Civilklædte betjente besøger pædofilidømte: Sådan finder de spor efter børn

Siden årsskiftet har politiet besøgt personer med et forbud mod samvær med børn. Indtil videre er der både fordele og ulemper ved de uanmeldte tilsyn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
I begyndelsen af 2020 trådte en række nye foranstaltninger i kraft, som forhåbentlig skal forhindre overgreb på børn. Blandt andet tager politiet nu på uanmeldte tilsyn hos folk med et forbud mod samvær med børn. Foto: Rekonstruktion

De roder i skuffer, åbner skabe og tjekker telefon og computer. Civilklædte betjente har siden årsskiftet besøgt personer med et forbud mod samvær med børn.

I Østjyllands Politikreds fører man i øjeblikket tilsyn med elleve personer, der har et forbud mod samvær med børn.

Mange er glade for, at politiet kommer ud.
Martin Frank Rasmussen, vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi

- Vi går ind og konstaterer, om der er noget, der viser, om der har været børn til stede. Det kan være børnetøj, legetøj, det kan være bøger eller hvad som helst, der tilkendegiver, at her har været børn, hvor der ikke måtte være børn, siger vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, Martin Frank Rasmussen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Martin Frank Rasmussen, vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi.

Tilsynet er rettet mod personer, der har tidligere er blevet dømt for overgreb mod børn. Nu får de besøg af civilklædte betjente med vide beføjelser til at undersøge, om den tidligere dømte overholder sit forbud mod eksempelvis samvær med børn, besøg af børn eller ophold på steder, hvor børn befinder sig.

Ifølge Susanne Bengtson, der har forsket på området, begår omkring 30 % af dømte nye overgreb inden for en periode på 20-30 år. Det nye tilsyn er netop en metode til at mindske sandsynligheden for, at den tidligere dømte begår ny kriminalitet. 

FAKTA: Så mange bliver dømt for overgreb på børn

Antal personer, der har fået en dom for seksuelle overgreb mod børn under 15 år:

  • 2018: 208 dømte
  • 2019: 227 dømte

Kilde: Anklagemyndigheden

I Østjylland ser det indtil nu ud til at have den ønskede effekt.

- Mange er glade for, at politiet kommer ud, og vi kan også se, at dem, vi holder tilsyn med og har i søgelyset, det er i hvert fald ikke dem, der har lavet ny kriminalitet af den her art. Så jeg tror, det har en præventiv effekt, siger Martin Frank Rasmussen.

VIDEO: Efter Beder-sagen har politiet fået videre beføjelser til at føre tilsyn med personer, der har eksempelvis et forbud mod samvær med børn eller ophold på steder, hvor børn kan befinde sig. Her kan du høre om de foreløbige erfaringer.

Indført efter Beder-sagen

Tilsynet var en del af en række ændringer i straffeloven, som blev vedtaget i Folketinget i december 2019. Formålet var at øge overvågningen af tidligere dømte for overgreb mod børn for at sikre, at de ikke slår til igen. Tilsynet fungerer med bagudrettet kraft, så også folk med ældre domme er omfattet.

Fakta: Sådan blev loven strammet fra begyndelsen af 2020

- Flere forbud mod pædofilidømtes samvær med børn. Konkret skal det ske ved at domstolene skal meddele forbud, når der er fare for, at den dømte vil begå nye seksualforbrydelser.

- Rammen udvides: I stedet for at forbud skal gives i tilfælde, hvor der er nærliggende fare for gentagelse, kan forbud nu gives, hvor der kun er fare for gentagelse.

- Politiet skal orienteres, når pædofilidømte prøveløslades og løslades. Herunder skal oplysninger om deres bopæl og eventuelt flytning videregives mellem politikredsene.

- Nye redskaber til politiet, som skal have mulighed for at videregive oplysninger om pædofilidømtes påbud til eksempelvis idrætshaller og svømmehaller. 

- Politiet kan komme på uanmeldt besøg i de dømtes privatbolig og få adgang til dennes computer uden en dommerkendelse.

- Udvidelse af arealet, hvor en pædofilidømt kan få opholdsforbud.


