Civilklædte betjente besøger pædofilidømte: Sådan finder de spor efter børn
Siden årsskiftet har politiet besøgt personer med et forbud mod samvær med børn. Indtil videre er der både fordele og ulemper ved de uanmeldte tilsyn.
De roder i skuffer, åbner skabe og tjekker telefon og computer. Civilklædte betjente har siden årsskiftet besøgt personer med et forbud mod samvær med børn.
I Østjyllands Politikreds fører man i øjeblikket tilsyn med elleve personer, der har et forbud mod samvær med børn.
- Vi går ind og konstaterer, om der er noget, der viser, om der har været børn til stede. Det kan være børnetøj, legetøj, det kan være bøger eller hvad som helst, der tilkendegiver, at her har været børn, hvor der ikke måtte være børn, siger vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, Martin Frank Rasmussen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Tilsynet er rettet mod personer, der har tidligere er blevet dømt for overgreb mod børn. Nu får de besøg af civilklædte betjente med vide beføjelser til at undersøge, om den tidligere dømte overholder sit forbud mod eksempelvis samvær med børn, besøg af børn eller ophold på steder, hvor børn befinder sig.
Ifølge Susanne Bengtson, der har forsket på området, begår omkring 30 % af dømte nye overgreb inden for en periode på 20-30 år. Det nye tilsyn er netop en metode til at mindske sandsynligheden for, at den tidligere dømte begår ny kriminalitet.
FAKTA: Så mange bliver dømt for overgreb på børn
Antal personer, der har fået en dom for seksuelle overgreb mod børn under 15 år:
- 2018: 208 dømte
- 2019: 227 dømte
Kilde: Anklagemyndigheden
I Østjylland ser det indtil nu ud til at have den ønskede effekt.
- Mange er glade for, at politiet kommer ud, og vi kan også se, at dem, vi holder tilsyn med og har i søgelyset, det er i hvert fald ikke dem, der har lavet ny kriminalitet af den her art. Så jeg tror, det har en præventiv effekt, siger Martin Frank Rasmussen.
Indført efter Beder-sagen
Tilsynet var en del af en række ændringer i straffeloven, som blev vedtaget i Folketinget i december 2019. Formålet var at øge overvågningen af tidligere dømte for overgreb mod børn for at sikre, at de ikke slår til igen. Tilsynet fungerer med bagudrettet kraft, så også folk med ældre domme er omfattet.
Fakta: Sådan blev loven strammet fra begyndelsen af 2020
- Flere forbud mod pædofilidømtes samvær med børn. Konkret skal det ske ved at domstolene skal meddele forbud, når der er fare for, at den dømte vil begå nye seksualforbrydelser.
- Rammen udvides: I stedet for at forbud skal gives i tilfælde, hvor der er nærliggende fare for gentagelse, kan forbud nu gives, hvor der kun er fare for gentagelse.
- Politiet skal orienteres, når pædofilidømte prøveløslades og løslades. Herunder skal oplysninger om deres bopæl og eventuelt flytning videregives mellem politikredsene.
- Nye redskaber til politiet, som skal have mulighed for at videregive oplysninger om pædofilidømtes påbud til eksempelvis idrætshaller og svømmehaller.
- Politiet kan komme på uanmeldt besøg i de dømtes privatbolig og få adgang til dennes computer uden en dommerkendelse.
- Udvidelse af arealet, hvor en pædofilidømt kan få opholdsforbud.
Lovændringerne blev indført blandt andet på baggrund af Beder-sagen. Her blev en pædagogmedhjælper dømt for at krænke 13 børn, men efter afsoning af dommen gentog han sine forbrydelser mod to piger på tre og otte år et nyt sted i landet under et nyt navn.
Torsdag stod flere ofre og pårørende fra Beder-sagen frem med deres historie i dokumentaren ”Vores mareridt fra børnehaven.” En af dem er Christian Roland Larsen, som er far til Matilde, der blev udsat for overgreb i Beder.
Da Christian Roland Larsen hørte, at den samme mand havde begået nye overgreb, kom det som et kæmpe chok.
- Jeg tror faktisk, det var værre for mig end første gang. Jeg havde egentlig håbet, at vi havde nået målet med at undgå en gentagelse med al den aktivitet og energi, der var lagt i at prøve at beskrive det her. Så jeg tænkte bare, at det her, det må simpelthen være løgn, siger Christian Roland Larsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Siden da har han kæmpet for, at politiet måtte få mulighed for at gå hårdere til værks. Derfor er han også glad for, at det nye tilsyn nu er i gang.
- Jeg synes, det er rigtigt fint, at folketinget har truffet de nødvendige beslutninger, der skal til, for at myndighederne kan udstyres med de redskaber, der kan sikre, at der bliver holdt øje med dem, der ikke forstår, hvordan man skal opføre sig over for børn, siger han.
Nogle bliver stressede
På retspsykiatrisk afdeling i Skejby behandler de nogle af de personer, der får besøg af de nye tilsyn. Afsnitsleder Dorte Olesen er varsom med at konkludere for meget på tilsynene, da hun kun er i kontakt med en mindre gruppe af dem, der får besøg af politiet.
Alligevel fortæller hun, at det for nogle patienter er både svært og stressende at få politiet på besøg i tide og utide.
- De har svært ved at finde ud af, hvordan de skal få det til at passe ind i deres liv. De prøver at etablere sig i et almindeligt liv med arbejde, parforhold og så videre, og hvordan skal de så håndtere de her uanmeldte besøg af politiet? Det bliver en stressfaktor og er forstyrrende, siger Dorte Olesen til TV2 ØSTJYLLAND.
I nogle tilfælde er der ifølge Dorte Olesen risiko for, at det hævede stressniveau kan resultere i social isolation – som i yderste konsekvens faktisk kan øge risikoen for ny kriminalitet. Men for andre ser besøgene ud til at have positiv effekt.
- Nogle oplever det som en støtte at have besøg af politiet med jævne mellemrum og bruger dem aktivt i forhold til nogle af de dilemmaer, de kan stå i efter en afsoning. Eksempelvis i forhold til den stigmatisering, de kan opleve som seksualkriminelle, siger afsnitsleder Dorte Olesen.
Senere på året skal Folketinget tage stilling til yderligere tiltag og skærpede straffe for sædelighedsforbrydelser.
Hele dokumentaren ”Vores mareridt fra børnehaven” kan ses allerede nu på TV 2 Play eller på TV 2 torsdag kl. 20.40.
Vi har kontaktet den tidligere pædagogmedhjælper for et interview ad flere omgange. Han er ikke vendt tilbage på forespørgslerne.