Pia er ked af det over millionbeløb til fyrede topchefer

To topchefer er blevet fyret efter kræftsagen på AUH - men det er ikke nok ifølge en af kræftpatienterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Pia Krog mener ikke, at fyringerne af to topchefer er nok.

Det er ikke godt nok, at to topchefer på Aarhus Universitetshospital er blevet fyret, men går derfra med en sæk penge i hånden. 

Det mener Pia Krog, der er en af de hundredvis af patienter med mave- og tarmkræft, som ikke er blevet behandlet inden for de to uger, reglerne foreskriver. 

Mange af dem har ventet i op til 10 uger, og i nogle tilfælde har det betydet, at kræftsygdommen har udviklet sig negativt.

Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen blev fyret. Foto: Aarhus Universitetshospital / TV2 Østjylland

På baggrund af den sag indgik Region Midtjylland en fratrædelsesaftale med hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen mandag aften.

Det er dog ikke godt nok ifølge Pia Krog. 

- Jeg synes, at det er rigtig godt, at der kommer nogle konsekvenser, jeg er bare ikke tilfreds med de konsekvenser, det er. Det er for nemt, siger hun. 

Burde ikke få penge med

Pia Krog ser det som et problem, at de to topchefer får en godtgørelse efter det forløb, der har været. 

- Når man sidder og laver en bevidst handling af den karakter, så vidt jeg har forstået, er det ulovligt. Hvis en hvilken som helst anden borger i Danmark havde gjort det samme, så var man blevet fyret. Så havde man ikke fået lavet en eller anden fratrædelsesordning, siger hun og tilføjer:

Der blev afholdt pressemøde om fyringerne tirsdag morgen.

- Jeg synes, at det er for nemt det er. Det er menneskers liv, vi snakker om. 

Region Midtjylland er kommet med en uforbeholden undskyldning. Kan du bruge undskyldningen til noget?

- Nej, det synes jeg ikke, jeg vil hellere se handling. 

Det er efter interviewet kommet frem, at den nu tidligere hospitalsdirektør Poul Blaabjerg får en godtgørelse på 4.041.461 kroner med sig, mens den nu tidligere lægefaglige direktør Claus Thomsen får 3.447.282 kroner med sig.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her