Beboere kæmper for deres børns sikkerhed: 11.000 biler og lastbiler er for meget

Der blev i dag afholdt beboermøde på Nørreskov Bakke om en vej, hvor 11.000 biler og lastbiler dagligt passerer forbi til stor gene for beboerne, der frygter for deres børns sikkerhed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det er ikke kun de voksne, der er trætte af den tunge trafik på Nørreskov Bakke. Fra venstre: Emma Caroline Christensen, Lucca Bay Foldager, Aya Sørensen, Smilla Bay Foldager, Melanie Rose Sørensen.

- Vi er rigtig bange for at blive kørt over, fordi vi hver eneste dag skal over vejen her, siger Smilla Bay Foldager til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun bor på Nørreskov Bakke i Silkeborg, hvor mere end 11.000 biler og lastbiler dagligt kører forbi med høj fart. Faktisk kører mere end 20 procent af dem for stærkt.

- Bilerne kører meget stærkt, og det er ikke rart, når man skal over vejen og i skole, fortsætter hun.

Hvis nogen blev kørt over herude, så ville det jo være det værste, der kunne ske. Det er et sted, hvor folk bor, og hvor børnene skal over vejen og i børnehave
Tommy Gubi Duelund, Nørreskov Bakke

Beboerne på Nørreskov Bakke har i længere tid kæmpet for, at der skal gøres noget ved den trafikerede vej, som de mener er så voldsom, at den udgør en reel sikkerhedsrisiko for områdets beboere.

Derfor var der i dag indkladt til beboermøde, hvor sagen blev endevendt.

Næsten hele nabolaget var mødt op til dagens beboermøde, der grundet afstandsanbefalingerne - og sommervejret - foregik udendørs.

Vil have mindre trafik og fodgængerfelter

- Hvis nogen blev kørt over herude, så ville det jo være det værste, der kunne ske. Det er et sted, hvor folk bor, og hvor børnene skal over vejen og i børnehave. Der er ikke engang fodgængerfelter, siger Tommy Gubi Duelund, der bor på vejen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Han håber, ligesom mange af hans naboer, helt konkret på nye fodgængerfelter, og at man kan få en del af særligt den tunge trafik dirigeret ned ad Kejlstrupvej, hvor der er mere erhverv end beboelse.

- Vi vil i bund og grund bare gerne have trafikken herude trukket ned på et mindre niveau. Mange af os har boet her i mange år, og vi kan sagtens huske dengang, hvor der var mere roligt, siger han.

Tager politikerne handling på baggrund af beboernes bekymring, håber man i området også, at det kan gøre området mere attraktivt for nye familier.

Se tirsdagens indslag fra den stærkt trafikerede vej på Nørreskov Bakke. hvor beboerne har fået nok. Indslaget er fra tirsdag den 30. juni.

Rystet politiker fik øjne åbnet for stort problem

Medlem af Plan- og Vejudvalget i Silkeborg Kommune, Lars Faarup (S), var at finde blandt deltagerne til beboermødet. Han siger til TV2 ØSTJYLLAND, at han efter at have talt med beboerne har fået øjnene op for, hvor slemt det faktisk står til med trafikken på Nørreskov Bakke.

- Jeg er rystet. 11.000 biler og lastbiler i døgnet. Vejstøj, tung trafik... Det har jeg slet ikke tænkt over, når jeg selv er kørt forbi. Jeg an godt forstå, at de er generet af det, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Han vil nu kigge på, hvordan man inden udgangen af året kan tage fat på de laveste frugter i problematikken.

- Vi kan sagtens sænke hastigheden og lave fodgængerfelter. Jeg tør ikke sige, hvad der mere kommer til at ske. Omlægning af trafik tager tid, men det er noget vi skal kigge på, og som jeg vil arbejde videre med, siger Lars Faarup.

Midt- og Vestjyllands Politi har tidligere sendt en bekymringsmail til Silkeborg Kommune, hvor man kalder det for en uhensigtsmæssig vej for børnehavebørn, og blandt andet foreslår kommunen at lave fodgængerfelter.

Beboerne på Nørreskov Bakke kan forvente at få et svar fra Silkeborg Kommune til august eller september.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her