får en flash glukosemåler bevilget, kan ikke selv gå ud og købe en måler her i landet. Det skyldes, at firmaet bag ikke vil sælge dem til privatpersoner i Danmark. 

Et bedre liv med færre følgesygdomme

Hos Diabetesforeningen bakker man op om kritikken af, at politikerne tænker kortsigtet.

- Det er absolut også det, vi oplever – at der bliver tænkt kortsigtet. Det, vi kan se her, er, at patienterne har rigtigt god gavn af at få den her sensor-baserede glukosemåler. De får en bedre livskvalitet, de får bedre behandling, og på den måde får de også chancen for at få et bedre liv uden følgesygdomme og bliver på den måde også billigere for samfundet, siger Ane Eggert Jackson, der er politisk chef i Diabetesforeningen.

TV2 ØSTJYLLAND har fået sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet til at se på en rapport, som firmaet bag flash glukosemåleren, amerikanske Abbott, har fået Copenhagen Economics til at lave.

Jes Søgaard er enig i rapportens konklusion om, at det vil ende med en samfundsmæssig gevinst at udlevere flash glukosemålere til alle voksne patienter med type 1-diabetes.

Selvom det ifølge rapporten vil koste omkring 125 millioner kroner i første omgang, så sparer man en masse penge på behandling. Og samlet set giver det efter fire år en gevinst på 45 millioner kroner årligt.

Det skyldes, at færre patienter vil blive ofre for dyre følgesygdomme som blindhed, dårligt hjerte og dårlige nyrer.

- På den lange bane undgår de en hel masse følgesygdomme ved, at de (patienter med type 1-diabetes, red.) er bedre reguleret. Det skal tænkes ind, og det gør man i øvrigt, når det handler om medicin, så hvorfor ikke med hjælpemidler?, spørger Jes Søgaard.

Klassisk eksempel på en generel udfordring

I fremtiden vil et stigende antal kroniske patienter skulle behandles ved de praktiserende læger, og hvis man ikke finder en løsning, så flere patienter får de redskaber, der kan hjælpe dem, kan det ende med at blive dyrt.

- Det her er et klassisk eksempel på, at man ved hjælp af teknologi kan medvirke til den proces, alle taler om i dag – at få flyttet behandlinger fra sygehusene og ud i det, vi kalder det nære sundhedsvæsen, altså praktiserende læger støttet af kommunale tilbud. Det forudsætter, at patienterne er rimelig velregulerede, og det hjælper den her glukosemåler med til, siger Jes Søgaard og fortsætter:

- Patienter med type 1-diabetes bliver simpelthen mere velregulerede, og kan dermed i højere grad behandles og gå til kontroller hos deres egen læge i stedet for, at de skal ind i det dyrere, specialiserede sygehusvæsen. Det er perspektiverne i det her, og det synes jeg, at regionerne misser.

I Danmark har omkring 25.000 voksne Type 1-Diabetes, men kun 12 procent af dem har fået bevilget den nye teknologi af deres respektive region.