Brian arbejder 70 timer om ugen – håber på nye kollegaer

De mangler i høj grad læger på Samsø, hvor Brian Severinsen på 64 lige nu er en af kun to læger på øen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
64-årige Brian Severinsen kan snart være den sidste faste læge på Samsø. Han håber, at to til tre nye kollegaer vil flytte ind.

Når de fleste andre tager hjem fra arbejde for at holde fyraften, lægger Brian Severinsen i stedet vagttelefonen i lommen og tager vagtcomputeren under armen.

Som en af bare to faste læger på Samsø er arbejdsdagen langt fra slut for den 64-årige læge, selvom klokken har slået 18.

Hver anden uge dækker han i alle døgnets timer, udover sin almene lægepraksis, også vagten på sygehuset, skadestuen, lægevagten og ved udrykninger, hvis der skulle være nogle.

- Det kan godt løbe op i 60-70 timer, når der er vagtuge, siger Brian Severinsen til TV2 Østjylland.

Snart stopper øens anden læge for at gå på pension. Det kan efterlade Brian Severinsen som øens eneste faste læge.

"Nærheden er altafgørende"

Jeg har som lokalreporter på Samsø fulgt Brian Severinsen i 24 timer for at forstå, hvad det kræver at være læge på en lille ø og for at dokumentere, hvad en fast læge som ham betyder for samsingerne.

Hans arbejdsdag begynder klokken 8.00 med telefonkonsultationer i sin praksis. Herefter tilser han patienter i løbet af dagen.

Han måler blodtryk, udskriver recepter og spørger med et glimt i øjet ind til, om smerten i foden mon skyldes for meget dans ved konfirmationen i weekenden.

Det betyder alt, at vi kender dem, og de kender os. Nærheden er altafgørende
Lasse Hjulmand, Selsingegaarde

Brian Severinsen har været fast læge på Samsø i fire år. Men siden 2012 har han vikarieret på øen og kender derfor patienterne godt.

Inden patienterne takker for i dag og forlader konsultationslokalet, husker han også gerne at spørge, hvordan det går med konen.

- Det betyder alt, at vi kender dem, og de kender os. Nærheden er altafgørende, siger Lasse Hjulmand fra Selsingegaarde, der i dag har været ved lægen.

For 77-årige Ole Klejs Vilhelmsen fra Tranebjerg er det vigtigt at hans læge kender ham og hans historik.

En anden af klinikkens patienter, Ole Klejs Vilhelmsen fra Tranebjerg, stemmer i.

- Det betyder alt. Hvis vi ikke kan komme til læge herovre, skal vi rejse til enten Aarhus eller Horsens.

Et nødvendigt onde

Nu hvor øens anden læge, Kristian Juul, med egne ord er pensionsmoden, søger Region Midtjylland efter hans afløser.

Faktisk søger de to-tre faste læger til øen med start 1. september i år.

Det glæder Brian Severinsen, der allerede sidste år gjorde opmærksom på, at de var for få læger på Samsø til for mange patienter

- Jeg håber, der kommer to-tre stykker, så vi kan få fordelt arbejdsbyrden, siger han.

Det er Region Midtjylland, der har ansvaret for lægedækningen på Samsø. De har i samarbejde med Samsø Kommune og lægerne på Samsø inviteret interesserede læger til et informationsmøde på Samsø d. 12. maj. 

Men her dukkede ingen op. 

Regionen oplyser dog, at interesserede læger er velkomne på Samsø indtil fristen for ansøgninger udløber d. 12. juni.

Lykkes det ikke at tiltrække en eller flere faste læger, der vil købe sig ind i den ledige lægepraksis på Samsø, vil regionen genopslå stillingen, mens de samtidig vil udbyde opgaven privat.

Det forklarer formand for udvalg for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland, Else Søjmark (A).

- Så laver vi et offentligt udbud med mulighed for, at en privat leverandør kan gå ind og drive klinikken som en udbudsklinik, siger hun.

Men hun kan ikke garantere, at der vil komme faste læger, som de kender det nu.

- Men vi står klar den første september med et regionalt lægetilbud, hvis det ikke lykkes at finde en fast læge inden, siger Else Søjmark. 

Det ærgrer patienterne i lægepraksissen.

- Det kan kun blive dårligere på den måde. Vi har det så godt, og det kan ikke blive meget bedre. Så jeg tror ikke på, at en vikarordning bliver noget særlig godt, siger Vagn Tefre fra Besser.

- Det kan være et nødvendigt onde, men det vil være en trist løsning, hvis vi ikke kan opretholde vores læge herovre, siger Lasse Hjulmand fra Selsingegaarde.

Blå blink

Hos Brian Severinsen lyder alarmen allerede under en af dagens første konsultationer.

Han griber vagttelefonen, der bipper højlydt.

- Vi skal ud til en bevidstløs voksen. Det kan være hvad som helst. Det kan være et slagtilfælde eller en person med sukkersyge, der har for lidt sukker i blodet.