Lovændringerne blev indført blandt andet på baggrund af Beder-sagen. Her blev en pædagogmedhjælper dømt for at krænke 13 børn, men efter afsoning af dommen gentog han sine forbrydelser mod to piger på tre og otte år et nyt sted i landet under et nyt navn.

Jeg tror faktisk, det var værre for mig end første gang.
Christian Roland Larsen, far til et af ofrene i Beder-sagen

Torsdag stod flere ofre og pårørende fra Beder-sagen frem med deres historie i dokumentaren ”Vores mareridt fra børnehaven.” En af dem er Christian Roland Larsen, som er far til Matilde, der blev udsat for overgreb i Beder.

Da Christian Roland Larsen hørte, at den samme mand havde begået nye overgreb, kom det som et kæmpe chok.

- Jeg tror faktisk, det var værre for mig end første gang. Jeg havde egentlig håbet, at vi havde nået målet med at undgå en gentagelse med al den aktivitet og energi, der var lagt i at prøve at beskrive det her. Så jeg tænkte bare, at det her, det må simpelthen være løgn, siger Christian Roland Larsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Det kom som et chok for Christian Roland Olesen, da den mand, der var dømt for overgreb mod hans datter, begik nye overgreb et andet sted i landet.

Siden da har han kæmpet for, at politiet måtte få mulighed for at gå hårdere til værks. Derfor er han også glad for, at det nye tilsyn nu er i gang.

- Jeg synes, det er rigtigt fint, at folketinget har truffet de nødvendige beslutninger, der skal til, for at myndighederne kan udstyres med de redskaber, der kan sikre, at der bliver holdt øje med dem, der ikke forstår, hvordan man skal opføre sig over for børn, siger han.

Nogle bliver stressede

På retspsykiatrisk afdeling i Skejby behandler de nogle af de personer, der får besøg af de nye tilsyn. Afsnitsleder Dorte Olesen er varsom med at konkludere for meget på tilsynene, da hun kun er i kontakt med en mindre gruppe af dem, der får besøg af politiet.

De har svært ved at finde ud af, hvordan de skal få det til at passe ind i deres liv.
Dorte Olesen, afsnitsleder, Retspsykiatrisk klinik, AUH

Alligevel fortæller hun, at det for nogle patienter er både svært og stressende at få politiet på besøg i tide og utide.

- De har svært ved at finde ud af, hvordan de skal få det til at passe ind i deres liv. De prøver at etablere sig i et almindeligt liv med arbejde, parforhold og så videre, og hvordan skal de så håndtere de her uanmeldte besøg af politiet? Det bliver en stressfaktor og er forstyrrende, siger Dorte Olesen til TV2 ØSTJYLLAND.

Dorte Olesen understreger, at hun selv kun har at gøre med en lille gruppe af borgere, som får det nye tilsyn, og at hun derfor ikke kan drage endelige konklusioner.

I nogle tilfælde er der ifølge Dorte Olesen risiko for, at det hævede stressniveau kan resultere i social isolation – som i yderste konsekvens faktisk kan øge risikoen for ny kriminalitet. Men for andre ser besøgene ud til at have positiv effekt.

- Nogle oplever det som en støtte at have besøg af politiet med jævne mellemrum og bruger dem aktivt i forhold til nogle af de dilemmaer, de kan stå i efter en afsoning. Eksempelvis i forhold til den stigmatisering, de kan opleve som seksualkriminelle, siger afsnitsleder Dorte Olesen.

VIDEO: I en ny TV 2-dokumentar produceret af TV2 ØSTJYLLAND står flere ofre i Beder-sagen nu frem. I indslaget her kan du høre dem sætte ord på deres oplevelser, og hvordan det har præget dem.

Senere på året skal Folketinget tage stilling til yderligere tiltag og skærpede straffe for sædelighedsforbrydelser.

Hele dokumentaren ”Vores mareridt fra børnehaven” kan ses allerede nu på TV 2 Play eller på TV 2 torsdag kl. 20.40.

Vi har kontaktet den tidligere pædagogmedhjælper for et interview ad flere omgange. Han er ikke vendt tilbage på forespørgslerne.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her