BSV-træner om svær semifinale: Vinderen har god chance for at løbe med guldet

Det bliver en svær opgave for BSV, når de i semifinalen skal op imod grundspillets nummer et fra Aalborg

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De forsvarende mestre fra Bjerringbro-Silkeborg skal ud i en svær semifinale i herrernes håndbold-liga, når de møder Aalborg.

På trods af den svære lodtrækning tror cheftræneren på chancerne for en østjysk retur til DM-finalen, hvor BSV sidste år slog Team Tvis Holstebro.

- Vi er kommet til semifinalen, og de sidste fire hold, der er med der, er dygtige og gode hold, og Aalborg er også et af de gode hold, men vi tror selvfølgelig på, at vi har muligheden, siger cheftræner for BSV, Peter Bredsdorff-Larsen.

Aalborg og Bjerringbro-Silkeborg er grundspillets nummer et og to, mens den anden semifinale kommer til at stå mellem Ribe-Esbjerg og Skjern, som blev henholdsvis nummer seks og nummer fire i ligaen.

Alligevel føler Peter Bredsdorff Larsen ikke, at kampene mellem Aalborg og BSV kan kaldes den moralske finale.

- Den måde, vi har vores struktur på, gør jo, at de sidste fire hold, som står tilbage her i semifinalen, de er kommet efter et meget spændende og intens slutspil, så moralsk finale, vil jeg ikke kalde det, men det bliver et brag af en semifinale, vil jeg så til gengæld sige, hvor vinderen af den semifinale, tror jeg, har en god chance for at løbe med guldet, siger Peter Bredsdorff-Larsen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her