Den hvide lægekittel ryger hurtigt af og bliver erstattet af en refleksgul jakke, mens Brian Severinsen med rolig stemme giver patienten i stolen de sidste beskeder.

- Patienterne er vant til det og ved godt, at det er sådan nogle gange. Det forstår de godt, siger Brian Severinsen.

Om sommeren har lægerne på Samsø endnu travlere. Her bliver øens indbyggertal på knap 3700 typisk fordobblet på grund af turister, og det giver endnu flere patienter. For at klare opgaven kommer der lægevikarer fra fastlandet.

Med blå blink og udrykning kaster Brian Severinsen rutineret lægebilen gennem Tranebjergs smalle gader og ankommer til adressen kort efter ambulancen.

Her konfererer han med ambulanceredderne og får kontakt til patienten. Han taler med vagtcentralen og aflyser helikopteren til Skejby, og 22 minutter senere er han tilbage i sin hvide kittel. Klar til dagens næste patient.

- Det er også det ”sjove” ved at arbejde på Samsø. Det er udfordringen ved at være her. Det er jo ikke sådan noget, man gør som praktiserende læge i Aarhus eller på fastlandet, siger han.

Den ældste kommune i Østjylland

Efter en udrykning som i dag venter patienterne i praksissen tålmodigt, men for Brian Severinsen bliver arbejdsdagen travlere.

- Sådan jævnt travlt. Sådan er dagene, når vi er ude at køre, og folk har ventet lidt.

I sin klinik har han omkring 1900 patienter. Det er 300 flere end, hvad der normalt kræves af en praktiserende læge.

- Jeg kunne godt tænke mig at få mere fri. For det er mange arbejdstimer. Især i vagtuger, hvor jeg godt kan snige mig op på 60-70 timer, siger Brian Severinsen.

Patienterne er typisk ældre. Med en gennemsnitsalder på knap 52 år er Samsø den ældste kommune i Østjylland - knap 10 år ældre end landsgennemsnittet.

- Mange ældre har mange forskellige sygdomme som godt kan konkurrere. Det kan godt gøre det temmelig kompliceret.

På Samsø er der også flere, der drikker, ryger, er overvægtige og kronisk syge i forhold til regionens gennemsnit, viser Region Midtjyllands sundhedsprofil.

- Det giver mange arbejdstimer. Det må man så leve med eller vælge noget andet, siger Brian Severinsen.

Tager arbejdet med hjem

Op ad eftermiddagen er det blevet tid til en tur på sygehuset, hvor Brian Severinsen allerede kan udskrive den patient, der blev hentet i ambulance tidligere på dagen.

Før han selv kan tage hjem for i dag, er der også lægevagten, hvor samsingerne hver dag kan bestille tid klokken 18 og 22 i tilfælde af akut opstået sygdom.

- Jeg bliver her til klokken 18 for at se, om der er nogle patienter. Det giver ikke mening at køre frem og tilbage.

I dag er der ingen patienter klokken 18, så Brian Severinsen kan for en stund klappe vagtcomputeren sammen og køre hjem.

Men arbejdsdagen slutter ikke her.

I privaten må han besvare opkald fra vagtcentralen og øens sygeplejersker om alt fra betændte vabler til ældre mennesker, der får et ildebefindende.

Endnu en alarm

I stuen har han indrettet et bord, hvor han stiller vagtcomputeren på den vanlige plads. Herfra kan han se solen gå ned over Samsø, mens han udskriver recepter og snakker i telefon.

Pludselig lyder en alarm.

Heldigvis en af de mere fredelige af slagsen. Det er minuturet i køkkenet, der indikerer, at aftensmaden er ved at være klar, og Brian Severinsen må midt i en telefonsamtale løbe ud i køkkenet for at tage risene af varmen.

Bliver du aldrig træt af det, når den ringer?

- Det er kun, hvis der er en rigtig god fodboldkamp, som er lige ved at blive afgjort.

Og sådan en er der her til aften, som Brian Severinsen mellem opkaldene kan læne sig tilbage og se.

Efter almindelig åbningstid bliver borgerne på Samsø visiteret gennem et centralt system og får en tid ved lægevagten, ligesom man kender det andre steder i Region Midtjylland. På sin vagtcomputer kan Brian Severinsen holde øje med, om der bliver booket nogle patienter.

Han er ikke sådan at ryste. Han fortæller, at han har travlt, men at han også bedst kan lide det sådan. Før han flyttede til Samsø, havde han en lægepraksis i Aarhus i 20 år, hvor han også havde mange vagter i lægevagten.

Vagtarbejdet og de skiftende opgaver passer ham godt. Og derfor vil han også gerne garantere, at han bliver ved de næste par år.

Alligevel håber han, at der snart flytter nye kollegaer til øen.

- Jeg håber, at der kommer to-tre læger i den anden klinik, så vi kan fordele vagtbelastningen.

Tror du det er muligt at finde de læger?

- Jeg håber det. Jeg håber det meget. Men jeg kan godt være lidt i tvivl, for man skal jo binde sig herovre. 

VIDEO: Tag med Brian Severinsen på arbejde i dette tv-indslag.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google