Kvinde fløjet til Rigshospitalet efter brand på plejecenter

Fredag morgen opstod der brand på et plejecenter i Sjørslev ved Kjellerup. En person er kommet til skade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Branden er fredag formiddag blevet slukket - lejligheden er udbrændt. Foto: Peter Erfurt, 24-7news

Midtjysk Brand og Redning måtte tidligt fredag morgen rykke ud til en brand i en lejlighed på plejecenteret Solgården i Sjørslev ved Kjellerup.

En kvinde er kommet alvorligt til skade og er fløjet med helikopter til Rigshospitalet.

- Hun er alvorligt forbrændt, oplyser vagtchef, Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Kort inden, branden blev anmeldt 06.43, havde personalet set kvinden i sin lejlighed.

- Personalet ser pågældende lidt tidligere på morgenen, og klokken 06.43 er der brand i lejligheden. Kvinden er selv kommet ud af lejligheden, hvor personalet finder hende, siger vagtchefen.

Lejlighed udbrændt

Politiet og Brand og Redning har været til stede ved plejecenteret for at få branden under kontrol.

- Lejligheden er helt udbrændt, men branden er slukket, vi har lavet nogle afspærringer og har nu forladt stedet, fortæller han.

Politiet ved endnu ikke, hvad der har været årsag til branden.

- Vi er i gang med tekniske undersøgelser, der skal gøre os kloge på, hvordan branden er opstået.

Vagtchefen oplyser, at der ikke er andre tilskadekommende.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her